Nu letter de mørke tanker

Psykedeliske svampe efterligner nervers signalstof

Artiklen blev bragt første gang i 2020.

Mennesker, der lider af depression, mangler serotonin i hjernen. Det psykedeliske stof, der findes i “magiske svampe”, kan erstatte det vigtige signalstof.

Psykedeliske svampe kan ikke blot give en rus – de kan tilsyneladende også få depressioner til at lette.

I et forsøg på Rigshospitalet i København fik psilocybin, det aktive stof i psilocybinsvampe, de depressive symptomer til at mindskes hos patienter, der ikke havde oplevet nogen effekt af traditionelle antidepressive midler.

Depression er forbundet med et nedsat niveau af signalstoffet serotonin i hjernen, og forsøget viste, at psilocybin netop er i stand til at indgå i hjernens serotoninsystem.

I forsøgene gav forskerne otte forsøgspersoner forskellige doser af psilocybin på 3-30 milligram.

De første resultater afslørede, at psilocybin stimulerer en særlig serotoninreceptor ved navn 5-HT2A. Serotonin findes overalt i hjernen, men er særligt koncentreret i forhjernen, der bl.a. styrer personlighed, humør og social adfærd.

Fordi psilocybin kemisk ligner serotonin, stimulerer det psykedeliske stof de samme receptorer, så nervesignalerne øges, og de afbrudte forbindelser genoprettes.

Det britiske biotekfirma Compass Pathways skal nu afprøve psilocybin mod depression i et større forsøg med 216 deltagere.

Ketamin sætter gang i hjernen

Aktiviteten i dele af hjernen stiger, når depressive behandles.

Depressive har lav aktivitet i de dele af hjernen, som har med kognitive og emotionelle processer at gøre, men i forsøg, hvor patienterne fik ketamin, var aktiviteten tilbage på normalt niveau blot ni timer efter indtagelsen af stoffet.

Mens anden antidepressiv medicin kan være flere måneder om at virke, ved patienten allerede efter et par doser ketamin, om behandlingen har effekt.

I foråret 2019 godkendte sundhedsstyrelsen i USA ketamin til behandling af depression. Godkendelsen kommer oven på mere end 20 års forskning, der viser, at bedøvelsesmidlet i flere tilfælde kan kurere depression mere effektivt end traditionelle midler.

Ketamin er nu lanceret i USA som en næsespray under navnet Spravato.

Ecstasy letter symptomerne hos svært depressive

I store doser kan stoffet MDMA, “ecstasy”, skabe grobund for depression, men i små doser er effekten tilsyneladende lige omvendt.

Amerikanske forskere har kureret 25 ud af i alt 28 patienter med PTSD (posttraumatic stress disorder) med små doser MDMA. Lidelsen er kendetegnet ved symptomer som depression, angst og hukommelsesproblemer.

Hjerneskanninger af patienterne viste, at stoffet dæmpede aktiviteten i det limbiske system, der har stor betydning for vores følelser og frygtreaktioner.

Samtidig øgede stoffet hjernens forsyninger af signalstofferne serotonin og oxytocin, der blandt andet regulerer vores humør og evne til at indgå i sociale relationer.

Elektrisk hjelm genopretter kommunikationen

Hver anden blev kureret for depression efter daglig behandling med en hjelm, der skaber nye nerveforbindelser i hjernen.

Hjernens evne til at tilpasse sig – dens plasticitet – spiller en vigtig rolle for depression.

Høj plasticitet betyder, at hjernen er i stand til at danne nye hjerneceller, blodkar og forbindelser mellem nerveceller, men hos deprimerede er plasticiteten forringet, fordi nervecellerne kommunikerer dårligt med hinanden.

Det skal en ny behandlingsmetode ved navn T-PEMF – transcranial pulsating electromagnetic fields – nu lave om på.

Behandlingen foregår med en hjelm med syv kobberspoler, som danner svage pulserende elektromagnetiske felter i hjernen.

Det får nervecellerne til at udskille flere af de såkaldte vækstfaktorer og stoffer, som de bruger til at kommunikere. Resultatet er, at hjernen danner nye blodkar, og at hjerneaktiviteten stiger.

