Når læger får en hårdt såret patient på operationsbordet, fx et kniv- eller skudoffer, handler det om at få standset blødningerne så hurtigt som muligt.
Hvis hjernen er uden ilt fra en stabil blodforsyning i mere end et par minutter opstår der nemlig permanente hjerneskader. Og er hjernen uden ilt i ti minutter, følger hjernedød eller permanent koma.
Det efterlader altså ikke meget tid til at redde patientens liv.
Men nu har amerikanske læger for første gang brugt en kontroversiel metode på mennesker, som måske kan hjælpe i kampen mod uret.
Kuldedød skal redde liv
Den amerikanske kirurg Samuel Tisherman fra University of Pittsburg, USA fik i 2014 grønt lys til at teste en særlig medicinsk teknologi på 20 traumepatienter, der kun har minimale chancer for at overleve deres skader. Det vil sige, at de fx har mistet størstedelen af deres blod og enten har eller er tæt på hjertestop.
Teknologien hedder Emergency Preservation and Resuscitation (EPR) og går ud på at nedkøle patienten til en temperatur på omkring 10 grader. Normalt dør et menneske, hvis kropstemperaturen når 24 grader.
Vi prøver at standse tiden, så vi kan nå at operere. Samuel Tisherman
Nedkølingen bremser nemlig de kemiske processer i cellerne og standser hjerte og næsten al hjerneaktivitet. Det får patienten til at gå i en form for dødlignende dvaletilstand, hvor kroppen kun kræver minimal ilt - og det køber lægerne dyrebar tid til at redde patientens liv.
Ifølge Samuel Tisherman kan nedkølingen give læger alt mellem få minutter og en time mere at arbejde i.
Kroppen tømmes for blod
For at nedkøle patienten hurtigt nok bruger lægerne et apparat, der udskifter alt blod med en iskold saltopløsning. Det sker igennem to slanger i henholdsvis halsvenen og hovedpulsåren aorta.
Alt blod erstattes af iskold væske
Lægerne køler på få minutter patienten ned til en kropstemperatur på under ti grader.
Ved den ekstremt lave kropstemperatur bremses de biokemiske reaktioner, som ellers ville skade cellerne – fx giftige affaldsprodukters ødelæggelse af dna og proteiner eller programmeret celledød.
Iskold væske pumpes ind i aorta
Kulden lammer næsten øjeblikkeligt hjertet, så patienten i praksis er død.
Blodet sendes ud af kroppen
Blodet ledes ud gennem halsvenen i takt med at kold væske pumpes ind. Under hele operationen føres konstant ny kold væske ind, så kroppen holdes nedkølet.
Kropstemperaturen falder
Kropstemperaturen er efter 15-20 minutter faldet til syv-ti grader, og stofskiftet er reduceret til omkring ti pct. af det normale. Lægerne holder konstant øje med kropstemperaturen via et diagram på en computerskærm.
Når operationen er færdig, begynder lægerne at varme patienten op igen. Det sker ved at koble patienten til en hjerte-lunge maskine, der hjælper med at ilte og cirkulere blodet rundt i kroppen.
Når kropstemperaturen rammer 18 grader sættes patientens hjerte i gang. Efter et par timer vil kropstemperaturen været steget til 34 grader, hvor hjerterytmen er stabil og kroppen funktioner begynder at vende tilbage til normalen.
Herefter overføres patienten til en hospitalsseng, pakkes ind i tæpper og får varme drikke, så kropstemperaturen over de næste to-tre døgn når op på de 37 grader.
Det er vigtigt, at opvarmning forgår langsomt og skånsomt, da det ellers kan forårsage skader på kroppens celler.
Forsøg vil fortsætte næste år
Samuel Tisherman og hans hold har bekræftet, at de har brugt teknologien på én patient, men fortæller ikke, om patienten levede eller døde.
Forsøget med EPR vil fortsætte det kommende år, og de endelige resultater forventes at blive publiceret engang ved udgangen af 2020.
Hvis resultaterne er lovende kan det også betyde bedre behandlingsmuligheder for folk, der er tæt på hjertestop efter fx en blodprop i hjertet.
I dag er det kun omkring 10 procent, der overlever efter hjertestop til trods for hjertemassage og kunstigt åndedræt.
Nedkøling kan være springbræt til at indtage rummet
I en fjern fremtid kan nedkøling også bane vejen for at udforske nye planeter og solssystemer, der lægger flere tusinder år væk fra Jorden.
Hvis astronauterne kan nedkøles til en dvaletilstand, hvor stofskiftet praktisk taget går i stå, vil de kunne gennemføre næsten uendeligt lange rumrejser uden at lægge beslag på store mængder medbragte ressourcer.
Astronauterne vil kræve meget lidt plads, fordi de kan ligge i en slags opbevaringsskuffe, der nemt kan beskyttes mod skadelig kosmisk stråling, og de vil ikke være udsat for afkalkning af knoglerne, degenerering af musklerne eller andre skader fra den vægtløse tilstand.
Selv på kortere rumrejser af under et års varighed til fx Mars vil nedkølede astronauter løse mange ressource- og helbredsmæssige problemer.