paddo's

Magiske svampe kan være kuren mod svær depression

Forskere har længe været interesseret i det psykedeliske svampestof psilocybin, da det kan ændre hjerneaktivitet og virke dæmpende på forskellige sindslidelser. Nu peger en undersøgelse på, hvilken effekt psilocybin kan have på depressioner.

Forskere har længe været interesseret i det psykedeliske svampestof psilocybin, da det kan ændre hjerneaktivitet og virke dæmpende på forskellige sindslidelser. Nu peger en undersøgelse på, hvilken effekt psilocybin kan have på depressioner.

Shutterstock

De pyskedeliske stoffer, der bl.a. findes LSD og svampe, har i flere årtier haft lægernes opmærksomhed. De særlige stoffer kan nemlig påvirke vores bevidsthed, og tidligere medicinske forsøg har vist, at især svampestoffet psilocybin kan virke dæmpende på en række sindslidelser som fx angst og svær depression.

233 patienter fra 10 forskellige lande i Europa og Nordamerika har deltaget i en omfattende undersøgelse af psykedelisk terapi, der blev foretaget af lægemiddelvirksomheden Compass Pathways.

Patienterne fik hver én dosis psilocybin, det psykoaktive stof i såkaldte magiske svampe, der blev givet under vejledning af en samtaleterapeut.

I gruppen der fik den højeste dosis, 25 mg, oplevede 29,1 pct en markant bedring i deres sindslidelse allerede dagen efter, og bedringen fortsatte tre uger efter. 24,1 pct af patienterne oplevede fortsat en bedring hele 12 uger efter.

Compass Pathways har anvendt et patenteret koncentrat af psilocybin, og selskabet håber på tilladelse til at fortsætte til fase 3-forsøg snarest.

Undersøgelsen er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, men de positive resultater stemmer overens med lignende kliniske forsøg fra de seneste år, hvor forskere behandler mentale lidelser som stress, angst og depression med bevidsthedsudvindende stoffer.

Psilocybin stækker sanserne

Psilocybin er effektivt, fordi det går ind og ændrer hjerneaktivitet.

Når psilocybin trænger ind i hjernen, mindskes blodgennemstrømningen i dele af pandelappen, mellemhjernen og i thalamus, som sender sanseinformationer til hjernebarken.

Hjerneområder - thalamus, mellemhjernen og pandelapperne

Thalamus og hypothalamus er en del af mellemhjernen (tv.), mens pandelapperne sidder i hver side af hovedet (th.)

© Shutterstock

Resultatet er reduceret samspil mellem hjernedelene, hvilket skaber en ændret bevidsthedstilstand, som minder om effekten af LSD, men med færre hallucinationer.

Ændringerne kortslutter tilsyneladende negative tvangstanker og kan derfor kurere lidelser som angst, depression og afhængighed.

Tidligere forsøg viser bedring

Tidligere medicinske forsøg med psilocybin har også vist, at patienter oplever en bedring af deres symptomer - endda flere år efter deres behandling.

I et forsøg på New York University har 80 kræftpatienter med angst og depression fået psilocybin over to omgange med henholdsvis høj og lav dosis uden at vide, hvilken dosis de fik hvornår. Under forsøget lå de på en briks med bind for øjnene og lyttede til musik.

Forsøget viste, at psilocybinindtaget førte til et øjeblikkeligt og markant fald i depressions- og angstniveau samt fjernede humørsvingninger. I stedet steg forsøgspersonernes optimisme og evne til at værdsætte livet og se døden i øjnene.

Et halvt år efter eksperimentet havde 80 procent af deltagerne stadig en positiv sindstilstand.

I medicinske forsøg spiser deltagerne ikke svampe, men sluger en pille med ren psilocybin. Stoffet fjerner de ekstra receptorer i hjernen, som er årsag til angst og depression.

©

Leveren aktiverer stoffet

Patienten spiser en kapsel med en nøje afmålt dosis ren psilocybin (hvid).

Stoffet transporteres ned i mavesækken og videre til tyndtarmen, hvor det passerer gennem tarmvæggen til den store portalvene.

Venen leder stoffet med blodet til leveren, hvor psilocybin nedbrydes til sin aktive form, psilocin (grøn), ved at fjerne en fosfatgruppe.

©

Molekyler udrydder angstreceptorer

Fra leveren returnerer psilocin (grøn) til blodkredsløbet og trænger ind i hjernen.

Her binder stoffet sig til receptortypen 2A (gul), som normalt benyttes af signalstoffet serotonin (lilla) til at regulere sindsstemningen.

Mængden af 2A-receptorer i pandelappen er højere ved angst og depression, men psilocin binder sig til receptorerne og får dem til at forsvinde(blå), så antallet reduceres til normalt niveau.