Grisen kan give os sit hjerte
Forskerne har to ideer til, hvordan vi kan bruge grisen som donor: Vi kan tilpasse grisens organer – eller dyrke menneskeorganer i grise.
Mange af grisens organer minder om menneskets i både form og størrelse, og derfor har forskere længe undersøgt potentialet i at bruge svineorganer til patienter, der mangler en menneskedonor.
Problemet ved transplantationer fra dyr til mennesker har før været, at organet afvises af patientens krop. Dette skyldes de antigener, der ligger indkodet i grisens genom.
Men med den nye genteknologi kaldet CRISPR-Cas9 er der realistisk håb for at omgå problemet.
Forskere kan nu behandle grisens celler og derved deaktivere de gener, der koder for dannelsen af antigener.
Antigener hos grisen deaktiveres
Et alternativ til at modificere griseorganer er at dyrke menneskelige organer i grise.
Det gøres ved hjælp af inducerede pluripotente stamceller. Dvs. at forskerne tager en celle fra patienten og omprogrammerer den til en stamcelle – en celle, der kan udvikle sig til alle celletyper.
Disse stamceller benytter sig af den genetiske information fra patienten til at skabe en kopi af patientens hjerte i grisen.
Ligheden mellem grisens hjerte (tv.) og menneskets (th.) er så stor, at grisehjertet kan tilpasses menneskekroppen.
Ligheden mellem grisens hjerte (tv.) og menneskets (th.) er så stor, at grisehjertet kan tilpasses menneskekroppen.
Stamceller indsprøjtes i grisen
Første skridt er at sprøjte patientens stamceller ind i et griseembryon – dvs. et grisefoster i et meget tidligt stadie.
Embryonet er genmodificeret til ikke at producere det ønskede organ og er derfor afhængigt af de menneskelige stamcellers information.
På den måde undgår man at få et blandet organ, fx. et menneske/grise-hybridhjerte.
Derefter implanteres embryonet i livmoderen på en so, og hendes afkom vil nu vokse op med et hjerte eller et andet organ, der er skabt ud fra patientens dna.
Grisen kan blive en vigtig donor
Forskerne er optimistiske omkring denne metode, og processen er blevet afprøvet med succes på mus og rotter.
I 2010 lykkedes det fx en gruppe forskere at dyrke en rottes bugspytkirtel i mus.
Virker metoden, vil man undgå problemer med immunforsvaret, fordi donororganet har patientens dna.
Grisen er i sandhed menneskets bedste ven
Grisen har ikke bare potentiale til at blive hjertedonor, den bliver også brugt til at opklare mordgåder og give blinde synet igen. Læs mere i artiklen: