Blærebetændelse rammer hver anden kvinde i løbet af livet med svie og smerte.
Infektionen behandles med antibiotika, men ved gentagne behandlinger kan bakterien, der står bag betændelsen, blive immun.
Heldigvis er en ny vaccine nu på vej - og forskerne bag har opnået lovende resultater i deres indledende forsøg med mus.
Betændelse gør ondt på patienter og pengepung
Blærebetændelse - eller blærekatar - er resultatet af E.coli-bakterier, der finder vej til blæren gennem urinrøret.
Her stortrives bakterien i den kropsvarme urin og formerer sig, hvilket giver smerte og svie ved vandladning. I sjældne tilfælde kan infektionen udvikle sig til nyrebækkenbetændelse - med høj feber og smerter i ryggen til følge.
Den nye vaccine genbruger helcellemodellen, men pakker bakterie-cellen ind i et beskyttende nanobur og sikrer dermed, at den overlever længe nok i kroppen til at fremkalde en stærk reaktion fra immunforsvaret.
Lidelsen er ekstremt udbredt. Og når bakterien har fået fat én gang, vender den ofte tilbage - såkaldt tilbagevendende urinvejsinfektion.
Foreningen for Amerikanske Urologer anslår, at op mod 150 millioner mennesker globalt får blærebetændelse hvert år - og det koster næsten 40 milliarder kroner i hospitalregninger.
Nano-bur gør gammeldags vaccine effektiv
Vaccinen, der forhåbentligt kan fjerne smerter for millioner af mennesker, er udviklet af forskere ved The University of Texas i Dallas, USA.
De bruger en gammeldags vaccine-model - en såkaldt helcellevaccine - hvor de sprøjter en hel celle af E.coli-bakterien ind i patienten. Her skal den uskadeliggjorte bakterie få immunsystemet til at reagere - naturligvis uden at give patienten en reel omgang betændelse.
Tidligere har forskere forsøgt sig med samme metode, men med dårlige resultater, fordi det medfødte immunsystem er hurtig til at gå i aktion mod hele celler. Bakterien når derfor ikke at fremkalde den rigtige virkning i immunsystemet, og derfor bliver patienten ikke immun.
Men i den nye amerikanske vaccine er bakterien pakket ind i et beskyttende nano-bur.
Bakterien overlever derfor længe nok i kroppen til, at immunforsvaret producerer antistoffer og gør patienten immun.
Indtil videre har forskerne fået positive resultater i deres forsøg med mus, men de mangler stadig flere runder forsøg, før vaccinen kan godkendes til mennesker.