Alene i Danmark er titusindvis af mennesker ramt af den invaliderende øjensygdom grøn stær, der kan føre til blindhed.
I mange tilfælde kan grøn stær behandles med øjendråber, der sænker trykket i øjet. Og nu har en gruppe forskere fra Guangzhou i Kina opfundet en kontaktlinse, der kan levere medicinen efter behov.
Kontaktlinsen blev testet på levende kaniner. Her kunne den løbende måle trykket i øjet og automatisk udskille små øjendråber, når trykket blev for højt.
Den smarte kontaktlinse fungerede fint hos levende kaniner. Forskerne vil dog gerne fintune teknologien, før de forsøger sig med mennesker.
Energi leveres på samme måde som dankort
Hos mennesker med grøn stær kan trykket variere meget i løbet af døgnet og alt efter, hvad de foretager sig. Derfor er det smart med et apparat, der kun frigiver medicin, når der rent faktisk er brug for det.
I praksis bliver en mikroskopisk kontakt i linsen aktiveret, når trykket når en bestemt grænse, hvorefter en lille mængde af øjenmedicinen brimonidin frigives.
Den bløde og fleksible kontaktlinse er ikke meget større end normale kontaktlinser, og den fungerer helt uden batteri eller ledninger. Energien til linsen leveres trådløst med radiobølger på omtrent samme måde, som et kontaktløst Dankort eller kreditkort der aktiveres og sender oplysninger på afstand.
En spole i kontaktlinsen erstatter ledninger. Når spolen rammes af radiobølger, dannes der nok strøm til, at linsen kan sende data eller sørge for frigivelsen af medicin. WTCL står for wireless theranostic contact lens (WTCL), altså en trådløs kontaktlinse, der både kan diagnosticere og medicinere.
Linse kan bruges til andre sygdomme
En spole i linsen opfanger den elektromagnetiske energi, der udsendes af en anden spole, som for eksempel kan sidde i et par briller.
Forskerne håber, at kontaktlinsen kan videreudvikles, så den også kan bruges i behandling af andre øjensygdomme end grøn stær, og de har designet kontaktlinsen sådan, at den er nem at masseproducere og dermed ikke bliver for dyr.
Forskningsresultatet er beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Nature Communications, og lige nu knokler forskerne for at nå til et stadie, hvor de kan begynde de første kliniske forsøg på mennesker.