Hjertepatienter havde ikke en chance før 1953

FRA ARKIVERNE: Abelunger iltede blodet hos 22 hjertepatienter i begyndelsen af 1950'erne. Kun én overlevede. Mange patienter døde, inden det lykkedes at finde metoden, hvormed blod blev iltet og hjerterytmen sænket - så kirurgen ikke skulle operere i et bankende hjerte.

FRA ARKIVERNE: Abelunger iltede blodet hos 22 hjertepatienter i begyndelsen af 1950'erne. Kun én overlevede. Mange patienter døde, inden det lykkedes at finde metoden, hvormed blod blev iltet og hjerterytmen sænket - så kirurgen ikke skulle operere i et bankende hjerte.

jefferson university

I 1951 startede lægen Clarence Dennis fra University of Minnesota i USA en udvikling, der kom til at revolutionere hjertekirurgernes arbejde.

Dennis havde bygget en maskine, som ledte alt blodet uden om patientens hjerte og sørgede for, at det blev iltet og bagefter pumpet tilbage i kroppen.

'Iron Heart' revolutionerede hjertekirugien

Maskinen, som han kaldte Iron Heart (jernhjerte), overtog dermed hjertets og lungernes funktion, så lægen kunne standse patientens hjerte og få tid til at operere.

Iron Heart blev afprøvet på to små piger, som desværre begge døde under operationen. På trods af tragedien mente flere andre læger, at Dennis var på rette spor, og tog selv ideen op.

Nogle forsøgte sig med rent mekaniske indretninger, mens andre brugte lungerne fra en hund eller en abe til at ilte blodet. Succesen var dog begrænset, og man­ge ­patienter døde i bestræbelserne.

© Shutterstock

Det skete i 1953: Hjerte-lunge-maskinen

Et bankende hjerte bevæger sig for meget til, at man kan operere i det. Derfor havde kirurgerne før 1950’erne næsten ingen chance for at hjælpe hjertepatienter.

To år senere, den 6. maj 1953, lykkedes det endelig.

John Gibbon, der var kirurg på Jefferson Hospital i Philadelphia, havde ­konstrueret en maskine i samarbejde med computerfirmaet IBM.

Maskinen holdt den 18-årige Cecelia Bavolek i live, mens Gibbon opererede hende for en hjertefejl. Bavolek led af en medfødt misdannelse i hjertet, ­hvorved blodet kunne flyde frit imellem det højre og venstre forkammer.

Mange patienter måtte betale den højeste pris

Derved kom iltet og ikke­iltet blod i kontakt med hinanden. Takket være maskinen lykkedes det John ­Gibbon at få tilstrækkeligt lang tid til at reparere væggen imellem de to hjertekamre.

Den vellykkede operation satte yderligere skub i opfindsomme lægers forsøg på at udvikle nye hjerte-lunge-maskiner. Men teknologien var overordentligt vanskelig at håndtere. Blandt andet var der mange problemer med at ilte blodet.

Blodlegemerne risikerede at blive beskadiget, og der var en betydelig risiko for infektioner. Derfor var der stadig mange patienter, som måtte betale den højeste pris for at lægge hjerte til forskningen.

© dr. P. MARAZZI/SPL/Scanpix

Ny teknik afløser maskiner

Moderne hjerte-lunge-maskiner har for længst gjort det muligt at udføre hjertekirurgi næsten rutinemæssigt. Mere skånsomme metoder, hvor man ikke har behov for at sætte hjertet i stå, er dog på vej. I stedet holder man den lille del af hjertet, som skal opereres, fast med tænger, mens resten af organet kan arbejde videre og pumpe blodet rundt.

Det gjaldt blandt andre patienterne hos den ellers meget ansete hjertelæge William Mustard fra Toronto i Canada.

Mustard brugte en abelunge til at ilte blodet, men ud af de 22 ­patienter, som blev opereret i årene mellem 1951 og 1955, over­le­vede kun en enkelt.

Gradvist blev problemerne dog løst, og også Clarence Dennis fik endelig succes med en revideret udgave af Iron Heart i 1955. Fra 1960 var teknikken så god, at maskinen kom i almindelig brug på alverdens hospitaler.

En rekord blev sat af den 60-årige Chen Chi-chung fra Taiwan, der i februar 2008 blev indlagt med en så alvorlig infektion, at lægerne måtte bortoperere hele hans hjerte.

Han blev koblet til en hjerte-lunge-maskine, mens man ventede på et egnet donorhjerte.

Der kom til at gå 16 døgn, og dermed blev Chi-chung det menneske, som har overlevet længst med denne teknik.