Drengen er ti år gammel, men han blev født for 30 år siden.
De sidste to årtier har hans lille krop ligget nedfrosset i flydende kvælstof. Nu bliver han langsomt tøet op og lagt på operationsbordet, hvor lægerne fjerner den hjernesvulst, som ikke længere er uhelbredelig. Operationen er en succes, og drengen kan fortsætte sit liv, som om det aldrig havde været sat på pause.
Mennesket har altid drømt om at snyde døden, og ifølge nogle forskere vil videnskaben med tiden gøre det muligt at kurere al sygdom. Derfor tilbyder bl.a. den amerikanske organisation Alcor at fryse mennesker ned, indtil deres sygdom kan helbredes, som i det tænkte eksempel ovenfor.
Nogle forskere mener ligefrem, det er muligt at forhindre kroppens celler i at blive slidt ned og gøre os syge, så vi i sidste ende måske kan leve evigt.
Allerede nu kan visse medicinske behandlinger forlænge dyrs levetid markant, og forskere har endda frosset dyr ned og tøet dem op igen i levende live.
Men det er usikkert, om de lovende resultater kan overføres til mennesker, og dertil kommer de etiske dilemmaer. Chancen for at blive helbredt i fremtiden er nemlig størst, hvis den syge fryses ned i levende live.
200 mennesker er frosset ned
I 1972 grundlagde den amerikanske rumfartsingeniør Fred Chamberlain organisationen Alcor. Grundlæggeren er for længst død, men ikke borte. Han ligger nedfrosset i en cylinder fyldt med flydende kvælstof ud fra et håb om, at han engang kan tøs op og blive genoplivet.
Kryonik, som nedfrysning af mennesker kaldes, henter inspiration fra dyreriget, bl.a. den canadiske skovfrø. Når vandløbet fryser til om vinteren, bliver hele frøens bughule til en isklump, hvor de indre organer er indefrosset, og åndedrættet og hjertet går fuldstændig i stå. Men når forårssolen smelter isen, går frøens åndedræt i gang igen med et gisp.

Den canadiske skovfrø lader sig fryse ned hver vinter. Når vandløbet fryser til, bliver frøens indre organer til en isklump, og hjerte og åndedræt går i stå indtil næste forår.
Omkring 200 mennesker er indtil nu blevet frosset ned i Alcors metalcylindre i Scottsdale, Arizona, efter at de døde af en uhelbredelig sygdom.
Når beslutningen om at lade sig fryse ned er truffet, ankommer et team af læger og specialister og står vagt om den døende i op til en uge. Så snart hjertet holder op med at slå, og patienten er erklæret død, går de i gang.
På dette tidspunkt er kroppens celler stadig levende, og patienten ville i teorien live op, hvis hjertet blev sat i gang igen. Den tilstand opretholder eksperterne ved at holde blodcirkulationen og åndedrættet kunstigt i gang, mens de forbereder kroppen på nedfrysningsprocessen.
-196 grader køles kroppen ned til. Ved så lav en temperatur går alle kemiske og biologiske processer i stå.
Ved nedfrysning vil væsken i kroppen normalt fryse til skarpe iskrystaller, der beskadiger cellerne, og for at forhindre det udskifter lægerne blodet med en slags frostvæske, som samtidig forsyner kroppen med ilt.
Så placerer de patienten i et isbad og køler derefter kroppen længere og længere ned i tøris og siden flydende kvælstof, indtil temperaturen efter knap en uge er nået ned på -196 °C.
Ved denne temperatur er alle kemiske reaktioner og biologiske processer stort set gået i stå, og kroppens tilstand vil forblive uforandret i hundrede eller endog tusind år.

