Läkare som utför det vita snittet

Det hvide snit – issyl i hjernen forvandlede folk til zombier

Det hvide snit blev udviklet i 1930’erne for at kurere sindslidelser. Behandlingen foregik ved at banke en issyl op i hjernen og kappe pandelappernes forbindelser til resten af hjernen.

Det hvide snit blev udviklet i 1930’erne for at kurere sindslidelser. Behandlingen foregik ved at banke en issyl op i hjernen og kappe pandelappernes forbindelser til resten af hjernen.

Shutterstock

Hvad er det hvide snit?

Det hvide snit er et kirurgisk indgreb i hjernen til behandling af sindslidelser som depression og skizofreni.

Indgrebets professionelle navn er lobotomi, men det blev i Danmark kaldt det hvide snit, fordi det foregik i det område af hjernen, som kaldes “den hvide masse” eller “den hvide substans”.

Hjernens hvide substans er ansvarlig for at overføre information fra den forreste del af hjernen (pandelapperne) gennem det centrale nervesystem via særlige forgreninger i nervecellerne kaldet aksoner.

Det hvide snit blev opfundet af den portugisiske neurolog António Egas Moniz. Han mente, at psykiske lidelser skyldtes unormale forbindelser i pandelappernes nervebaner.

Egas Moniz

Portugalilainen neurologi António Egas Moniz sai lobotomian kehittämisestä vuoden 1949 Nobelin lääketieteen palkinnon.

© Jacques Boyer/Ritzau Scanpix

Løsningen på problemet var derfor at afskære forbindelsen mellem hjernens forreste del og resten af hjernen.

Læge borede hul i kraniet

Den første lobotomi blev udført i 1935 på en 63-årig portugisisk kvinde, som ifølge Moniz blev roligere og mere medgørlig efter operationen.

Indgrebet foregik ved at lokalbedøve patienten og dernæst bore huller i kraniet og sprøjte ren alkohol ind i pandelapperne.

Andre psykiatere fik hurtigt nys om den nye og efter sigende effektive behandlingsmetode, og de videreudviklede indgrebet ved at bruge issyle eller en særlig slags stålpind.

Medicinskt instrument som användes vid lobotomi

Lobotomian tekemiseen käytettiin muun muassa ohutta teräspiikkiä, jonka päässä oli teräslankasilmukka.

© Museum of Health Care at Kingston

Målet var at gøre uregerlige psykiske patienter roligere, men en lobotomi viste sig at have katastrofale bivirkninger.

De hyppigste følger var krampeanfald, inkontinens og opkast, men også mani, aggressivitet og fjoget, infantil eller lad adfærd blev hyppigt beskrevet i patienternes journaler.

Nogle patienter endte sågar i en apatisk, zombielignende tilstand.

“Det føltes, som om nogen tvang et kosteskaft ind i min hjerne, og mit hoved blev splittet i to,” udtalte englænderen Derek Hutchinson, mange år efter at han fik en lobotomi i 1974.

Jeg tager en slags medicinsk issyl, banker den gennem knoglen lige over øjeæblet, skubber issylen op i hjernen, hvor jeg roder rundt med den. Den amerikanske psykiater Walter Freeman

En anden patient, Howard Dully, har skrevet en hel bog om, hvordan indgrebet ødelagde hans liv.

Han led af skizofreni og var blot 12 år, da hans forældre lod ham indlægge for at få en lobotomi i 1960.

“Jeg anede ikke, hvad der blev gjort ved mig,” fortæller Howard Dully i bogen. “Men da jeg vågnede op, følte jeg det, som om min hjerne befandt sig i en tåge.”

Hvordan foregik det hvide snit?

Det hvide snit blev for alvor udbredt som behandlingsform, da den amerikanske psykiater Walter Freeman udviklede indgrebet.

Frem for at bore hul i kraniet og hælde alkohol ned i pandelappen kappede han forbindelsen til pandelapperne ved hjælp af en issyl gennem øjets tårekanal.

Freeman havde læst, at der via tårekanalen er nem adgang til hjernen.

Det vita snittet utförs på en patient

Yhdysvaltalainen psykiatri Walter Freeman kehitti tekniikan, jolla lobotomia tehtiin työntämällä aivojen otsalohkoon teräspiikki kyynelkanavaa pitkin.

© The George Washington University Gelman Library

Til en kollega forklarede han selv indgrebet således:

“Jeg tager en slags medicinsk issyl, banker den gennem knoglen lige over øjeæblet og skubber issylen op i hjernen, hvor jeg roder rundt med den. Og det er så det – patienten mærker ikke noget.”

