Dyretestikler skulle forlænge liv
I 1889 sprøjtede den afrikanske fysiolog Charles-Édouard Brown-Séquard testikel-ekstrakter fra hunde og marsvin ind i sin egen krop.
Teorien var, at den forøgede mængde testosteron i kroppen ville holde ham ung og viril. Ifølge Brown-Séquard selv fik kuren ham til at føle sig yngre.

Afrikansk læge sprøjtede sig selv med hundetestikler for at bekæmpe aldring.
I virkeligheden førte forsøget ikke til noget langt liv. Fire år efter første indsprøjtning døde Brown-Séquard som 76-årig.
Senere forskning har ikke fundet noget videnskabeligt belæg for, at testikler fra dyr har effekt på aldringsprocessen.
Selvom testikler ikke blev nøglen til et langt liv for Brown-Séquard, var eksperimenterne ikke helt ubrugelige. I dag anses fysiologen som en af pionererne inden for hormonterapi.
Afføring forynger immunforsvaret
Afføring kan forlænge livet – i hvert fald hvis man skal tro en gruppe tyske forskere fra Max Planck Instituttet.
De udskiftede tarmbakterierne i ældre afrikanske killifisk med bakterier fra unge fisk.

Killifisk får et længere liv, når deres tarme modtager bakterier fra unge fisk.
I forsøget fjernede forskerne først fiskenes tarmbakterier med antibiotika, og derefter fodrede de dem med afføring fra unge fisk.
Forskerne overførte også tarmbakterier fra gamle til unge fisk. Resultatet viste, at de gamle fisk, som fik bakterier fra unge fisk, i gennemsnit levede 41 procent længere end de unge fisk, som fik bakterier fra de gamle killifisk.
Det er endnu uvist, hvordan de unge tarmbakterier skruer tiden tilbage på det biologiske ur. Teorien er, at afføringen styrker immunforsvaret, som svækkes med alderen.
Når de gavnlige bakterier optages i tarmsystemet, genopfrisker og forynger de immunforsvaret, så aldringsprocessen bremses.
Ungt blod giver hjernen et boost
Gamle mus får bedre hukommelse og orienteringsevne, når de får indsprøjtet blodplasma fra unge mus i kroppen. Det viser en række forsøg fra USA.

Når gamle mus får sprøjtet ungt blod ind i årerne, forbedres deres kognitive evner.
Forskerne ved endnu ikke, præcis hvordan det unge blod påvirker hjernen på de gamle mus. Forsøgene tyder dog på, at et protein i blodet aktiverer allerede eksisterende nerveceller i musehjernerne.
Forsøg på mus kan naturligvis ikke overføres direkte til mennesker, og der er stadig intet videnskabeligt belæg for, at blodtransfusioner har samme lovende effekt på mennesker.
Det afholder dog ikke firmaer fra at sælge ungt blod til ældre mennesker. Behandlingen består af to liter blodplasma fra personer under 25 år. Prisen er 50.000 kroner pr. liter.
Fortidsbakterie har evigt liv
I 2009 fandt den russiske forsker Anatoli Brouchkov en bakterie i den sibiriske permafrost. Bakterien, Bacillus F, har mere end 3,5 millioner år på bagen, men viser ingen tegn på aldring.
Bakterien blev indsprøjtet i mus og bananfluer, og resultater viste, at behandlingen styrkede immunforsvaret og øgede celledeling.

Bakterien Bacillus F har eksisteret i 3,5 mio. år uden at vise nogen tegn på aldring.
I 2013 tog Brouchkov skridtet videre og sprøjtede den gamle bakterie ind i sin egen krop. Ifølge ham selv er resultatet lovende: “Jeg begyndte at arbejde længere. Jeg har ikke haft influenza i over to år,” udtalte han to år efter første indsprøjtning.
Hvorvidt bakterien rent faktisk har haft en positiv effekt, er der ingen videnskabelig dokumentation for.
De russiske forskere har endnu heller ikke noget bud på, hvorfor bakterien kan leve så længe.
Forskerne har kortlagt bakteriens dna, men mangler stadig at identificere, hvilke gener der gør den i stand til at beherske døden.