Når personen dør, holdes åndedrættet kunstigt i gang, mens læger udskifter blodet med en slags frostvæske.
Alcor lover deres kunder, at de vil holde kroppen nedfrosset på ubestemt tid, men så lover de heller ikke mere. De lægger ikke skjul på, at der i øjeblikket ikke er nogen mulighed for at genoptø og genoplive en dybfrossen krop.
En af de største udfordringer er, at alle dele af kroppen skal tøs op lige hurtigt, fordi der ellers opstår temperaturforskelle, som får vævet til at krakelere. Hvis man bare tager kroppen op af den flydende kvælstof, vil den tø langt hurtigere udenpå end indeni.
Men i 2017 udviklede forskere fra University of Minnesota en helt ny nedfrysnings- og optøningsmetode, som måske på sigt kan løse problemet.
Inden nedfrysningen bades vævet i magnetiske nanopartikler af jern. Partiklerne er så små, at de kan trænge ind i selv de mindste sprækker og hulrum, og derfor lægger de sig tæt op ad alle vævets overflader, både udvendigt og indvendigt.
Når vævet skal tøs op igen, placerer forskerne det i et magnetfelt, der opvarmer alle nanopartiklerne lige meget og lige hurtigt, og da nanopartiklerne ligger næsten over det hele, tør vævet meget skånsomt og ensartet op.

Alcor lover kun at holde kroppen nedfrosset. Om den nogensinde kan optøs og genoplives, er højst usikkert.
Forskerne har demonstreret metoden på en 4 mm tyk blodåre, der blev nedfrosset og optøet igen uden at tage skade. Det er et af de største stykker væv, man nogensinde har tøet op uden at ødelægge cellerne, og selvom der er lang vej op til en hel menneskekrop, giver de magnetiske nanopartikler håb for fremtiden.
Nanorobotter reparerer kroppen
Hvis det lykkes at tø en frossen krop op i intakt tilstand, vil den dog stadig være lige så livløs, som da den blev frosset ned. For at overvinde døden skal den sygdom, der i sin tid tog livet af personen, også kunne helbredes.
Med tiden vil forskere utvivlsomt udvikle nye, effektive behandlinger af eksempelvis kræft eller demens. Døden kan imidlertid have mange årsager, så nogle patienter skal sandsynligvis forvente at ligge meget længe i fryseren.
Dertil kommer, at den forbigående død sandsynligvis har forårsaget skader på hjernen samt andre organer og celler, og de skal repareres. Her er der ikke nogen gangbare løsninger i øjeblikket, men forskerne ser en mulighed i nanorobotter.
PÅSTAND: Nedfrysning er vejen til evigt liv
En uhelbredelig syg person kan måske engang fryses ned og genoptøs i levende, men stadig syg tilstand årtier senere. Intet tyder dog på, at vi en dag vil kunne kurere alle sygdomme og opnå evigt liv.

1. SANDSYNLIGT: Kroppe kan nedfryses skånsomt
Små stykker væv kan allerede nu lynfryses til -196 grader i flydende kvælstof, uden at der dannes iskrystaller, som skærer hul i cellerne. Det er sandsynligt – men endnu uvist – at det samme kan lade sig gøre med en hel krop.

2. TVIVLSOMT: Mennesker kan tøs op og genoplives
Optøningen skal ske helt jævnt, da kroppen ellers krakelerer. Det er lykkedes med væv, der blev nedfrosset sammen med nanopartikler af jern og derefter optøet i et magnetfelt. Om metoden kan bruges på en hel krop, er tvivlsomt.

3. SPEKULATIVT: Alle sygdomme kan kureres en dag
Forskere arbejder seriøst på at udvikle nanorobotter, som på et tidspunkt måske kan reparere vores celler og fx kurere kræft og demens. At genoptøede mennesker kan helbredes for deres sygdom og leve videre, er dog ren spekulation.
Nanorobotter er typisk opbygget af ganske få molekyler, fx proteiner eller dna, arrangeret på en måde, så de danner gribearme, som fx kan fange en blodprop. De er så småt ved at gøre deres indtog i den kliniske medicin – først og fremmest til målrettet levering af medicin til udvalgte celler.
Måske vinder nanorobotter og ny medicin ligefrem kapløbet med døden og gør nedfrysning overflødig, fordi mennesker bliver helbredt – eller slet ikke bliver syge.
Den kontroversielle, selvlærte aldersforsker Aubrey de Grey har foreslået syv biomedicinske strategier, som ifølge ham kan få mennesker til at leve evigt.
To af dem handler om at udvikle måder til at aktivere immunsystemet, så det opsporer og destruerer skadede celler, mens to andre strategier fokuserer på at rense cellerne for skadelige affaldsstoffer eller simpelthen få dem til at producere mindre affald.