Sammen med sin makker, James Watt, gennemførte Walter Freeman sin første lobotomi med issyl den 14. september 1936.

I juni 1937 bragte The New York Times historien om den psykiatriske mirakelkur på forsiden af avisen. Her kunne man bl.a. læse, at operationen kun varede seks minutter, og at issylens vrik i hjernen “ikke er værre end en tandudtrækning”.

VIDEO: Sådan blev det hvide snit udført i 1942

Vi skal advare om stærke billeder!

Det hvide snit i Danmark

I Danmark fik den første patient det hvide snit i 1939, og fra 1944 blev indgrebene udført i større omfang.

Patienterne kom for det meste fra statshospitalerne, og i 1946 havde næsten alle de statslige sindssygehospitaler udsat patienter for en lobotomi.

Der blev foretaget omkring 2200 indgreb alene på statens sindssygehospitaler fra 1946 til 1956. Og det var ikke kun psykiaterne, som var begejstrede for den nye behandlingsmetode.

De danske myndigheder bevilgede penge til udførelsen af det hvide snit, og pressen problematiserede aldrig for alvor det invasive indgreb.

I alt blev 4500 patienter i Danmark udsat for en lobotomi. Mange af patienterne var børn helt ned til tiårsalderen.

Det hvide snit blev først officielt afskaffet i Danmark i 1983.

5 andre medicinske fejlskud

  • Homoseksuelle fik elektrochok
    I store dele af 1900-tallet blev homoseksualitet set som en psykisk sygdom, der kunne kureres. Lægerne udsatte derfor homoseksuelle for elektrochok – i nogle lande helt frem til starten af 1990’erne.

  • Børn blev beroliget med morfin
    Omkring år 1900 gav mange forældre deres urolige barn et middel ved navn “Fru Winslows beroligende sirup” (Mrs. Winslow’s Soothing Syrup). Medicinen var fyldt med morfin og gjorde børn afhængige, hvilket resulterede i dødsfald.

  • Heroin skulle kurere hoste
    I 1898 begyndte den tyske kemivirksomhed Bayer at sælge heroin mod hoste og tuberkulose. Firmaet var overbevist om, at medicinen ikke var afhængighedsskabende.

  • Kviksølv var en mirakelkur
    I adskillige tusind år var mange læger overbeviste om, at kviksølv kunne kurere stort set alt. Kinas kejser Ying Zheng (259 f.Kr.-210 f.Kr.) indtog fx det flydende metal hele livet, hvilket fik hans tunge til at svulme op og gjorde hans tandkød betændt. I dag ved vi, at kviksølv ødelægger hjernens funktioner og kan give alt fra fordøjelsesbesvær til depression.

  • Åreladning gjorde kroppen rask
    I 1800-tallet mente lægerne, at sygdomme skyldtes ubalance mellem kardinalvæskerne, blod, slim, gul galde og sort galde. Ved at tappe patienterne for blod gennem åreladning ville der komme balance i kroppen, og sygdommen ville forsvinde.

Hvornår blev det hvide snit afskaffet?

Det er uvist, præcis hvor mange mennesker der blev udsat for det hvide snit, men man mener, at tallet er på mindst 75.000 mennesker på verdensplan – og sandsynligvis langt højere.

Omkring syv procent af de patienter, der blev udsat for indgrebet, døde efterfølgende.

Sovjetunionen var den første nation, der forbød brugen af det hvide snit. I 1950 erklærede det kommunistiske parti indgrebet for “inhumant” og forbød det.

I 1954 dukkede de første psykofarmaka op. Medicinen beroliger patienterne uden kirurgi, og antallet af lobotomi-operationer styrtdykkede over hele verden.

I 1967 foretager Walter Freeman sin sidste lobotomi. Under indgrebet rammer han et stort blodkar i hjernen, og patienten dør. Han bliver derefter frataget retten til at operere.

Det fatale indgreb bliver også sidste gang, en patient får det hvide snit i USA. I alt når 40.000 amerikanere at få indgrebet, hvilket er over halvdelen af alle indgreb på verdensplan.

Walter Freeman och James Watt

Yhdysvaltalainen psykiatri Walter Freeman (oik.) kehitti tekniikan, jolla lobotomia voitiin tehdä työntämällä teräspiikki kyynelkanavasta aivojen otsalohkoon.

© The George Washington University Gelman Library

I resten af verden bliver det hvide snit først afløst af psykofarmaka og andre mere humane behandlingsmetoder op gennem 1970’erne og 1980’erne.