Hjelmen er hidtil blevet testet på seks danske hospitaler.

Omkring halvdelen af forsøgsdeltagerne blev kureret for deres depression efter et par måneder, hvor de dagligt spændte den på hovedet og lod de elektriske impulser booste hjernens aktivitet i en halv time. Blandt den anden halvdel oplevede flertallet markante forbedringer af deres symptomer.

Små elektrochok bringer deprimeret hjerne i balance

Forskerne har fundet fem hjerneområder, der er i ubalance hos deprimerede. Nu kan målrettede elektriske stød i hjernen få de negative følelser til at lette.

Patienter, der lider af parkinson eller svær epilepsi, er i flere år blevet behandlet med indopererede elektroder, der stimulerer hjernen elektrisk.

I 2018 afslørede forskere fra University of California, San Francisco, at metoden, der kaldes dyb hjernestimulering, også kan afhjælpe depression.

Senest har forskere fra University of Freiburg og hospitalsuniversitetet i Bonn påvist, at de små elektrochok ikke kun har en positiv effekt på kort sigt.

I forsøget fik 16 patienter, der havde lidt af svær depression i 8-22 år, placeret to elektroder i belønningssystemet i midthjernen, og i de følgende to måneder blev de løbende stimuleret med svage strømsignaler på op til ti volt.

Alle patienterne fik det mærkbart bedre af behandlingen, men det mest opsigtsvækkende ved forsøget var, at deltagerne stadig oplevede en bedring af deres depression et år efter behandlingen.

Andre former for behandling af depressive som medicin og psykoterapi mister ofte deres virkning over tid.

Forskerne bag forsøgene arbejder nu på at udvikle et implantat, der kan overvåge aktiviteten i fem forskellige hjerneområder og justere den efter behov. Implantatet skal indopereres under kraniet.

Genmanipulation reparerer depressiv hjerne hos mus

Depression kan slukke et gen, der påvirker nervernes evne til at signalere. Nu har forskere tændt det igen.

Forskere fra Augusta University i USA har helbredt mus for depression ved at tænde et bestemt gen i hjernen.

Tidligere forsøg har vist, at depressioner kan slukke for genet SIRT1, der fremmer nervecellernes evne til at sende signaler i hjernens præfrontale cortex.

Da dette område har stor betydning for vores humør, personlighed og sociale adfærd, kan det udløse depressive tilstande, hvis nervesignalerne ikke fungerer optimalt.

Forskerne aktiverede genet i musene ved at sprøjte stoffet SRT2104 direkte ind i det præfrontale cortex.

SRT2104 er en såkaldt SRT1-aktivator, der aktiverer molekylerne i det specifikke gen og derved vækker det til live igen.

Efterfølgende observationer af musene viste, at den depressive tilstand var forsvundet.

Forskerne mener, at det sandsynligvis skyldes, at aktiveringen af SIRT1-genet genskaber de ødelagte nerveforbindelser i hjernen.

Besøg i virtuel verden åbner for glæden

Virtual reality kan få deprimerede til at opleve positive følelser. I forsøg, hvor deltagerne besøgte andre verdener eller trøstede et barn, blev deres symptomer reduceret.

Et af symptomerne på depression er, at man ikke kan føle nogen glæde eller begejstring.

Tilstanden, der kaldes androhenia, har forskerne hidtil haft meget svært ved at komme til livs, men forsøg tyder nu på, at virtual reality kan lirke følelserne op.

I et forsøg fra 2019 blev en gruppe deprimerede ført ind i forskellige virtuelle miljøer, hvor de fx kunne dykke ved koralrev eller fejre en sejr for det sportshold, de var fan af. Efter 13 VR-sessioner var deltagerne gladere og oplevede færre symptomer på angst og stress.

I et andet forsøg lod forskere fra University College London 15 depressive trøste et grædende barn i virtual reality.

Efter en måned med tre ugentlige sessioner vurderede ni af deltagerne, at symptomerne på deres depression var markant reduceret.