Trafikulykker, overfald, krig eller andre traumatiske oplevelser kan, udover at være voldsomme i selv sig, også udløse lidelsen PTSD (posttraumatisk stresssyndrom).
“I modsætning til mange andre diagnoser så kan PTSD ofte spores tilbage til en specifik, og ofte livstruende, hændelse, som fører langvarige psykiske mén med sig.”
Det siger forsker Vanessa Hennesey, som er en af hovedkræfterne bag en undersøgelse om behandling af netop PTSD, til New Atlas.
På trods af antallet af traumeofre på verdensplan er mulighederne for at blive behandlet for den udbredte diagnose dog stadig begrænset.
Både soldater og civile, som har haft krig tæt inde på livet, har en øget risiko for at udvikle PTSD.
Nu viser førnævnte undersøgelse, som er blevet offentliggjort i det medicinske tidsskrift Translational Psychiatry, imidlertid, at en enkelt dosis hydrokortison, som er medicin-udgaven af “stresshormonet” kortisol måske kan forebygge PTSD.
Forebyggelse er vejen frem
Forskere har længe forsøgt at finde ud af, hvordan man kan forebygge, at folk som udsættes for traumer udvikler PTSD.
En af de mest lovende metoder er i henhold til undersøgelsen at forhindre de traumatiske oplevelser i at lagre sig i hukommelsen.
Og i denne proces har stoffet hydrokortison indtil videre vist sig at være effektivt.
“Med denne form for medicin kan vi måske forstyrre de biokemiske processer, som skaber de voldsomme traumer umiddelbart efter hændelsen,” siger professor i klinisk psykologi ved University College London, Sunjeev Kamboj til PsyPost og uddyber:
“Meget forskning tyder nemlig på, at personer med et højt kortisol-niveau har mindre risiko for at udvikle PTSD.”
Traumatiserende film
For at teste dette indkaldte Kaboj og hans kollegaer 120 raske personer i aldersgruppen 18-35 år, som blev inddelt i to tilfældige grupper.
Efter at have fået målt blodtryk, hjerterytme og gennemgået en række psykologiske tests blev begge grupper sat til se en film, som havde til formål at få testpersonernes stressniveau til at stige.
Den ene gruppe indtog efter filmen en pille hydrokortison på 30 mg, mens placebogruppen ikke fik noget.
Ved at vise en film, som havde til formål at højne stressniveauet blandt testpersonerne, forsøgte forskerholdet bag undersøgelsen at påføre dem et mildt “traume”.
Ved at vise en film, som havde til formål at højne stressniveauet blandt testpersonerne, forsøgte forskerholdet bag undersøgelsen at påføre dem et mildt “traume”.
Efter to timer blev deltagerne udstyret med en anordning på håndleddet, som de skulle trykke på, hver gang de fik en ubehagelig tanke, som var knyttet til filmen.
Derudover skulle de i seks dage optage en audio-dagbog, hvor de indtalte deres ubehagelige tanker, som var knyttet til filmen.
Forsøget varede i alt otte dage.
Tid læger nogle sår
Som dagene gik, gik der også længere og længere tid imellem, at forsøgspersonerne i begge grupper registrerede ubehagelige tanker forbundet med filmen.
Undersøgelsen viste dog, at gruppen som havde indtaget hydrokortison var hurtigere til at opnå dette og dermed distancere sig fra tankerne.
På trods af resultaterne er der stadig en del ubekendte faktorer, påpeger Sunjeev Kamboj.
“Antallet af ubehagelige tanker, som de hydrokortison-behandlede testpersoner registrerede, lod blandt andet til at afhænge af deres østrogen- og progesteronniveau.”
I forlængelse af undersøgelsen har et forskerhold i New York nu iværksat et forsøg i stor skala, hvor mængden af hydrokortison til den ene testgruppe seksdobles. Resultaterne forventes at ligge klar i løbet af foråret 2023.