Et nyt implantat kan blive til stor hjælp for folk, som er plaget af alt for hyppig tissetrang.
Undersøgelser har vist, at alene i USA er ca. 33 millioner mennesker generet af, at de føler trang til at lade vandet ofte – selvom det ikke er nødvendigt. Årsagen er, at nerveceller omkring urinblæren fejlagtigt sender signaler til hjernen om, at blæren er fuld.
Læs også:
Det nye implantat virker ved, at det selv – sammen med en ekstern computer eller mobiltelefon – registrerer, hvor ofte personen lader vandet.
Hvis det sker for ofte, tændes en lysdiode i implantatet, og lyset påvirker nogle særlige lysfølsomme proteiner i de nerver, som er placeret omkring blæren.
Lys kontrollerer nerverne
Nervecellerne omkring blæren er på forhånd blevet programmeret til at producere de lysfølsomme proteiner. Det er sket ved, at forskerne har smuglet genetisk information ind i cellerne ved hjælp af en harmløs virus.
Når lyset aktiverer proteinerne, har det en hæmmende effekt på nerverne, så de sender færre “fuld blære”-signaler til hjernen.
Det nye implantat måler, hvor ofte rotten lader vandet. Er det for ofte, tændes en lysdiode, som hæmmer nervecellerne omkring blæren.
Implantatet er udviklet af forskere fra Northwestern University i USA, og de har foreløbig afprøvet det på rotter, som var blevet medicineret til at tisse for ofte. Med implantatet vendte de tilbage til en normal rytme.
Teknikken med at kontrollere nerverne ved hjælp af lys er inspireret af den såkaldte optogenetik, som bruges af hjerneforskere, når de vil ændre aktiviteten af bestemte hjerneceller.
Implantat forhindrer blæren i at lyve for hjernen
Elastisk bånd måler blæren
Et fleksibelt bånd rundt om urinblæren registrerer, hvor ofte rotten lader sit vand.
Chip samler data
Målingerne fra det elastiske bånd sendes til en chip på rottens mave, som er i trådløs forbindelse med en ekstern computer.
Computer analyserer rytme
Signalerne fra chippen sendes via bluetooth, og computeren giver besked, hvis rotten lader vandet for hyppigt.
Lysdiode holder styr på nerverne
Når rottens tissetrang skal dæmpes, tændes implantatets lysdiode. Lyset forhindrer blærens nerveceller i at sende “fuld-blære”- signaler til hjernen.
Teknikken er meget præcis, og lyset påvirker kun udvalgte nerveceller. De implantater, vi har i dag, sender elektriske impulser til nerverne, og her kan det ikke undgås, at nerver i andre organer også bliver påvirket.
Hvis flere undersøgelser viser, at teknikken er sikker og uden bivirkninger, vil den også kunne bruges til at kontrollere nerver omkring flere organer som fx hjertet og lungerne og afhjælpe andre lidelser.
