Mus med unger skabt uden DNA fra en hanmus

Mus føder unger helt uden en far

Jomfrufødsler blandt pattedyr har tidligere været tæt på en umulighed. Et forskerhold har dog formået at skabe et kuld museunger med kun én forælder gennem genmanipulerede, ubefrugtede æg.

Jomfrufødsler blandt pattedyr har tidligere været tæt på en umulighed. Et forskerhold har dog formået at skabe et kuld museunger med kun én forælder gennem genmanipulerede, ubefrugtede æg.

Yanchang Wei

Jomfrufødsler, eller partenogenese som det hedder i biologien, er usædvanlige i naturen.

Alligevel er det lykkedes nogle krybdyr, fisk og snegle at formere sig gennem aseksuel reproduktion. Komodovaranen er det største dyr, hvor det er dokumenteret, at hunnernes ubefrugtede æg kan udvikle sig til fostre uden tilførsel af sædceller.

Men mennesker og andre pattedyr kan kun formere sig ved, at hunnens æg befrugtes med hannens sæd.

Nu er det dog lykkedes et forskerhold fra Shanghai Jiao Tong University i Kina at få en mus til at føde et kuld unger - alene ved hjælp af ubefrugtede æg. Altså helt uden gener fra en han.

Forskere løser gammelt problem

Når pattedyr normalt formerer sig, sker der en sammenblanding af DNA fra hannen og hunnen, hvilket betyder, at ungerne får to kopier af hvert gen i deres arvemasse - én fra moren og én fra faren.

Alt efter hvilket køn, generne stammer fra, er nogle af generne tændte, mens andre er slukkede - en proces kaldet genetisk prægning.

Tidligere forsøg med jomfrufødsler er ofte mislykkedes, netop fordi forskerne ikke var i stand til at efterligne de slukkede og tændte gener, som hersker i naturen.

I det nye forsøg tog de kinesiske forskere en ubefrugtet ægcelle fra en hunmus med to kopier af hvert kromosom og brugte en særlig teknik, hvor de sprøjtede et enzym ind i ægcellen, som klistrede sig til udvalgte punkter på DNA'et.

På den måde var de i stand til at tænde og slukke forskellige gener i den ene del af kromosomparrene og efterligne de kromosomer, en hanmus ville bidrage med.

Kun én mus blev voksen

Herefter delte ægcellen sig i to, og forskerne kunne dermed "befrugte" den ene ægcelle med sin egen genredigerede søstercelle. Og det sparkede gang i den biokemiske proces, som fik ægget til at vokse sig til et foster.

Det kinesiske hold brugte teknikken på 220 ubefrugtede museæg, hvorefter 192 fostre blev overført til muserugemødre. Det lykkedes dog kun én mus at føde et kuld på tre unger, hvoraf kun én levede frem til voksenalderen.

Det er ikke første gang, videnskaben er lykkedes med at skabe nye pattedyr uden en far.

Skal bekæmpe alvorlige sygdomme

I 2004 lykkedes det et japansk forskerhold at skabe musen Kaguya uden sædceller eller seksuel reproduktion. Her brugte forskerne to æg, hvoraf det ene fungerede som det reelle æg, der skulle bære fosteret, og det andet skulle imitere en sædcelles bidrag til blandingen af arvemassen. Kaguya var derfor unge af to mødre.

Men i det nye forsøg er det altså for første gang lykkedes at befrugte et pattedyr helt uden gener udefra - og med kun én enkelt forælder.

For mennesker kan opdagelsen, ifølge forskerne, skabe en helt ny forståelse for genetiske sygdomme, som opstår under genetisk prægning.

Og måske kan forskernes nye værktøj bruges til at forhindre sygdomme som fx Prader-Willis syndrom, hvor børn fødes med en konstant følelse af sult og udviklingshæmning, eller Beckwith-Wiedemanns syndrom, som kan føre til øget risiko for cancer hos børn.