Shutterstock
Trist kvinde i seng

Nu letter de mørke tanker

Hver anden af de 350 millioner, som lider af depression, har ikke gavn af den traditionelle medicin. Men nu får de hjælp fra uventede sider: Magiske svampe, elektroder i hjernen, genterapi og virtuelle rejser kan blive fremtidens beds­te våben mod folkesygdommen.

Hårde stoffer

Psykedeliske svampe efterligner nervers signalstof

Artiklen blev bragt første gang i 2020.

Mennesker, der lider af depression, mangler serotonin i hjernen. Det psykedeliske stof, der findes i “magiske svampe”, kan erstatte det vigtige signalstof.

Psykedeliske svampe kan ikke blot give en rus – de kan tilsyneladende også få depressioner til at lette.

I et forsøg på Rigshospitalet i København fik psilocybin, det aktive stof i psilocybinsvampe, de depressive symptomer til at mindskes hos patienter, der ikke havde oplevet nogen effekt af traditionelle antidepressive midler.

Depression er forbundet med et nedsat niveau af signalstoffet serotonin i hjernen, og forsøget viste, at psilocybin netop er i stand til at indgå i hjernens serotoninsystem.

psykedelisk svamp

Det stof, der giver psilocybinsvampe en hallucinerende virkning, er effektivt mod depression.

© Shutterstock

I forsøgene gav forskerne otte forsøgspersoner forskellige doser af psilocybin på 3-30 milligram.

De første resultater afslørede, at psilocybin stimulerer en særlig serotoninreceptor ved navn 5-HT2A. Serotonin findes overalt i hjernen, men er særligt koncentreret i forhjernen, der bl.a. styrer personlighed, humør og social adfærd.

Fordi psilocybin kemisk ligner serotonin, stimulerer det psykedeliske stof de samme receptorer, så nervesignalerne øges, og de afbrudte forbindelser genoprettes.

Det britiske biotekfirma Compass Pathways skal nu afprøve psilocybin mod depression i et større forsøg med 216 deltagere.

Serotoninsystem
© Shutterstock

Netværk af nerver regulerer vores humør

Serotoninsystemet er et netværk, der regulerer bl.a. humøret ved hjælp af serotonin, som depressive har for lidt af. Nerverne udspringer fra den nederste del af mellemhjernen og løber især til den præfrontale cortex.

Nerveceller sender signaler
© Shutterstock

Stoffet psilocybin efterligner serotonin

Nervecellerne i serotoninsystemet sender signaler ved at frigive serotonin (rød), der optages af en receptor hos modtageren. Psilocybin (gul) ligner serotonin så meget, at stoffet kan binde sig til serotoninreceptoren.

nerver sener igen signaler
© Shutterstock

Nerverne kan sende elektriske signaler igen

Som en nøgle i en lås åbner psilocybin for passagen mellem de to nerveceller, så de elektriske impulser kan vandre fra den ene til den anden. Det genskaber det netværk, der er svækket hos den depressive.

Ketamin sætter gang i hjernen

Aktiviteten i dele af hjernen stiger, når depressive behandles.

Depressive har lav aktivitet i de dele af hjernen, som har med kognitive og emotionelle processer at gøre, men i forsøg, hvor patienterne fik ketamin, var aktiviteten tilbage på normalt niveau blot ni timer efter indtagelsen af stoffet.

Mens anden antidepressiv medicin kan være flere måneder om at virke, ved patienten allerede efter et par doser ketamin, om behandlingen har effekt.

Næsespray Spravato

Næsesprayen Spravato indeholder det euforiserende stof ketamin, der nu er godkendt til behandling af depression i USA.

© Johnson & Johnson

I foråret 2019 godkendte sundhedsstyrelsen i USA ketamin til behandling af depression. Godkendelsen kommer oven på mere end 20 års forskning, der viser, at bedøvelsesmidlet i flere tilfælde kan kurere depression mere effektivt end traditionelle midler.

Ketamin er nu lanceret i USA som en næsespray under navnet Spravato.

