Hvordan tager en MR-skanner billeder?

Jeg er blevet skannet i en MR-skanner og har set flotte billeder af mit indre. Men jeg forstår ikke, hvordan skanneren virker.

MR-scanner på et hospital
© Shutterstock

MR står for magnetisk resonans, og hjertet i en MR-skanner er en spole, som frembringer et ekstremt kraftigt magnetfelt, når der sendes strøm igennem. Magnetfeltet er op mod 100.000 gange kraftigere end Jordens naturlige magnetfelt, og af samme grund er alt metal bandlyst i nærheden af skanneren, da selv en lille saks kan omdannes til et livsfarligt projektil, når en skanner tændes. Inde i skanneren ligger man midt i det kraftige og homogene magnetfelt. Feltet får populært sagt alle kroppens brintatomer til at rette ind, så brintatomerne enten peger mod fødderne eller hovedet. Brint er særdeles velegnet, fordi kernen i atomet opfører sig som en mikroskopisk kompasnål. Og brint har vi rigeligt af i kroppen, da brint jo indgår i alle vandmolekyler. Når feltet er rettet ind, sendes en radioimpuls mod den del af kroppen, man vil undersøge. Frekvensen er valgt, så den specielt får brintatomerne til at svinge, og dermed opstår der en forstyrrelse af det ellers så homogene magnetfelt. Når impulsen ophører, retter atomernes kerner ind igen, men samtidig udsender de en impuls, som en kraftig computer kan oversætte til et detaljeret billede af vævet. En skanning er smertefri, og intet tyder på, at der er bivirkninger. Den første skanning af et menneske i 1977 gav nogle elendige billeder set med nutidens øjne, men siden er teknikken blevet langt bedre.