Illustration af kræftceller

Ægtepar bag covid-vaccine: Kræft-vaccine kan være klar inden 2030

Nøglen til at nedkæmpe kræftceller kan ligge i teknologien bag covid-vaccinen, lyder det fra ægteparret bag tyske BioNTech.

Nøglen til at nedkæmpe kræftceller kan ligge i teknologien bag covid-vaccinen, lyder det fra ægteparret bag tyske BioNTech.

Shutterstock

I et af de mest intense kapløb i lægevidenskabens historie lykkedes det dem at forvandle en fjern fremtidsdrøm til en færdig covid-vaccine på bare 11 måneder.

Nu håber ægteparret bag den tyske medicinalvirksomhed BioNTech, at mRNA-teknologien også kan bruges til at føde nye behandlinger mod modermærkekræft, tarmkræft og andre tumortyper - som kan være tilgængelige allerede inden 2030.

Det var budskabet i et interview med BBC Sunday den 16. oktober.

Uğur Şahin og Özlem Türeci udviklede corona-vaccinen

Ægteparret Uğur Şahin og Özlem Türeci er henholdsvis direktør og forskningschef i BioNTech og stod i spidsen for udviklingen af firmaets vaccine mod sars-CoV-2.

© BioNTech

Flere gennembrud i laboratoriet

Her fortalte forskerparret Uğur Şahin og Özlem Türeci, hvordan mRNA-teknologien bag den nye covid-vaccine kan genbruges og træne immunsystemet til at angribe kræftceller i stedet for virusproteiner.

Og at de allerede nu er de i gang med en række forsøg med cancer-vacciner i laboratoriet, som har polstret troen på, at de kan have et produkt klart og tilgængeligt allerede inden år 2030.

"Som forskere er vi altid tøvende med at sige, at vi har en kur mod kræft. Men vi har en række gennembrud, som vi vil fortsætte med at arbejde på," lyder det fra forskningschef hos BioNTech Özlem Türeci til BBCs journalist Laura Kuenssberg.

Skaber "forbryder-foto" til immunforsvaret

Nye, eksperimenterende behandlinger mod kræft var da også selve årsagen til, at det tyske ægtepar oprettede medicinalvirksomhed tilbage i 2008.

Siden har de specialiseret sig i immunterapi, hvor immunforsvaret trænes til at nedkæmpe kræftcellerne - bl.a. ved hjælp af mRNA-molekyler.

Derfor var de også et par skridt foran, da den ulmende coronavirus begyndte at sprede sig ud over kloden i foråret 2020.

I et samarbejde med medicinalvirksomheden Pfizer skabte de derfor for første gang en mRNA-vaccine, der ved hjælp af mRNA-molekyler sender en slags arbejdstegning ind i vores celler med genetiske instruktioner til at bygge et særligt protein på overfladen af virussen - det såkaldte spike-protein.

På den måde fungerer vaccinerne som et slags "forbryder-foto", som gør det lettere for vores immunforsvar at genkende virussen og dermed også at nedkæmpe den.

Pandemien baner vejen

Samme tilgang kan ifølge parret bruges til at stimulere vores immunforsvar til at danne antistoffer og T-celler mod de særlige proteiner, der sidder på overfladen af kræft-tumorer.

Og målet er at kunne tilbyde skræddersyede vacciner til de enkelte patienter, så de fx efter en operation får en vaccine, der kan opsnuse og nedkæmpe de resterende kræftceller.

Der ligger dog væsentlige forhindringer forude, da kræftceller kan være dækket af en lang række forskellige proteiner, som gør det ekstremt udfordrende at udvikle en vaccine, der rammer netop dem og ikke kroppens raske væv.

Men ifølge Uğur Şahin og Özlem Türeci har coronapandemien netop gjort dem hurtigere til at producere nye vacciner og givet dem en bedre forståelse af, hvordan det menneskelige immunforsvar reagerer på mRNA.

En viden, der "helt sikkert fremskynde udviklingen af vores kræft-vacciner," oplyser de til BBC.