Ketamin kickstarter den deprimerede hjerne

Aktiviteten i dele af hjernen stiger, når depressive behandles med ketamin.

hjerneskanning før ketamin
© Carlos Zarate

Før ketamin

hjerneskanning efter ketamin
© Carlos Zarate

Efter ketamin

Ecstasy letter symptomerne hos svært depressive

I store doser kan stoffet MDMA, “ecstasy”, skabe grobund for depression, men i små doser er effekten tilsyneladende lige omvendt.

Amerikanske forskere har kureret 25 ud af i alt 28 patienter med PTSD (posttraumatic stress disorder) med små doser MDMA. Lidelsen er kendetegnet ved symptomer som depression, angst og hukommelsesproblemer.

Ecstasypiller

Stoffet ecstasy giver mange misbrugere depressionssymptomer, men i små doser kan rusmidlet tværtimod afhjælpe depression.

© Shutterstock

Hjerneskanninger af patienterne viste, at stoffet dæmpede aktiviteten i det limbiske system, der har stor betydning for vores følelser og frygtreaktioner.

Samtidig øgede stoffet hjernens forsyninger af signalstofferne serotonin og oxytocin, der blandt andet regulerer vores humør og evne til at indgå i sociale relationer.

Kun hver anden har gavn af traditionel medicin

Næsten 350 millioner lider af depression på verdensplan. Forskning viser, at depressives hjerner ofte har et lavere niveau af signalstoffet serotonin end raskes, og den mest almindelige antidepressive medicin, SSRI, virker netop ved at påvirke mængden af serotonin. Desværre har kun hver anden gavn af behandlingen.

© Shutterstock

Nerver udskiller og optager serotonin

Nerver udskiller serotonin som signalstof og optager den igen via et protein. Depressive har for lidt serotonin i hjernen.

© Shutterstock

Antidepressiv medicin lukker for kredsløbet

Traditionel medicin blokerer for det protein, der optager serotonin igen, så mængden af signalstoffet i hjernen vokser.

Strøm i hjernen

Elektrisk hjelm genopretter kommunikationen

Hver anden blev kureret for depression efter daglig behandling med en hjelm, der skaber nye nerveforbindelser i hjernen.

elektrisk hjelm på kvindes hoved

Hjelmens syv kobberspoler sender en svag strøm ind i hjernen for at aktivere nerverne.

© Steen Dissing/Københavns Universitet

Hjernens evne til at tilpasse sig – dens plasticitet – spiller en vigtig rolle for depression.

Høj plasticitet betyder, at hjernen er i stand til at danne nye hjerneceller, blodkar og forbindelser mellem nerveceller, men hos deprimerede er plasticiteten forringet, fordi nervecellerne kommunikerer dårligt med hinanden.

Det skal en ny behandlingsmetode ved navn T-PEMF – transcranial pulsating electromagnetic fields – nu lave om på.

Behandlingen foregår med en hjelm med syv kobberspoler, som danner svage pulserende elektromagnetiske felter i hjernen.

Det får nervecellerne til at udskille flere af de såkaldte vækstfaktorer og stoffer, som de bruger til at kommunikere. Resultatet er, at hjernen danner nye blodkar, og at hjerneaktiviteten stiger.

Hjelmen er hidtil blevet testet på seks danske hospitaler.

Omkring halvdelen af forsøgsdeltagerne blev kureret for deres depression efter et par måneder, hvor de dagligt spændte den på hovedet og lod de elektriske impulser booste hjernens aktivitet i en halv time. Blandt den anden halvdel oplevede flertallet markante forbedringer af deres symptomer.

Små elektrochok bringer deprimeret hjerne i balance

Forskerne har fundet fem hjerneområder, der er i ubalance hos deprimerede. Nu kan målrettede elektriske stød i hjernen få de negative følelser til at lette.

Patienter, der lider af parkinson eller svær epilepsi, er i flere år blevet behandlet med indopererede elektroder, der stimulerer hjernen elektrisk.

I 2018 afslørede forskere fra University of California, San Francisco, at metoden, der kaldes dyb hjernestimulering, også kan afhjælpe depression.

Senest har forskere fra University of Freiburg og hospitalsuniversitetet i Bonn påvist, at de små elektrochok ikke kun har en positiv effekt på kort sigt.

