Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Vaccine nedkæmper corona-virus

Læger er klar med vaccinen 2.0

I januar 2020 var de en fjern fremtidsvision, men kun 11 måneder senere stod de klar til at redde verden fra coronapandemien. Takket være det mest hæsblæsende kapløb i lægevidenskabens historie er en helt ny generation af vacciner blevet født.

Claus Lunau

Da en e-mail tikkede ind på lægen Uğur Şahins computer en sen fredag aften i slutningen af januar 2020, varslede det begyndelsen på en krig mod en frygtindgydende fjende, som endnu ikke havde vist sin fulde styrke.

Endnu havde kun ganske få mennesker indset, at en nyopstået coronavirus var på vej til at holde verdens befolkning i et jerngreb. Men da Şahin læste den videnskabelige artikel, som e-mailen førte ham hen til, forstod han, hvad der var i vente. Og han besluttede sig for at gøre noget ved det.

På det tidspunkt levede de fleste i lykkelig uvidenhed om den nye virus, som var dukket op i den kinesiske millionby Wuhan og havde spredt sig til resten af Kina og en lille håndfuld nabolande. Virussen, som senere blev døbt sars-CoV-2, havde inficeret i alt 1347 mennesker, hvoraf 41 var døde af en ny form for lungebetændelse.

Şahin mistænkte, at en verdensomspændende epidemi var under opsejling – og han havde en plan for at stoppe den.

I den videnskabelige artikel, som Şahin læste, beskrev forskere fra Kina og Hongkong, hvordan smitten havde spredt sig inden for en familie. Ved at studere tidsforløbet for smitte og sygdomsudbrud hos hvert familiemedlem konkluderede forskerne, at den nye virus kunne smitte fra menneske til menneske.

Şahin, som var administrerende direktør i det tyske medicinalfirma BioNTech, indså med det samme, at virussen kunne komme til at feje hen over hele kloden, og at en vaccine var det eneste effektive våben mod den lurende pandemi.

🎬 VIDEO: Sådan spredte coronavirussen sig i foråret 2020 🎬

Hen over weekenden overvejede Şahin situationen, og da ugen begyndte, samlede han BioNTechs bestyrelse. Her bad han om tilladelse til straks at iværksætte Project Lightspeed, der skulle udvikle en coronavaccine på rekordtid.

Normalt tager det 10-15 år at udvikle en ny vaccine, og den hidtidige hastighedsrekord lyder på fire år, men denne gang skulle det lykkes på blot ét enkelt år – og med over 180 konkurrenter på banen.

Forskere går en helt ny vej

Forskerne var ikke alene nødt til at arbejde ekstremt hurtigt, de skulle også vælge den mest effektive metode til at fremstille deres kommende coronavaccine.

Ligesom andre vacciner skulle deres vaccine provokere immunsystemet til at danne antistoffer og T-celler, som kan bekæmpe virussen. Den klassiske metode er at bruge en inaktiveret eller svækket udgave af virussen, men med den type vaccine har forskerne ingen kontrol over, hvilke dele af virussen immunsystemet retter sine antistoffer mod.

Uğur Şahin og Özlem Türeci udviklede corona-vaccinen

Ægteparret Uğur Şahin og Özlem Türeci er henholdsvis direktør og forskningschef i BioNTech og stod i spidsen for udviklingen af firmaets vaccine mod sars-CoV-2.

© BioNTech

Ideelt set skal antistofferne være rettet mod et protein på virussens overflade, som kun findes på den specifikke virus. På den måde spilder immunsystemet ikke kræfter på at angribe andre ufarlige virus.

Tidligere har forskerne fx løst problemet ved blot at lade vaccinen bestå af et bestemt protein fra virussen. Metoden er effektiv, men er kompliceret og tidskrævende at udvikle.

Uğur Şahin frygtede, at de eksisterende metoder simpelthen var for langsommelige, og han besluttede derfor, at BioNTech skulle gå en helt ny vej.

Kode træner immunsystemet

BioNTech var i forvejen specialiseret i immunterapi mod kræft – en behandlingsform, som minder om vacciner. I begge tilfælde stimuleres immunforsvaret til at tage kampen op mod fjenden.

En af firmaets foretrukne metoder var at bruge såkaldte mRNA-molekyler. De ligner dna og kan ligesom dna bære en genetisk kode, som celler kan bruge som arbejdstegning til at danne et protein. Ved at indsprøjte mRNA med koden for et bestemt virusprotein kunne forskerne få kroppens egne celler til at danne proteinet og dermed træne immunsystemet til at genkende virussen.

Fire konkurrenter kæmper om guldet

Over 180 forskellige coronavacciner har været under udvikling – og langt de fleste kan placeres i en af fire vaccinetyper. En af typerne er en klassiker. To er af nyere dato. Og én er aldrig før blevet godkendt til brug i mennesker.

