I 2015 ventede over 143.000 mennesker på en organtransplantation i Europa, og det anslås, at fem mennesker bliver tilføjet til den venteliste hver time.
For mange er ventetiden lang - for lang. Hver dag dør omkring 18 mennesker på venteliste til et nyt organ, da manglen på organer er stor.
Det sker dog også, at de organer, der er tilgængelige ikke er i god nok stand til at blive transplanteret ind i en ny krop. Derfor kasseres de.
Men det kan nu være slut, når det gælder levertransplantationer.
Maskine puster liv i kasserede levere
Schweiziske forskere fra University of Zürich har udviklet en særlig maskine, der efterligner kroppens funktioner og gør det muligt at reparere og opbevare levere i en hidtil ukendt skala.
Maskinen, der går under navnet Liver4life, har været undervejs i flere år og er en såkaldt perfusionsmaskine.
Perfusionsmaskinen Liver4life har været under udvikling siden 2015, og dengang kunne den opbevare en lever i 12 timer. I dag - fem år senere - er maskinen af en helt anden kaliber og er et af de større medicinske gennembrud.
Det betyder, at den fungerer ved at gennembløde leveren via slanger, der kan tilføje iltholdigt blod og fjerne celleaffald som fx kuldioxid fra gammelt blod.
Derudover bruger maskinen næringsstoffer og hormoner som fx insulin til at opretholde de afgørende kemiske forhold i leveren. Og så 'vugger' maskinen også leveren, så den ikke bliver beskadiget af det tryk, der ellers ville opstå, hvis organet lå helt stille.
I de indledende forsøg formåede den nye maskine at give seks ud af ti kasserede levere deres fulde funktionalitet tilbage på syv dage.
Til venstre ses en lever, der endnu ikke har været igennem perfusionsmaskinen, og til højre ses en lever, der har været igennem maskinen.
Flere transplantationer i fremtiden
Kombinationen af at kunne genoprette organernes funktionalitet og opbevare dem i en hel uge kan betyde, at langt flere levere vil blive transplanteret i fremtiden.
I dag er det kun muligt at opbevare en lever i 24 timer, og i nogle tilfælde er det ikke nok tid til at transplantere det ind i den patient, der venter på organet.
Dertil kan maskinen ifølge forskerne også bane vej for nye behandlingsmetoder, hvor der slet ikke er et tilgængeligt donororgan - fx kan teknologien være katalysator til at hele større fysiske skader eller endda regenerere levermasse.
Ingen af de reparerede levere er blevet brugt i en transplantation. Det er dog projektets næste skridt.
Leveren er kroppens kemifabrik
Leveren kan sammenlignes med en kemisk fabrik.
Den skønnes at have over 500 forskellige funktioner, herunder at producere galde til fordøjelsessystemet, rense blodet for giftstoffer og danne livsnødvendige aminosyrer, fedtstoffer og hormoner.
Med sine 1,5 kg er det kroppens tungeste organ – bortset fra huden og skelettet, som er tungere.
Sådan fungerer leveren
Højre leverlap
I de to leverlapper er der et omfattende netværk af små blodkar, der til sidst løber sammen i den nedre hulvene. I de to lever-lapper renser leveren blodet, så andre organer ikke lider overlast.
Venstre leverlap
I de to leverlapper er der et omfattende netværk af små blodkar, der til sidst løber sammen i den nedre hulvene. I de to lever-lapper renser leveren blodet, så andre organer ikke lider overlast.
Nedre hulvene
Den nedre hulvene fører det bearbejdede blod tilbage til hjertet.
Leverarterie
25 procent af blodgennemløbet i leveren stammer fra hjertet. Blodet er blevet iltet i lungerne og føres til leveren via leverarterien.
Portalarterie
Næringsrigt blod fra fordøjelsessystemet (maven og tarmene) løber til leveren i et system af kapillærer, der løber sammen til større kar, der bliver til portalvenen.