Fem områder styrer humøret

Hjernen indeholder overordnet set fem områder, som styrer vores humør og gør os i stand til at bearbejde følelser. Hos deprimerede mennesker fungerer disse områder ikke, som de skal, men ved hjælp
af elektrisk stimulering kan nerveaktiviteten justeres, så den bliver normal igen.

Orbitofrontal cortex

Emotionel adfærd og beslutningstagning

Insula

Følelsesmæssige reaktioner og værdibaserede beslutninger

Cingulate cortex

Emotionel bearbejdning og bevidsthed.

Amygdala

Frygt og forsvarsreaktioner

Hippocampus

Orienteringsevne, hukommelse og indlæringsevne

Implantat opfanger hjernens signaler

Et neuroimplantat bestående af elektroder på størrelse med sesamfrø placeres under kraniet på hjernens overflade. På samme måde som en pacemaker løbende overvåger hjerterytmen og griber ind, når den er unormal, måler implantatet hele tiden den elektriske aktivitet i de fem hjerneområder, der har med humør at gøre, og korrigerer den.

Elektroder giver hjernen stød

Fem elektroder er forbundet til implantatet og trænger ned i hver sit hjerneområde. De udsender små elektriske chokbølger, så snart aktiviteten afviger fra det normale. Idéen er, at den elektriske stimulering med kirurgisk præcision griber ind dér, hvor depressionen er ved at gøre skade på hjernen.

I forsøget fik 16 patienter, der havde lidt af svær depression i 8-22 år, placeret to elektroder i belønningssystemet i midthjernen, og i de følgende to måneder blev de løbende stimuleret med svage strømsignaler på op til ti volt.

Alle patienterne fik det mærkbart bedre af behandlingen, men det mest opsigtsvækkende ved forsøget var, at deltagerne stadig oplevede en bedring af deres depression et år efter behandlingen.

Andre former for behandling af depressive som medicin og psykoterapi mister ofte deres virkning over tid.

Forskerne bag forsøgene arbejder nu på at udvikle et implantat, der kan overvåge aktiviteten i fem forskellige hjerneområder og justere den efter behov. Implantatet skal indopereres under kraniet.

hjerne med elektroder

Elektroder i hjernen har afsløret forbindelsen mellem nervesignaler og en persons humør.

© wenht/Getty Images

Computerberegninger kortlægger depressionens fingeraftryk i hjernen

Forskere har for første gang afkodet vores humørsvingninger ved at måle hjernens elektriske aktivitet. I forsøget fra 2018 brugte forskere fra University of California, San Francisco, data fra syv patienter, som tidligere havde fået indsat elektroder under kraniet til behandling af epilepsi.

I de to dage forsøget strakte sig over, skulle patienterne løbende besvare spørgsmål om deres humør, samtidig med at de elektriske signaler fra deres hjerne blev overført til en computer. Ved hjælp af avanceret software var forskerne i stand til at kortlægge sammenhængen mellem deres hjerneaktivitet og humør.

Mønstrene varierede meget fra person til person, og forskerne tror, at forsøget vil få stor betydning for behandlingen af depressive, fordi det bliver muligt at stimulere hjernen med elektriske stød, der er tilpasset den enkelte patient.

Genmanipulation

Genmanipulation reparerer depressiv hjerne hos mus

Depression kan slukke et gen, der påvirker nervernes evne til at signalere. Nu har forskere tændt det igen.

© Shutterstock

Forskere fra Augusta University i USA har helbredt mus for depression ved at tænde et bestemt gen i hjernen.

Tidligere forsøg har vist, at depressioner kan slukke for genet SIRT1, der fremmer nervecellernes evne til at sende signaler i hjernens præfrontale cortex.

Da dette område har stor betydning for vores humør, personlighed og sociale adfærd, kan det udløse depressive tilstande, hvis nervesignalerne ikke fungerer optimalt.

Forskerne aktiverede genet i musene ved at sprøjte stoffet SRT2104 direkte ind i det præfrontale cortex.

