Nu kan donororganer holde sig længere

I dag fryses en donorlever ikke ned til mere end fire grader for at undgå de iskrystaller, der ødelægger cellerne. Med en ny teknik, hvor leveren fyldes med antifrostvæske, er det do muligt at fryse leveren ned til -4 grader, uden at den tager skade. Denne metode betyder, at leveren kan leve udenfor menneskekroppen i 27 timer, i stedet for de 9 timer lægerne er vant til.

I dag fryses en donorlever ikke ned til mere end fire grader for at undgå de iskrystaller, der ødelægger cellerne. Med en ny teknik, hvor leveren fyldes med antifrostvæske, er det do muligt at fryse leveren ned til -4 grader, uden at den tager skade. Denne metode betyder, at leveren kan leve udenfor menneskekroppen i 27 timer, i stedet for de 9 timer lægerne er vant til.

Shutterstock

Organtransplantationer er et kapløb med tiden. Når lægerne fx udtager en lever fra en afdød donor, skal den hurtigst muligt bringes frem til modtageren, så transplantationen kan gennemføres.

Leveren skal være fremme inden for ni timer – længere kan den ikke opbevares uden for kroppen. Det vil forskere ved Harvard Medical School i USA nu ændre på. De har opfundet en metode, som kan holde leveren frisk i tre gange så lang tid.

I dag er det kun muligt at køle leveren ned til 4 °C for at sikre, at der ikke dannes iskrystaller, som ødelægger cellerne. Med den nye metode kan temperaturen sænkes helt ned til -4 °C.

Forskerne opnåede resultatet ved at skifte blodet i leveren ud med en antifrostvæske, som bl.a. indeholder stofferne glycerol og trehalose.

Stofferne gør det muligt at køle væsker ned til under 0 °C, uden at de fryser til fast form.

En lever, som skal transplanteres, kan nu holde sig frisk i op til 27 timer. Leveren fyldes med en antifrostvæske, så organet kan tåle temperaturer under frysepunktet.

© Shutterstock

Metoden blev afprøvet på fem menneskelevere, som var placeret i vakuumbeholdere, så de ikke kom i kontakt med fugtighed i luften.

Da forskerne efter 27 timer hævede temperaturen igen og erstattede væsken med blod, viste det sig, at leverne var fuldt funktionsdygtige og ikke havde lidt nogen skade af behandlingen.

Forskerne vil nu afprøve den nye teknik på grise for at sikre sig, at den også fungerer under naturlige forhold.

Hvis metoden tages i brug ved transplantation af menneskelige organer, kan lægerne matche en organdonor og en modtager over længere afstande end hidtil.

Dermed kan de undgå, at værdifulde organer går til spilde, fordi det ikke er muligt at finde en passende modtager i nærheden.