Lysende implantat styrer tissetrangen

Nu kan forskerne rette de kommunikationsfejl mellem urinblæren og hjernen, som får en stor del af befolkningen til at rende på toilettet, når det ikke er nødvendigt.

Shutterstock

Et nyt implantat kan blive til stor hjælp for folk, som er plaget af alt for hyppig tissetrang.

Undersøgelser har vist, at alene i USA er ca. 33 millioner mennesker generet af, at de føler trang til at lade vandet ofte – selvom det ikke er nødvendigt. ­Årsagen er, at nerveceller omkring urinblæren fejlagtigt ­sender signaler til hjernen om, at blæren er fuld.

Det nye implantat virker ved, at det selv – sammen med en ekstern computer eller mobiltelefon – registrerer, hvor ofte personen lader vandet.

Hvis det sker for ofte, tændes en lys­diode i implantatet, og lyset påvirker nogle ­særlige lysfølsomme proteiner i de nerver, som er placeret omkring blæren.

Lys kontrollerer nerverne

Nervecellerne omkring blæren er på forhånd blevet programmeret til at producere de lysfølsomme proteiner. Det er sket ved, at ­forskerne har smuglet genetisk information ind i cellerne ved hjælp af en harmløs virus.

Når ­lyset aktiverer proteinerne, har det en ­hæmmende effekt på nerverne, så de sender færre “fuld blære”-signaler til hjernen.

Det nye implantat måler, hvor ofte rotten lader vandet. Er det for ofte, tændes en lysdiode, som hæmmer nervecellerne omkring blæren.

© claus lunau & Sang Min Won

Implantatet er udviklet af forskere fra Northwestern University i USA, og de har foreløbig afprøvet det på rotter, som var blevet ­medicineret til at tisse for ofte. Med implantatet vendte de tilbage til en normal rytme.

Teknikken med at kontrollere nerverne ved hjælp af lys er inspireret af den såkaldte optogenetik, som bruges af hjerneforskere, når de vil ændre aktiviteten af bestemte hjerneceller.

Implantat forhindrer blæren i at lyve for hjernen

1 / 4

undefined

1234

Ved hjælp af lys kan forskerne styre aktiviteten af udvalgte celler. Det udnytter et nyt implantat, som hæmmer urinblærens nerveceller, hvis de sender forkerte signaler om, at blæren er fuld.

© claus lunau & Sang Min Won

Teknikken er meget præcis, og lyset påvirker kun udvalgte nerveceller. De ­implantater, vi har i dag, sender elektriske impulser til nerverne, og her kan det ikke undgås, at nerver i andre organer også bliver påvirket.

Hvis flere undersøgelser viser, at teknikken er sikker og uden bivirkninger, vil den også kunne bruges til at kontrollere nerver omkring flere organer som fx hjertet og lungerne og afhjælpe andre lidelser.

Læs også:

Medicinsk teknologi

Celler fra næsen får lamme til at gå

12 minutter
Fremtidens slankekur kan være små strømstød
Medicinsk teknologi

Strømstød er fremtidens slankekur

1 minut
Medicinsk teknologi

(13. mest læste) Dryp øjnene, og se knivskarpt igen

2 minutter
Mest populære

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!