Forestil dig, at du i fremtiden kan gå forbi en optiker og få en synstest, som både fortæller dig, om du har brug for briller - men også om du snart er i risiko for at få et hjertestop.
Det kan blive til virkelighed takket være et nyt værktøj, der, ved hjælp af kunstig intelligens, kan afsløre risikoen for at blive ramt af hjertestop inden for et år - alene ved at kigge på billeder af øjets nethinde.
Værktøjet blev udviklet som en del af en ny undersøgelse, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature. Og ifølge forskerne kan det forudsige risikoen med en nøjagtighed på mellem 70 og 80 procent.
Den tynde nethinde sidder på øjets bagside og består af særlige synsceller, der sørger for, at vi kan se lys og farver. Men forskere har også opdaget, at hindens små, fine blodkar kan være sladrehanke i forhold til fx hjerte kar-sygdomme.
Øjets bagside sladrer
Forskerne bag undersøgelsen fokuserede først og fremmest på den tynde hinde, som sidder bagerst i øjet, den såkaldte nethinde. Den består af særlige lysfølsomme synsceller, som sørger for, at vi kan se lys og farver. Men også af et af fint net af blodkar, som sørger for ilt og næringsstoffer.
De fine blodkar har længe været mistænkt for at være et direkte spejl på hjertets tilstand. Og specielt kan ændringer i karrenes tæthed og måden, de snor sig på, være en advarselslampe i forhold til begyndende hjertesygdomme.
Derfor byggede forskerne et kompliceret system af algoritmer, der kan gennemgå billeder fra helt almindelige øjen-skanninger og udpege patienter i risikogruppen - en såkaldt deep learning-teknologi.
Fandt spor i tusindvis af billeder
For at bygge teknologien fodrede forskerne en computer med billeder af nethinder og hjerter fra hele 5.663 personer og programmerede den til at finde sammenhænge i billederne.
Over tid blev den kunstige intelligens klog nok til at opdage forandringer i hjertet på en patient blot ved at kigge på billeder af nethinden.
Og teknologien blev især god til at opdage ændringer i pumpefunktionen og størrelsen på det venstre hjertekammer, der er forbundet med en forhøjet risiko for hjertesygdomme.
Kan revolutionere behandlingen
Undersøgelser af det venstre hjertekammer er i dag dyre at udføre og kræver en lang række test på et hospital.
Derfor mener forskerne også, at den nye opdagelse kan revolutionere måden, vi behandler hjertesygdomme på, da de besværlige test kan erstattes af et hurtigt besøg hos den lokale optiker.
Samtidig håber de, at opdagelsen gør det nemmere at behandle præventivt og dermed neddæmme de 17,9 millioner dødsfald, der hvert år skyldes hjerte-kar-sygdomme. Hvoraf 85 procent af dødsfaldene skyldes hjerteanfald og blodpropper i hjernen.
Din fremtid ligger gemt i øjnene
Hjernesygdomme breder sig til øjet
Dine øjne er en del af hjernen, der er vokset ud gennem kraniet og brudt frem på ansigtet. Den tætte forbindelse mellem hjernen og øjet betyder, at hjernekræft kan udvide synsnerven, og alzheimer kan nedbryde øjets blodkar.
Hjernekræft får synsnerven til at svulme op
Billeder af nethinden viser typisk indgangen til synsnerven som en klar, lys cirkel, men en hjernetumor kan øge væsketrykket i synsnerven og få cirklen til at svulme op og blive utydelig.
Alzheimer viser sig i nethindens blodårer
Øjets blodkar er en forlængelse af hjernens, og de to karsystemer deler en række fysiologiske træk. Når alzheimer nedbryder hjernens væv, vil øjets blodkar derfor også blive ødelagt.
Depression svækker øjets lysfølsomhed
Når lys rammer synscellerne i nethinden, sender de signaler til de såkaldte bipolære celler og så videre til synsnerven. Hos deprimerede er signalerne svagere end normalt.