SRT2104 er en såkaldt SRT1-aktivator, der aktiverer molekylerne i det specifikke gen og derved vækker det til live igen.

Efterfølgende observationer af musene viste, at den depressive tilstand var forsvundet.

Forskerne mener, at det sandsynligvis skyldes, at aktiveringen af SIRT1-genet genskaber de ødelagte nerveforbindelser i hjernen.

Forskere har udpeget 44 gener, der kan forbindes med depression, men miljøfaktorer spiller også en rolle.

© Shutterstock

44 gener giver større risiko for at få en depression

Depression skyldes sandsynligvis en kombination af arv og miljø. En stor genetisk analyse af flere end 135.000 mennesker med depression og 344.000 raske har nu identificeret 44 gener, der påvirker risikoen for at udvikle depression. 30 af risikogenerne var helt ukendte for forskerne. Ved at lokalisere de genetiske faktorer håber forskerne at forstå samspillet mellem arv og miljø bedre, så behandlingen kan målrettes mod den enkelte patient.

Virtual reality

Besøg i virtuel verden åbner for glæden

Virtual reality kan få deprimerede til at opleve positive følelser. I forsøg, hvor deltagerne besøgte andre verdener eller trøstede et barn, blev deres symptomer reduceret.

Ældre dame med VRbriller på

Forsøgsdeltagerne kunne fx dykke ved et koralrev i virtual reality. Efter 13 gange var de mærkbart gladere.

© RHONA WISE/AFP/Ritzau Scanpix

Et af symptomerne på depression er, at man ikke kan føle nogen glæde eller begejstring.

Tilstanden, der kaldes androhenia, har forskerne hidtil haft meget svært ved at komme til livs, men forsøg tyder nu på, at virtual reality kan lirke følelserne op.

I et forsøg fra 2019 blev en gruppe deprimerede ført ind i forskellige virtuelle miljøer, hvor de fx kunne dykke ved koralrev eller fejre en sejr for det sportshold, de var fan af. Efter 13 VR-sessioner var deltagerne gladere og oplevede færre symptomer på angst og stress.

I et andet forsøg lod forskere fra University College London 15 depressive trøste et grædende barn i virtual reality.

VR-rollespil trøster deprimerede

© Aitor Rovira/UCL

Møder et grædende barn i virtual reality

I virtual reality oplever patienten en scene, hvor en voksen skal trøste et grædende barn med ord og berøringer.

© Aitor Rovira/UCL

Trøster barnet som den voksne

Patienten er den voksne, der trøster barnet. For at øge indlevelsen ser hun sine egne kropsbevægelser i et spejl.

© Aitor Rovira/UCL

Oplever trøsten med barnets øjne

Scenen afspilles igen, men fra barnets synsvinkel, så patienten selv oplever trøsten. For mange afhjalp det depressionen.

Efter en måned med tre ugentlige sessioner vurderede ni af deltagerne, at symptomerne på deres depression var markant reduceret.

Ældre dame med håndvægt
© Shutterstock

Derfor virker de tre gode råd mod depression

Motion danner vigtigt humørstof

15 minutters hård styrketræning om dagen reducerer symptomerne på depression med op til 26 pct. Når vi løfter vægte eller løber, aktiverer vi muskelcellerne, så de bliver bedre til at optage og omdanne aminosyren tryptofan. Den bruges til at danne stoffet serotonin, som spiller en afgørende rolle for vores humør.

Søvn gør os mere sociale

I et forsøg blev 18 personer hjerneskannet efter en nat med normal søvn og én uden søvn. Det viste, at de søvnløse havde højere aktivitet i amygdala, et hjerneområde, der aktiveres, når vi føler os truet, og lav aktivitet i områder, der opmuntrer til socialt engagement. Frygt og social isolation kan bidrage til depression.

Sund kost forebygger betændelsesreaktion

Fed og sukkerholdig mad giver større risiko for betændelsestilstande i kroppen, såkaldt inflammation, som er forbundet med depression. En stor undersøgelse viser, at vi kan forebygge inflammation og derved sænke risikoen for depression ved at spise flere grøntsager og mere frugt, fuldkorn og fisk.