Knæ, vaccine, gigt

Vaccine mod gigt er på vej

Opdagelsen af et proteins betydning for udvikling af leddegigt er det første vigtige skridt på vej mod en vaccine.

Opdagelsen af et proteins betydning for udvikling af leddegigt er det første vigtige skridt på vej mod en vaccine.

Shutterstock

Omkring én procent af befolkningen er plaget af leddegigt. Hidtil har der ikke været en kur mod den smertefulde sygdom, men nu har amerikanske forskere opfundet en lovende vaccine.

Metoden bag vaccinen kan ikke alene forebygge de ulidelige smerter i fingre, håndled og knæ, men måske også bekæmpe sygdomme som psoriasis, sukkersyge og sklerose.

Hånd, rask, leddegigt

Normalt sikrer brusk og hinder, at leddene kan bevæges let og smertefrit (tv.). Hos personer med leddegigt nedbrydes brusk og knogle, så leddene bliver stive, hævede, skæve og smertefulde (th.).

© Shutterstock

Leddegigt er en såkaldt inflammatorisk, autoimmun sygdom. Kroppens eget immunforsvar forårsager en betændelsestilstand i leddene, og med tiden nedbrydes brusk og knogler. Det kan medføre misdannelser og nedsat funktion i leddene – og voldsomme smerter for patienten.

Sygdommen er uhelbredelig, og eksisterende lægemidler kan kun forsinke gigtens udvikling og begrænse symptomerne.

Men nu har forskere fra The University of Toledo i Ohio i USA taget det første vigtige skridt hen imod en effektiv vaccine.

Biokemikeren Ritu Chakravarti og hendes kolleger har længe forsket i årsagen til autoimmune sygdomme, og de kom på sporet af et protein, som de mente måtte spille en rolle i udviklingen af leddegigt.

For at efterprøve teorien om, at proteinet kaldet 14-3-3 zeta er ansvarligt for at udløse leddegigt, fjernede de genetisk proteinet hos forsøgsdyr og forventede, at dyrene så ikke ville få leddegigt. Men resultatet blev et helt andet.

Fraværet af proteinet forhindrede ikke leddegigt, men forøgede derimod sandsynligheden for at udvikle sygdommen. 14-3-3 zeta er med andre ord ikke gigtpatienternes fjende, men derimod deres bedste ven.

Ud fra 14-3-3 zeta oparbejdet i laboratoriet udviklede Ritu Chakravarti og kollegerne en proteinbaseret vaccine mod leddegigt. Ingen af de forsøgsdyr, som forskerne har testet vaccinen på, har udviklet leddegigt, og dyrenes knogler er tilmed blevet stærkere af vaccinen.

Dr. Ritu Chakravarti, The University of Toledo

Dr. Ritu Chakravarti og hendes kolleger kom på sporet af, at proteinet 14-3-3 zeta havde en betydning for leddegigt. Effekten var bare den stik modsatte af, hvad de forventede.

© The University of Toledo

Opdagelsen af, at man ved at styrke ét bestemt protein kan hindre autoimmune sygdomme i at bryde ud, kan få betydning for behandlingen af andre invaliderende sygdomme – fx psoriasis, sukkersyge og sklerose.

Indtil videre håber forskerne fra The University of Toledo, at en lægemiddelproducent vil arbejde videre på deres opdagelse og iværksætte kliniske forsøg med gigtvaccinen.

For de fleste lægemidler tager rejsen fra petriskålen i laboratoriet til hylden på apoteket omkring ti år, så i bedste fald kan gigtvaccinen nå ud til patienter i begyndelsen af 2030’erne.