P-piller – Alt hvad du skal vide om p-piller
P-piller satte kvinden fri
“Ingen kvinde kan kalde sig selv fri, før hun kan kontrollere sin egen krop”, har den amerikanske kvinderetsforkæmper Margaret Sanger sagt. Og få har haft så stor betydning for kvindefrigørelsen som Sanger.
I 1950’erne overtalte hun den kvindelige millionærarving Katharine McCormick til at investere 40.000 dollars til udviklingen af en “magisk pille” til kvinder, som skulle forhindre uønskede graviditeter.
Manden, som skulle realisere Sangers livslange drøm om et præventionsmiddel i pilleform, var den amerikanske biolog Gregory Pincus.
Ingen kvinde kan kalde sig selv fri, før hun kan kontrollere sin egen krop
Med udgangspunkt i en række dyreforsøg fra 1930’erne med hormonindtag som effektivt præventionsmiddel, udviklede Pincus og hans kollega Min-Chueh Chang p-pillen, som kom på markedet i USA i 1960 og i Danmark seks år senere.
Margaret Sanger døde i 1966 og nåede aldrig at opleve den enorme effekt på kvindernes seksuelle frigørelse og øgede indtog på arbejdsmarkedet, som p-pillen muliggjorde ved at gøre kvinden i stand til at kontrollere sin krop.
I dag bliver p-pillen taget af mere end 100 millioner kvinder verden over, og p-pillen blev i 1993 udnævnt som et af den moderne verdens syv vidundere af tidsskriftet The Economist.
P-pillens tidslinje
For 60 år siden blev p-pillen lanceret. Siden da er den lille pille blevet en af de mest brugte former for prævention i verden.
-
1955
P-pillen testes for første gang af på mennesker.
-
1960
USA begynder at sælge verdens første P-pille, ‘Enovid’.
-
1966
P-pillen sættes til salg i Danmark. Seks år senere bruger knap en tredjedel af de 15-44-årige kvinder pillen.
-
1980’erne
Danske kvinder får i gennemsnit 1,4 barn, hvilket er ét barn mindre i gennemsnit ift. 1950’erne før P-pillen blev sat til salg. Dengang lå fødselsraten på 2,5 barn.
-
I dag
151 mio. kvinder på verdensplan bruger P-pillen i dag. Det mest udbredte præventionsmiddel blandt kvinder er dog stadig sterilisation, som 219 mio. kvinder benytter sig af.
Hvordan virker p-pillen?
Mens p-pillens betydning på et samfundsmæssigt plan er stor og kompleks, er mekanismerne bag den lille tablet utrolig simpel.
P-pillen består af to syntetiske kønshormoner, ethinylestradiol (hormonet østrogen) og gestagen (hormonet progesteron).
De kunstigt fremstillede kønshormoner forhindrer graviditet ved at bremse dannelsen af kønshormonerne FSH og LH, der udspringer af hypofysen i hjernen.
FSH og LH er de overordnede hormoner, der er med til at fremme ægløsning, og uden disse bliver en graviditet umulig.
Sådan virker p-piller
P-piller indeholder kunstige kønshormoner, som stopper produktionen af kønshormoner, der gør ægløsning mulig. Desuden bliver livmoderhalsen sej, så sædceller ikke længere kan gennemtrænge den.
Hvor sikre er P-piller?
P-pillen er et af de mest effektive præventionsmidler, der findes, og tager du p-piller korrekt, er du 99.9 % sikker på ikke at blive gravid.
Alligevel oplever omkring 1-2 % af kvinderne i Danmark, som bruger p-piller, at blive gravide. Det skyldes, at kvinderne glemmer at tage p-pillen, hvilket stopper den kemiske blokering af LH og FSH-hormonerne.
I en undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine i 2019 skriver forskerne, at mellem 40-50 procent kvinder i USA misser mindst en p-pille i løbet af tre måneder med daglige piller.
Hvad sker der, hvis en mand tager p-piller?
Hvis man som mand kommer til at sluge en enkelt p-pille eller to, sker der ingenting.
Men hvis man tager p-piller jævnligt, vil de kunstige kvindelige kønshormoner i tabletten have en mild ‘feminiserende’ effekt i form af bredere hofter, blødere hud og brystforstørrelse.
Dosen af østrogen er en tiendedel under det, som transkønnede kvinder tager for at skifte køn. Mini-piller, som kun indeholder progestogen, vil primært reducere antallet af sædceller og mindske sexlysten hos manden.
Hvilke bivirkninger har p-piller?
Mens p-pillens effekt er indiskutabel, har debatten om eventuelle bivirkninger af præventionsmidlet raseret siden p-pillens frigivelse i 1960.
De første p-piller indeholdt 100 μg østrogen, og den høje dosis af kønshormonet medvirkede, at kvinderne, som tog pillerne, døjede med graviditetslignende bivirkninger som kvalme, vægtstigninger, hovedpine og humørsvingninger.
Den mest alvorlige bivirkning ved indtagelsen af p-piller er en øget risiko for at udvikle blodpropper.
Det anlås, at mellem to og tre ud af 10.000 kvinder, som ikke er gravide og ikke tager p-piller, får en blodprop i en vene eller arterie. For kvinder på p-piller er det mellem seks og ni ud af 10.000.
Findes der p-piller til mænd?
I kølvandet på p-pillen er hormonspiral, kobberspiral, p-stav, p-plaster og p-ring blevet føjet til listen over præventionsmidler til kvinder.
For mænd er kondomet stadig det eneste præventionsmiddel på markedet (hvis man fraregner sterilisation), men snart kan p-piller til mænd måske føjes til den korte liste.
I 2018 gennemførte University of Washington et forsøg med 100 mænd for at teste en ny pille med et stof kaldet DMAU.
Ligesom den kvindelige pendant går stoffet ind og hæmmer kønshormonerne, hvilket i mandens tilfælde betyder, at produktionen af sædceller stoppes.
P-piller til mænd stopper sædproduktionen
Den mandlige pendant til p-pillen indeholder syntetiske kønshormoner, som bremser produktionen af sædceller ved at blokere for specifikke hormoner i hjernens hypofyse.
Tidligere forsøg med udvikling af p-piller til mænd medførte uheldige bivirkninger som depression, ujævn hjerterytme, muskelsmerter, øget sexlyst, akne og nedsat fertilitet efterfølgende.
Af de 100 mænd, som indgik i forsøget med p-pillen, oplevede kun få nævneværdige bivirkninger som hovedpine, nedsat sexlyst og akne.
Mændene skal dog ikke forvente at lade kondomet blive liggende i pengepungen lige foreløbigt. Forsøgene med p-piller til mænd er stadig i deres indledende fase, og det er uvist, hvornår og hvis de kommer på markedet. Dertil er kondomet stadig det eneste præventionsmiddel, der beskytter mod kønssygdomme.
