Shutterstock
Slange med gifttænder

Kunstig slangegift skal revolutionere modgift

Forskere har for første gang skabt funktionsdygtige slangekirtler i et laboratorie. Det er et gennembrud, der kan få stor betydning for udviklingen af ny medicin og ikke mindst de mange hundrede tusinde mennesker, der hvert år bliver dødeligt bidt af en giftslange.

Hver år bliver 2,7 millioner mennesker bidt af en giftslange. Op mod 138.000 ofre dør af deres bid, mens tre gange så mange får livsvarige mén i form af fx amputationer.

De mange dødsfald og invaliderende skader skyldes en vifte af forskellige udfordringer, hvoraf en af de helt store ligger i produktionen af modgift.

For selvom det er muligt at lave modgift til de fleste slangebid, så er selve processen omfattende og dyr. Derfor er det kun få steder, der har kapacitet, kompetencer og midler til at udføre det krævende arbejde, og det betyder, at udbud ofte har svært ved at følge den store efterspørgsel.

Men det kan et nyt gennembrud nu lave om på. Forskere fra Utrecht University i Holland har for første gang formået at gro funktionsdygtige miniature-slangekirtler i en petriskål.

Sådan producerer man modgift i dag

Det er en kompliceret og længere proces at lave modgift til slangebid. Metoden har da heller ikke ændret sig meget siden det 19. århundrede.

1. Giften malkes med de bare næver

Første skridt i produktionen af slangemodgift er at malke instituttets slanger for gift. Det sker uden beskyttelseshandsker, men personalet har et sikkert håndelag, og ingen af de to dyrepassere her er nogen sinde blevet bidt.

Slangerne bedøves let med kulde og bliver så manipuleret til at bide i et tyndt lag plastic anbragt over en beholder. Dyrepasserne masserer giften ud af slangens depoter, så den drypper ned i beholderen.

2. Dyrebare dråber kommer på køl

En slange kan producere en imponerende mængde gift. Her er, hvad fer-de-lance-slangen gav fra sig i ét hug.

En dråbe af tapningen tages ud til analyser i instituttets laboratorium, og resten går til frysetørring.

I frysetørret form er giften betydeligt nemmere at arbejde med i den videre proces. Der er blandt andet meget mindre risiko for, at bakterier eller virus forurener den.

3. Hesten leverer modgiften

Når giften er frysetørret, kan produktionen af antistofferne til modgiften starte.

“Fabrikkerne” er instituttets heste, der får en smule gift injiceret, hvorefter immuniseringsprocessen går i gang.

Efter tre måneder får hestene tappet tre liter blod. Dyrene lider ingen overlast og lever længere end andre heste.

4. Blod bliver til antistof

Kun blodets lyse plasma skal bruges, for det er her, antistofferne befinder sig.

De røde blodlegemer, som samler sig i blodposernes bund, får hesten retur.

Næste fase er udvindingen af antistofferne fra plasmaet. Det foregår i centrifuger opstillet i komplet sterile laboratorier. Udvindingen tager kun én dag.

5. Klar til at redde liv

Til sidst har man et meget rent produkt, som ved injektion i et slangebidt menneske hjælper kroppen med at uskadeliggøre giften.

Det pakkes nu i små modgiftsdoser, der sendes rundt i verden.

Køligt slangevæv bliver til kunstige kirtler

Forskerne har skabt de små giftkirtler gennem en forholdsvis ny teknologi, hvor stamceller fra udvalgt væv mikses med næringsstoffer og over tid udvikler sig til et lille mini-organ, et såkaldt organoid.

Metoden har tidligere været brugt til at skabe mini-hjerner og mini-lunger med stamceller fra mennesker og mus.

Forskerne vidste dog ikke, hvordan slange-stamceller så ud, og af samme årsag var det umuligt at isolere dem. Derudover kræver celler fra koldblodet reptiler også nogle andre vækstvilkår end celler varmblodet mus og mennesker.

Derfor var der fra start stor usikkerhed om, hvorvidt metoden overhovedet kunne bruges på slanger.

Men ved blot at sænke temperaturen begyndte den lille prøve af slange-kirtlevæv at dele sig og forme strukturer - og det endda i en sådan hast, at prøven måtte deles op i flere petriskåle efter bare én uge.

Mini-kirtlerne begyndte også at producerer giftstoffer, såkaldte toksiner, i små hvide blærer. Og nærmere undersøgelser afslørede, at de kunstige toksiner stort set var identiske til dem, der findes i levende slanger.

Indtil videre har forskerne lavet mini-kirtler af i alt otte forskellige slangearter.

Kunstig slangegift

De kunstige giftkirtler set igennem et mikroskop.

© Ravian van Ineveld/Princess Máxima Center

Hurtigere udvikling af modgift og medicin

Selvom de kunstige giftkirtler kun er én millimeter brede, kan de have stor betydning.

En bedre adgang til slangetoksiner vil først og fremmest gøre det nemmere og billigere at producere modgift. Det håber forskerne kan øge produktionen og nedsætte antallet af dødsfald og skader.

Derudover kan den kunstige slangegift også hjælpe i udviklingen af ny medicin til forskellige sygdomme.

Et særligt enzym fra den brasilianske hugorm bruges allerede i dag til at nedsætte risikoen for hjertesvigt efter hjerteanfald, og flere forskningsprojekter har allerede den farlige gift i søgelyset til behandling af alt fra kræft til blodpropper.

Ved at kunne masseproducere giftstofferne i et laboratorie, kan der sættes ekstra skub i den videre udvikling - og måske kan naturens dødelige cocktails ende med at redde millioner.