Pungen skæres op med et snit fra roden af penis og lige ned. Sædlederne klippes over, og begge testikler fjernes. Fra den oprindelige pung er der nu kun to hudlommer tilbage, og de bevares.
Penis deles op og svulmelegemer kasseres:
Med et snit løsner lægen forhuden fra glans og trækker den sammen med resten af huden om penis ned mod roden, så de indre dele er blotlagt.
Glansen skæres fri af de to svulmelegemer og urinrøret og bevarer sin følsomhed, fordi den stadig er fastgjort til nervebundtet. Urinrøret, nervebundtet og glansen trækkes ned gennem huden, mens svulmelegemerne kasseres.
Ny klitoris og urinrørsåbning skabes:
Over roden laver lægen to huller i huden til den kommende klitoris og urinrørsåbning. Klitoris dannes ved at skære glansen til og stikke den gennem det øverste hul.
Urinrøret bliver ført ud gennem det nederste hul og klippes op. Det nederste hul bliver til urinrørsåbningen, mens det opklippede urinrør foldes. Huden fra penis klippes op og sættes sammen med urinrøret, så diameteren øges.
Den nye vagina fuldendes med kønslæber:
Den udvidede forhud bliver vendt på vrangen ved at skubbe den ind i bughulen gennem hullet, hvor penis før sad. Den danner den nye skede, mens hullet ind til den bliver til skedeåbningen.
Skeden bliver syet fast til korsbenet, så den placerer sig naturligt i bækkenhulen. Hudlommerne fra pungen bliver foldet, så de ligner både de indre og de ydre kønslæber, og sys fast.
Se en simuleret operation: