Et menneske fanget i en gris’ krop. Ude af stand til at tale. Ude af stand til at forsvare sig mod sin skæbne: at blive aflivet på operationsbordet og ribbet for organer.
Dette scenarie kunne, ifølge nogle etikere, blive den yderste konsekvens af et kontroversielt forsøg, som blev offentliggjort i 2017.
Fosteret blev en slags hybrid mellem et menneske og en gris.
Her blev stamceller fra mennesker sat ind i et grisefoster, så fosteret blev en slags hybrid mellem et menneske og en gris. Skabningen blev dog aflivet inden fødslen.
Men er etikernes skrækscenarie kommet tættere på virkeligheden siden da? Vi har taget et kig på de nyeste resultater fra det omdiskuterede forskningsfelt.
Forskere blandede arter
Alene i EU venter over 100.000 mennesker hvert år på organdonationer, og dagligt dør 10-11 af dem, fordi de ikke når at modtage et livsvigtigt organ.
I 2017 tog et internationalt hold af forskere med stamcellebiologen Jun Wu i spidsen de første spæde skridt mod en verden, hvor menneskeorganer kan dyrkes i dyr og potentielt redde tusinder af liv hvert år.
Wu og kollegerne sprøjtede i første omgang stamceller fra rotter ind i musefostre, og fostrene blev derefter til levedygtige hybrider med celler fra begge arter. Hybriderne bestod primært af museceller, men i nogle organer kom op mod ti procent af cellerne fra rotter.
Jun Wu (forrest) og hans kollega Juan Carlos Izpisua Belmonte i laboratoriet i 2016.
Næste skridt var at gentage forsøget med mennesker og grise.
Grises organer minder på mange måder om menneskers, og derfor egner grise sig godt som organdonorer. Men naturlige griseorganer udløser en kraftig immunreaktion, hvis de transplanteres til mennesker. Ved at sørge for, at grisenes organer primært består af menneskeceller, kan dette problem måske undgås.
I nogle få af grisefostrene havde menneskecellerne udviklet sig til nerveceller og andre celletyper.
I Wus forsøg blev stamceller fra mennesker sprøjtet ind i grisefostre på et meget tidligt stadie i fosterudviklingen. Derefter blev fostrene indsat i søer, hvor de udviklede sig i 23-25 dage.
Da forskerne tog fostrene ud, kunne de se, at nogle af dem indeholdt menneskeceller. I nogle få tilfælde havde menneskecellerne tilmed udviklet sig fra simple stamceller til specialiserede celletyper såsom nerveceller. Fostrene var med andre ord hybrider mellem grise og mennesker.
Etikere frygter det værste
Menneskeorganer i grise kan potentielt redde liv, men etikere frygter, at de også kan føre til ekstrem lidelse. Frygten er, at menneskeceller bliver inkorporeret i grisenes hjerner, sådan at hybriderne i værste fald får en menneskelignende bevidsthed. De vil med andre ord blive bevidste om deres egen situation og skæbne – med utænkelig lidelse til følge.
I øjeblikket har forskerne reelt ikke kontrol over, hvor menneskecellerne havner i fosteret, og derfor er det ikke umuligt, at nogle af dem ender i hjernen.
Hovedproblemet i den etiske diskussion er, at vi ikke har en klar idé om, hvad der gør et menneske til menneske. Ville en hjerne formet som en grisehjerne, men bestående af menneskeceller, have menneskelig bevidsthed? Og hvad er menneskelig bevidsthed egentlig?
Ifølge nogle forskere og etikere har normale grise også en bevidsthed, der ligner menneskers – og vores nuværende behandling af grise i landbruget er derfor lige så kritisabel som forskningen i hybrider.
Forskerne er tættere på målet
Trods de etiske indvendinger fortsætter forskningen i hybrider. Siden 2017 har forskere fx sprøjtet menneskeceller ind i både hønse- og abefostre. Og de har haft held med at dyrke menneskeligt muskelvæv i grisefostre.
Et af de vigtigste fremskridt kom i 2022, da kinesiske forskere udviklede en metode, der øger chancerne for at dyrke menneskeorganer i dyr. Ved at tilsætte bestemte vækstfaktorer lykkedes det dem at fremme væksten af menneskeceller markant i bl.a. grisefostre.
Alligevel venter menneskeorganer i dyr ikke lige om hjørnet ifølge Jun Wu. Og han tør ikke sige, hvornår de kan blive en realitet.
Lige nu arbejder han videre med at øge antallet af menneskeceller i fostrene – og med at finde metoder til at undgå, at menneskecellerne havner i hjernen.
Andre forskere er knap så bekymrede for at skabe dyr med menneskelige hjerner. For nogle er det selve målet med deres forsøg. Forskeren Bjoern Schwer fra University of California vil fx dyrke menneskeligt hjernevæv i musefostre for at undersøge hjernekræft.
Og nogle forskere har endda forsøgt sig med at sprøjte menneskelige nerveceller ind i hjernen på nyfødte eller voksne mus. Musenes mentale evner blev ikke efterfølgende testet, så det er uvist, om deres bevidsthed blev mere menneskelig. Ifølge forskerne opførte de sig dog som normale mus.