Tre kirurger med et svinehjerte

Første menneske med grisehjerte fik overset virus

Forskere verden over jublede, da David Bennett som første menneske fik indopereret et svinehjerte. Nu siger kirurgen bag den opsigtsvækkende operation, at en almindelig og overset virus sandsynligvis slog hans patient ihjel to måneder senere. Og det kan frikende videnskaben bag transplantationen og bane vej for flere mennesker med grisehjerter.

Forskere verden over jublede, da David Bennett som første menneske fik indopereret et svinehjerte. Nu siger kirurgen bag den opsigtsvækkende operation, at en almindelig og overset virus sandsynligvis slog hans patient ihjel to måneder senere. Og det kan frikende videnskaben bag transplantationen og bane vej for flere mennesker med grisehjerter.

University of Maryland School of Medicine

Forskere over hele verden jublede, da David Bennett den 7. januar, 2022, blev første menneske, der fik sit syge hjerte erstattet med et svinehjerte.

Han overlevede de kritiske første døgn, men desværre fik eventyret alligevel en sørgelig slutning, da David Bennett døde to måneder efter operationen.

Nu har holdet bag transplantationen formentlig fundet en mere præcis årsag til David Bennets død. Han havde nemlig store mængder af en velkendt svine-virus i kroppen, selvom de genmodificerede grise, der opdrættes særligt med henblik på hjertetransplantationer, burde være undersøgt for selvsamme virus.

Hvis dødsfaldet skete på grund af en fejl i opdrætningen eller undersøgelsen af donor-grisen, kan det - overraskende nok - bane vejen for flere transplantationer med svinehjerter. For så fejler videnskaben bag operationen nemlig ikke noget.

Virus burde være fanget i test

et webinar for transplantationskirurger i april fortalte Bartley Griffith, lægen bag Bennets transplantation, at de efter patientens død fandt en virus ved navn grise-cytomegalovirus i hjertet.

Allerede mens Bennett var i live, så lægerne spor efter virussen i de mange, avancerede blodprøver, de tog for at overvåge, om Bennets immunsystem ville afslå det nye hjerte.

Men lægerne reagerede ikke på virussen. Firmaet Revivicor, der opdrætter og genmodificerer grise til transplantationer, har nemlig garanteret, at deres grise-hold bliver testet for gængse infektioner og sygdomme. Og lægerne konstaterede kun en forsvindende lille infektion i Bennetts hjerte.

Tidligere forsøg har vist, at virussen er en alvorlig kæp i hjulet på transplantationer. Efter et forsøg med at transplantere grisehjerter til bavianer opdagede forskerne høje niveauer af virussen i nogle af hjerterne.

Hvor de inficerede hjerter kun overlevede et par uger i deres nye kroppe, kunne de virus-fri hjerter banke videre i op til et halvt år.

Forskerne mistænker transplantationen for at få virussen til at gå amok. I den nye krop kæmper virussen mod et helt nyt og dårligt forberedt immunforsvar, og derfor spreder den sig hurtigt og resulterer til sidst i hjertestop.

Eksperter har længe frygtet, at hjertetransplantationer mellem arter kan sætte gang i nye pandemier, hvis infektioner i de indskiftede organer indeholder nye virusser, der kan smitte mellem mennesker.

Kirurg og patient efte roperation

Bartley Griffith (tv.) var kirurgen bag den opsigtsvækkende transplantation, der gav David Bennett (th.) et svinehjerte, som han overlevede to måneder med.

© University of Maryland School of Medicine

Menneskelig fejl frikender videnskaben bag kirurgisk gennembrud

For kirurgerne bag indgrebet - og hele den medicinske forskningsverden - er det vigtigt at få David Bennetts dødsårsag afgjort med sikkerhed.

Hvis der var tale om en menneskelig fejl, som det ser ud til, fjerner det mistanken for forskningen bag det medicinske syvmileskridt.

Den største bekymring inden transplantationen var, at Bennetts immunsystem ville afvise det udefrakommende organ, som har været tilfældet i tidligere forsøg. Når det sker, går immunsystemet hårdt til angreb på det fremmede organ og frigiver en såkaldt cytokinstorm, der gør kroppen alvorligt syg.

For at forhindre en sådan reaktion er grisene, der lægger hjerter til transplantationerne, genmodificeret med ti ændringer, der blandt andet gør hjerterne mindre opsigtsvækkende for immunsystemet i deres nye krop.

Hvis den medbragte virus er skyld i Bennetts død, skal forskerne således ikke udvikle en ny gen-profil til grisene. I stedet kan de vente på, at næste patient godkendes til at modtage et grisehjerte.