BioNTechs ekspertise med mRNA-metoden fik Şahin til at tro på, at en coronavaccine var inden for rækkevidde.

Andre forskere havde tidligere eksperimenteret med mRNA-vacciner, men ingen havde fået det til at lykkes. Den potentielle fordel var dog klar. En mRNA-vaccine kan designes og fremstilles i laboratoriet på mindre end én uge, hvorimod det tager måneder at fremstille de mere konventionelle vacciner.

Allerede i begyndelsen af februar havde BioNTech derfor produceret en række prototyper på vaccinen, som de kunne teste på dyr. Rhesusaber og mus fik sprøjtet et udvalg af mRNA-molekyler ind i kroppen, og forskerne studerede, hvordan dyrenes immunforsvar reagerede, og om dyrene blev immune over for coronavirus.

BioNTech sakker bagud

I begyndelsen af april forelå resultaterne af dyreforsøgene, og vaccinekandidaten med kodenavnet BNT162b2 tegnede sig som en klar vinder.

Vaccinens mRNA-molekyle fik immunforsvaret til at angribe en del af det såkaldte spike-protein, der sidder på overfladen af coronavirus, og som virussen bruger til at trænge ind i kroppens celler med.

En enkelt indsprøjtning med BNT162b2 fik dyrene til at danne store mængder af både antistoffer og T-celler, der angreb sars-CoV-2. Og vaccinen beskyttede effektivt dyrene mod at få lungebetændelse.

Med de lovende resultater i bagagen allierede BioNTech sig med det store amerikanske medicinalfirma Pfizer og fik i slutningen af april tilladelse af sundhedsmyndighederne til at begynde forsøg på mennesker i både Tyskland og USA.

Men på trods af det hurtige arbejde lå BioNTech og Pfizer ikke forrest i kapløbet om at udvikle en coronavaccine.

Den 22. maj rykkede firmaet AstraZeneca op til en førerposition i kapløbet om at udvikle vaccinen.

I USA var firmaerne Moderna og Inovio allerede i fuld gang med at teste vacciner på mennesker. Ligesom BioNTech brugte Moderna mRNA i sin vaccine, mens Inovio i stedet brugte dna.

I Kina testede firmaet CanSino Biologics en vaccine bestående af en ufarlig forkølelsesvirus, der får kroppens celler til at danne coronavirussens spike-protein.

Også det svensk-britiske firma AstraZeneca havde udviklet en vaccine – efter samme princip som CanSino Biologics’ – og den 22. maj 2020 rykkede deres vaccine som den første frem til den afsluttende fase 3 af forsøg på mennesker.

15 års arbejde blev klaret på et år

Normalt tager det 10-15 år at udvikle en ny vaccine og få den på markedet. Men med et effektivt samarbejde mellem medicinalfirmaer og sundhedsmyndigheder blev coronavaccinen klar på under et år – uden at gå på kompromis med sikkerheden.

På det tidspunkt var 19 forskellige vacciner i gang med at blive testet i forsøg på mennesker over hele verden, mens 130 andre vaccinekandidater blev afprøvet på dyr. Kun AstraZeneca var nået til fase 3, hvor vaccinen skal testes på tusindvis af mennesker.

I samarbejde med University of Oxford i England valgte firmaet at lægge sit forsøg i Brasilien, hvor antallet af nye coronatilfælde steg dag for dag. Fordi de 40.000 forsøgsdeltagere var udsat for et massivt smittetryk, havde forskerne god mulighed for at teste, om vaccinen virkede.

Vacciner spurter til målstregen

BioNTech og Pfizer gav ikke op. De fik positive resultater fra deres fase 1- og 2-forsøg på mennesker, og i juli begyndte de på fase 3, som omfattede over 43.000 mennesker i bl.a. Tyskland, USA og Brasilien.

Samtidig indgik de en bindende aftale med myndighederne i Storbritannien, USA og Japan om en handel på 250 mio. doser af vaccinen – selvom ingen endnu vidste, om den ville blive endeligt godkendt.

De mange penge fra salget blev hurtigt brugt på en helt ny vaccinefabrik, der skulle sikre leverancerne af de enorme mængder vaccine.

Forsøgets resultater var overvældende – vaccinen gav over 90 procents beskyttelse.

I begyndelsen af november overtog BioNTech og Pfizer føringen i vaccinekapløbet, da de som de første offentliggjorde de foreløbige resultater af deres afgørende fase 3-forsøg.

På det tidspunkt var i alt 94 ud af de 43.000 forsøgspersoner testet positive for coronavirus. 86 af de smittede tilhørte placebogruppen og havde altså ikke fået vaccinen. Kun otte af de vaccinerede var blevet smittet, og forskerne kunne dermed konkludere, at vaccinen yder mere end 90 procents beskyttelse mod smitte med sars-CoV-2.