BLÅ BOG
NAVN
Aubrey de Grey.
Født i 1963.TITEL
Computerforsker og biolog. Stifter af forskningsfonden SENS.FORSKNING
Aubrey de Grey mener, at medicin og genteknologi kan bremse aldring, så mennesker holder sig raske og i princippet kan leve evigt. Han har udpeget syv årsager til kroppens forfald, som vi skal sætte ind imod. Etablerede forskere mener dog ikke, der er belæg for, at det vil kunne bremse aldring.
Aubrey de Grey har ikke nogen konkrete bud på, hvordan disse strategier kan føres ud i livet, men det har andre forskere til gengæld.
Levende mennesker fryses ned
Forskere arbejder på at bremse de såkaldte frie radikaler, restprodukter fra cellernes egne kraftværker, som forurener cellerne. Forsøg med mus og andre dyr har vist, at medicin kan nedsætte cellernes energiproduktion og dermed deres forurening, så dyrene lever 25-60 pct. længere.
I 2019 udviklede molekylærbiologen Maria Blasco en metode, der kunne forlænge de såkaldte telomerer i mus. Telomerer er kromosomernes yderste spidser, som bliver lidt kortere, hver gang en celle deler sig.
Når telomererne er nået ned på en vis længde, bliver cellerne syge, så hele kroppen efterhånden svækkes, og man regner med, at dette er en af de afgørende grunde til, at vi ældes.
I forhold til almindelige mus levede Blascos mus med forlængede telemorer 24 pct. længere, var slankere, havde lavere kolesterolniveau og mindre risiko for kræft og diabetes.
“Det er en realistisk mulighed, at vi kan leve evigt med et helbred som en 20-25-årig.” Aubrey de Grey, computerforsker
Man skal dog generelt være forsigtig med at slutte fra dyreforsøg til mennesker, og selvom det virkelig skulle lykkes videnskaben at eliminere sygdom og aldring en dag, er der store etiske og praktiske problemer forbundet med at fryse mennesker ned i ventetiden.
Chancen for en fremtidig helbredelse vil bl.a. være størst, hvis personer, der lider af uhelbredelige sygdomme, bliver frosset ned, inden de dør af deres sygdom. Og det er selvsagt problematisk at lægge levende mennesker i fryseren.
VIDENSKABSTEST: Metoden har høj risiko og tvivlsom fordel
Udfordringerne ved nedfrysning og genoplivning handler ikke kun om, hvorvidt det kan lade sig gøre. Der er også store etiske problemer, og spørgsmålet er, om vi overhovedet ønsker at sætte døden på pause.

ETIK: Mennesker nedfryses i levende live
Uhelbredelig syge mennesker skal helst nedfryses, inden sygdommen har nedbrudt deres krop, men proceduren er risikabel, og de første gange vil personen sandsynligvis dø under nedfrysning eller optøning. Det er et etisk problem.

KONKLUSION: Dyreforsøg lover for meget
Selvom frøer kan fryses ned, og livsforlængende medicin virker på mus, skal man være varsom med at overføre resultaterne til mennesker. Vores hjerne er fx langt mere kompliceret, så mere kan gå galt under nedfrysning og optøning.

REALISME: Nedfrysning løser ikke problemet
Selv hvis det bliver muligt at genoplive nedfrosne kroppe, er metoden ikke praktisk anvendelig. Dels er den ekstremt dyr og pladskrævende, dels vil mange nok ikke ønske at vågne op i en fremtid, hvor venner og familie er døde.
Men frem for alt er det et åbent spørgsmål, om vi i praksis kan blive ved med at udskyde døden ved at eliminere den ene dødsårsag efter den anden.
Menneskekroppen er ikke bygget til at leve evigt, og skeptikere vil hævde, at alle dele af kroppen har en helt naturlig udløbsdato. Hvis den dato overskrides, kan der muligvis opstå helt nye sygdomme, som vi aldrig har kendt før.
De mere end 200 mennesker, der ligger i Alcors frysere, har dog valgt at satse på, at videnskaben en dag overvinder døden. Sandsynligheden er lille, men gevinsten er til gengæld det evige liv.