Én af Silicon Valleys største skandaler nåede sin afslutning, da grundlæggeren af medicinalteknologifirmaet Theranos, Elizabeth Holmes, blev dømt for svindel.
Retssagens omdrejningspunkt er Elizabeth Holmes’ ambitiøse vision om hurtig diagnosticering af op til 200 alvorlige sygdomme ud fra en enkelt, lille blodprøve, der kunne analyseres på en bærbar maskine.
Holmes hævdede, at hun med maskinen Edison kunne opdage alt fra kræft, organsvigt og immunsygdomme til glutenallergi og indhold af narkotiske stoffer.
Theranos var aldrig i nærheden af at besidde teknologien til at indfri løfterne, så patienter og investorer stod tilbage med lange næser og tomme lommer.
Men måske kunne Elizabeth Holmes’ undergang være undgået, hvis målsætningerne havde været mere moderate og tålmodigheden større. For teknologien er på visse punkter på vej mod at vride alle kroppens hemmeligheder ud af en dråbe blod.
Påstand 1: Lille mirakelmaskine klarer alle analyser
Blodprøver kan allerede afsløre de sygdomme som Elizabeth Holmes og hendes virksomhed lovede at finde. Men prøverne skal typisk analyseres i specialiserede laboratorier med apparater på størrelse med en flyttekasse og op til et køleskab.
Elizabeth Holmes påstod at Theranos kunne foretage alle de samme prøver på deres nedskalerede mirakelmaskine Edison på størrelse med en mikroovn.
Både evnen til at analysere blodprøver for flere sygdomme på én gang og at gøre det i nedskalerede apparater bliver udforsket, men slet ikke i det omfang, som Elizabeth Holmes lagde op til.
De bedste bærbare apparater i dag – såsom analyseapparatet i-STAT – kan undersøge en håndfuld eller ti parametre. Mere komplekse lidelser skal opsnuses i større analyseapparater i et laboratorie.
Den teknologiske udvikling sker langsomt og gradvist, og vil næppe opstå som den revolution, Elizabeth Holmes lovede.
VIDEO: Håndholdt scanner afslører blodets sammensætning
På to minutter kan scanneren i-STAT lave ni målinger på, hvordan stofskiftet fungerer.
Påstand 2: Diagnose kræver få dråber blod
En patients umiddelbare sundhedstilstand som blodsukkerniveau og blodets evne til at størkne kan nemt måles i en enkelt dråbe blod.
De fleste diagnosticeringer af alvorlige sygdomme kræver imidlertid mellem en teskefuld og et snapseglas fuld af blod. Elizabeth Holmes hævdede, at samme resultater kunne opnås med blot et par dråber blod – altså 30 til 100 gange mindre blod end de traditionelle prøver.
Hver analyse kræver en vis volumen at analysere på, og desuden kan blodet ikke bruges til en ny undersøgelse, hvis prøven først er blevet opvarmet, fortyndet eller blandet med kemikalier.
Forskning viser dog, at sammensætningen af indholdet af fx hvide blodceller og det ilttransporterende protein hæmoglobin varierer fra bloddråbe til bloddråbe. Derfor kan sygdommen skjule sig, hvis ikke de rette molekyler er i lige netop de få dråber testet blod.
Sådan fanges sygdomme i en blodprøve
En række analysemetoder, der samlet kaldes immunkemiske metoder, kan i en blodprøve give patienter svar på, om de er syge. Disse metoder fungerer alle på overordnet set samme måde:
Først centrifugeres blodet, så blodlegemer sies fra og kun væsken – serummet – er tilbage. Det er typisk i serummet, molekyler – fx proteiner – affødt af en bestemt sygdom findes.
Serummet hældes i små kar beklædt med antistoffer eller antigener, som specifikke sygdomsmarkører binder sig til.
Prøven vaskes og en ny opløsning med antistoffer tilsættes, der reagerer med de sammenkoblede molekyler og farver væsken. Et farveskift indikerer bestemte sygdomme, fx kræft eller HIV.
At tjekke for 200 sygdomme i et par dråber blod virker ikke realistisk inden for nær fremtid. Men firmaer arbejder målrettet på at kunne finde flere basale sygdomsmarkører i små blodprøver, som så siden kan blive undersøgt nærmere.
Påstand 3: Lokallaboratorium sænker pris
Theranos ville finde sygdommene på få timer i stedet for dage. Den underliggende præmis bag Elizabeths Holmes’ løfter er, at de hurtige resultater ville skabe mere sundhedsmæssig tryghed til en fraktion af prisen.
Men læger tror ikke på, at tilgangen ville gøre blodprøveanalyser hverken billigere eller sikrere.
Tests i laboratorier, der foretager samme procedure tusindvis af gange dagligt, er billigere end tests i en bordmodel, hvor hundreder af forskellige prøver skal behandles individuelt.
VIDEO: Fuldautomatisk maskine speeder blodprøveanalysen op
En Siemens Advia 1800 kan foretage 1800 blodprøveanalyser i timen, og kan finde alt fra kolesterol til narko i blodet.
Tilmed vil resultaterne være mere usikre, hvis patienter skulle bruge Edison-maskinen til hjemmetests, ifølge eksperter. Forklaringen er, at der uden for et klinisk rent miljø, er langt større mulighed for fejl.
Ifølge eksperter vil behovet i de kommende år vokse for udvikling af bærbare analyseapparater til blodprøver, der kan teste for få sundhedsmarkører på kort tid. Samtidig vil store maskiner i specialiserede laboratorier blive bedre til at opdage flere sygdomme.
Hvis Elizabeth Holmes havde været mere forsigtig i sine udmeldinger, er det dermed ikke usandsynligt, at Theranos med tiden kunne have knækket koden til at afsløre mange af bloddråbernes hemmeligheder – lige som de lovede.