Corona-vaccine

BioNTech fik sin vaccine klar på under et år. Rekorden for hurtigst udviklede vaccine havde indtil da tilhørt en fåresygevaccine fra 1967 – den tog fire år at udvikle.

© Shutterstock

Vaccinen var en succes. Og resultatet blev endda opjusteret til 95 procents beskyttelse, da flere forsøgsresultater rullede ind.

Blot én uge senere meldte Moderna om lige så gode resultater for sit bud på en mRNA-vaccine. Og hen mod slutningen af november kom AstraZeneca i mål med sin vaccine, der godt nok kun giver 70 procents beskyttelse, men til gengæld kan opbevares ved køleskabstemperatur frem for de -70 grader, som konkurrenternes kræver.

Myndigheder følger kapløbet

Sundhedsmyndighederne har ikke set passivt til under det store vaccinekapløb. Normalt ville de først vurdere en vaccine, efter at de endelige resultater fra fase 3-forsøg ligger klar, men på grund af situationens alvor valgte de en anden strategi, som var langt hurtigere – uden at slække på sikkerheden.

Proceduren kaldes rolling review eller løbende vurdering og indebærer, at medicinalfirmaerne sender alle deres foreløbige resultater til sundhedsmyndighederne, i takt med at de kommer ind.

På den måde har myndighederne et godt overblik over vaccinernes effektivitet, eventuelle bivirkninger og lignende kritiske resultater, længe inden fase 3-forsøgene er fuldt afsluttede.

Da vaccinen blev godkendt i EU, gik der kun seks dage, før tusindvis af europæere fik et stik i skulderen.

Det giver myndighederne mulighed for at træffe en kvalificeret afgørelse om godkendelse blot få uger efter modtagelsen af de endelige resultater. Og det er netop, hvad der skete for BioNTech og Pfizer.

Firmaerne afleverede deres endelige forsøgsresultater den 18. november, og allerede den 2. december blev vaccinen godkendt i Storbritannien. Den 11. december blev den godkendt i USA og den 21. december i EU.

Første brite får corona-vaccine

Den 90-årige brite Margaret Keenan blev den 8. december 2020 den første til at modtage BioNTech og Pfizers vaccine, efter at den blev godkendt.

© Jacob King/PA

På det tidspunkt var alt gjort klart til at vaccinere borgerne. Vaccinen er allerede produceret i store mængder, myndighederne har købt og betalt dem, og hele infrastrukturen bag distributionen af vaccinen er på plads.

I EU gik der derfor kun seks dage fra godkendelsen, før tusindvis af europæere fik et stik i skulderen og således har reduceret deres risiko betydeligt for at blive smittet med coronavirus.

Konkurrenter arbejder sammen

I kølvandet på Pfizer og BioNTechs vaccine blev også vaccinerne fra Moderna og AstraZeneca godkendt. Og mange flere vacciner er på vej – heldigvis.

Ideelt set skal hele verdens befolkning vaccineres mod sars-CoV-2, og så mange doser vaccine kan intet enkeltstående firma producere inden for en overskuelig fremtid.

Derudover er de mange vacciner lavet ud fra forskellige principper og har derfor hver deres styrker og svagheder. Forskere regner med, at nogle af vaccinerne måske vil være mest effektive blandt ældre, mens andre giver bedst beskyttelse hos yngre mennesker.

På samme måde vil nogle vacciner måske give meget høj beskyttelse, som varer relativt kort tid, mens andre giver en knap så god beskyttelse, der til gengæld holder i årevis. Alt dette ved forskerne endnu ikke.

Efterhånden som forskerne besvarer de uafklarede spørgsmål, vil sundhedsmyndighederne kunne lægge en bedre strategi for bekæmpelsen af coronavirus.

Derfor har forskerne endnu meget at gøre i forbindelse med de godkendte vacciner. De skal nu holde nøje regnskab med, hvem der får hvilke vacciner hvornår, og hvor mange der alligevel bliver syge.

Hjernerne bag vaccinen, der kom først i mål, Uğur Şahin og hans hold fra BioNTech, er optimistiske. Şahin mener, at pandemien kan knækkes, inden 2021 er omme, hvis en stor del af befolkningen bliver vaccineret inden efteråret.

Når det er sket, vil Şahin vende sit nye mRNA-våben mod andre smitsomme sygdomme. Blandt de mulige ofre er hårdføre modstandere som hiv, malaria og influenza.

Læs også:

Hævet albue
Sygdomme

Bivirkninger er et sundhedstegn

8 minutter
Johnson & Johnsons vaccine har søgt om godkendelse i EU
Sygdomme

Ny vaccine godkendt: Kan blive det altafgørende våben mod nye udbrud

3 minutter
Coronavaccine fra Pfizer
Sygdomme

AstraZeneca-vaccine sat på pause efter blodpropper

20 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul