Hvad er det hvide snit?
Det hvide snit er et kirurgisk indgreb i hjernen til behandling af sindslidelser som depression og skizofreni.
Indgrebets professionelle navn er lobotomi, men det blev i Danmark kaldt det hvide snit, fordi det foregik i det område af hjernen, som kaldes “den hvide masse” eller “den hvide substans”.
Hjernens hvide substans er ansvarlig for at overføre information fra den forreste del af hjernen (pandelapperne) gennem det centrale nervesystem via særlige forgreninger i nervecellerne kaldet aksoner.
Det hvide snit blev opfundet af den portugisiske neurolog António Egas Moniz. Han mente, at psykiske lidelser skyldtes unormale forbindelser i pandelappernes nervebaner.
I 1949 modtog den portugisiske neurolog António Egas Moniz Nobelprisen i medicin for sin udvikling af behandlingsformen lobotomi.
Løsningen på problemet var derfor at afskære forbindelsen mellem hjernens forreste del og resten af hjernen.
Læge borede hul i kraniet
Den første lobotomi blev udført i 1935 på en 63-årig portugisisk kvinde, som ifølge Moniz blev roligere og mere medgørlig efter operationen.
Indgrebet foregik ved at lokalbedøve patienten og dernæst bore huller i kraniet og sprøjte ren alkohol ind i pandelapperne.
Andre psykiatere fik hurtigt nys om den nye og efter sigende effektive behandlingsmetode, og de videreudviklede indgrebet ved at bruge issyle eller en særlig slags stålpind.
Det hvide snit blev bl.a. udført med en slank stålpind, der havde en løkke af ståltråd for enden.
Målet var at gøre uregerlige psykiske patienter roligere, men en lobotomi viste sig at have katastrofale bivirkninger.
De hyppigste følger var krampeanfald, inkontinens og opkast, men også mani, aggressivitet og fjoget, infantil eller lad adfærd blev hyppigt beskrevet i patienternes journaler.
Nogle patienter endte sågar i en apatisk, zombielignende tilstand.
“Det føltes, som om nogen tvang et kosteskaft ind i min hjerne, og mit hoved blev splittet i to,” udtalte englænderen Derek Hutchinson, mange år efter at han fik en lobotomi i 1974.
Jeg tager en slags medicinsk issyl, banker den gennem knoglen lige over øjeæblet, skubber issylen op i hjernen, hvor jeg roder rundt med den. Den amerikanske psykiater Walter Freeman
En anden patient, Howard Dully, har skrevet en hel bog om, hvordan indgrebet ødelagde hans liv.
Han led af skizofreni og var blot 12 år, da hans forældre lod ham indlægge for at få en lobotomi i 1960.
“Jeg anede ikke, hvad der blev gjort ved mig,” fortæller Howard Dully i bogen. “Men da jeg vågnede op, følte jeg det, som om min hjerne befandt sig i en tåge.”
Hvordan foregik det hvide snit?
Det hvide snit blev for alvor udbredt som behandlingsform, da den amerikanske psykiater Walter Freeman udviklede indgrebet.
Frem for at bore hul i kraniet og hælde alkohol ned i pandelappen kappede han forbindelsen til pandelapperne ved hjælp af en issyl gennem øjets tårekanal.
Freeman havde læst, at der via tårekanalen er nem adgang til hjernen.
Den amerikanske psykiater Walter Freeman lavede det hvide snit ved at føre en issyl gennem tårekanalen og dreje den rundt i hjernens hvide masse.
Til en kollega forklarede han selv indgrebet således:
“Jeg tager en slags medicinsk issyl, banker den gennem knoglen lige over øjeæblet og skubber issylen op i hjernen, hvor jeg roder rundt med den. Og det er så det – patienten mærker ikke noget.”
Sammen med sin makker, James Watt, gennemførte Walter Freeman sin første lobotomi med issyl den 14. september 1936.
I juni 1937 bragte The New York Times historien om den psykiatriske mirakelkur på forsiden af avisen. Her kunne man bl.a. læse, at operationen kun varede seks minutter, og at issylens vrik i hjernen “ikke er værre end en tandudtrækning”.
VIDEO: Sådan blev det hvide snit udført i 1942
Vi skal advare om stærke billeder!
Det hvide snit i Danmark
I Danmark fik den første patient det hvide snit i 1939, og fra 1944 blev indgrebene udført i større omfang.
Patienterne kom for det meste fra statshospitalerne, og i 1946 havde næsten alle de statslige sindssygehospitaler udsat patienter for en lobotomi.
Der blev foretaget omkring 2200 indgreb alene på statens sindssygehospitaler fra 1946 til 1956. Og det var ikke kun psykiaterne, som var begejstrede for den nye behandlingsmetode.
De danske myndigheder bevilgede penge til udførelsen af det hvide snit, og pressen problematiserede aldrig for alvor det invasive indgreb.
I alt blev 4500 patienter i Danmark udsat for en lobotomi. Mange af patienterne var børn helt ned til tiårsalderen.
Det hvide snit blev først officielt afskaffet i Danmark i 1983.
Hvornår blev det hvide snit afskaffet?
Det er uvist, præcis hvor mange mennesker der blev udsat for det hvide snit, men man mener, at tallet er på mindst 75.000 mennesker på verdensplan – og sandsynligvis langt højere.
Omkring syv procent af de patienter, der blev udsat for indgrebet, døde efterfølgende.
Sovjetunionen var den første nation, der forbød brugen af det hvide snit. I 1950 erklærede det kommunistiske parti indgrebet for “inhumant” og forbød det.
I 1954 dukkede de første psykofarmaka op. Medicinen beroliger patienterne uden kirurgi, og antallet af lobotomi-operationer styrtdykkede over hele verden.
I 1967 foretager Walter Freeman sin sidste lobotomi. Under indgrebet rammer han et stort blodkar i hjernen, og patienten dør. Han bliver derefter frataget retten til at operere.
Det fatale indgreb bliver også sidste gang, en patient får det hvide snit i USA. I alt når 40.000 amerikanere at få indgrebet, hvilket er over halvdelen af alle indgreb på verdensplan.
Walter Freemann (th.) lavede mere end 3000 lobotomier mellem 1930 og 1960. Her ses han ved en undersøgelse af en patient, der har fået foretaget det hvide snit.
I resten af verden bliver det hvide snit først afløst af psykofarmaka og andre mere humane behandlingsmetoder op gennem 1970’erne og 1980’erne.