Titaniumrør kopierer blodcirkulationen
Kunstige hjerter skal være robuste nok til at slå 115.000 gange hver dag. Amerikanske læger har designet hjertet som et titaniumrør, der i den ene ende optager afiltet blod, før en bevægelig cylinder i røret dirigerer blodet ud i lungerne og retur. Fra den modsatte ende bliver det iltede blod ledt ud i kroppen.
Klips hæfter defekte hjerteklapper sammen
En utæt hjerteklap medfører, at blod kan løbe baglæns gennem hjertets kamre og give fx hjertesvigt. En klips på cirka 1,5 cm kan i en kikkertoperation føres ind i hjertet, klemme klappen sammen og tætne mundingen.
Menneskeceller lever i forgrenet plantestruktur
I fremtiden kan læger måske indoperere små blodkar i syge hjerter. En ny teknik danner de fine kar ved at skylle alle planteceller ud af et blad med et opløsningsmiddel og udskifte dem med fx celler fra blodkar og stamceller. Bladenes struktur er af sukkerstoffet cellulose, som kan implanteres uden at give infektioner.
3D-printer bygger hjerter af stamceller
En 3D-printer kan sætte en stopper for, at kroppen afstøder et transplanteret hjerte. Et fungerende nyt hjerte kan nu 3D-printes ved at stable stamceller af patientens eget fedtvæv oven på hinanden, som siden specialiserer sig til fx muskler eller blodkar. Kopihjertet bygger på en CT-skanning af patientens krop.
Stamceller styrker hjertets slappe muskler
Svage hjertemuskler pumper blodet dårligere rundt og kan føre til hjertesvigt. Forskere arbejder derfor på at genopfriske svækket muskulatur med celler fra hjertets bindevæv, der bliver tvunget retur til fosterstadiet som hjertestamceller. Siden bliver de til nye muskelceller, som kan sættes ind i patienten.
Lufttryk og nænsom omfavnelse pumper hjerterytmen
En pacemaker kan give betændelse, fordi dens elektroder bliver opereret ind i blodårer. Et nyt alternativ undgår faren ved at klæbe en hvid silikonepose om hjertet med sugekopper, mens en pumpe puster tre bløde rør op og ned i hjertets rytme.