Ny teknik sorterer sædceller efter kønskromosomer

Japanske forskere har opdaget hidtil ukendte forskelle på sædceller, der bærer et X- og et Y-kromosom. Opdagelsen har, ifølge forskerne, gjort det muligt at udvikle en særlig teknik, der kan sortere sædceller efter køn.

Japanske forskere har opdaget hidtil ukendte forskelle på sædceller, der bærer et X- og et Y-kromosom. Opdagelsen har, ifølge forskerne, gjort det muligt at udvikle en særlig teknik, der kan sortere sædceller efter køn.

Shutterstock

En ny opdagelse kan gøre det lettere at bestemme, hvilket køn der kommer ud af en graviditet.

Ved at undersøge sædceller fra mus har japanske forskere fra Hiroshima University fundet frem til hidtil ukendte forskelle på sædceller, der bærer et X-kromosom, og sædceller med et Y-kromosom.

Blandt andet fandt forskerne 18 gener, som hos sædceller med X-kromosom koder for proteiner, der stikker ud fra overfladen. Generne er ikke aktive hos sædceller med Y-kromosom.

Udskilningsforløb sorterer i sædcellerne

Forskerne skabte derefter en gel med molekyler, som binder sig til de pågældende proteiner, og lod en portion sædceller svømme gennem den.

Cellerne med X-kromosomer blev tydeligt sinket af molekylerne i gelen, mens de ikke havde nogen effekt på celler med Y-kromosomer.

Et simpelt udskilningsløb i gelen kan dermed kønssortere sædcellerne på en måde, som ifølge forskerne er billig og samtidig skånsom, fordi der ikke er risiko for at beskadige selve kromosomerne i cellerne.

Den nye metode kan gøre sædceller med X-kromosomer langsommere, så de i et udskilningsløb kan sorteres fra sædceller med Y-kromosomer.

© Shutterstock

Forskernes hensigt er ikke, at metoden skal bruges af mennesker, som foretrækker at få enten en dreng eller en pige, men at den skal bruges i husdyravl.

For eksempel ønsker nogle kvægavlere kun kalve af hunkøn, fordi de satser på malkekøer, mens andre skal bruge kalve af hankøn, som er bedre kødkvæg.

Svineavlere foretrækker oftest grise af hunkøn, fordi det er nødvendigt at kastrere hangrise, så kødet ikke får en ubehagelig bismag. Forskerne håber derfor, at metoden kan føre til mere human husdyravl.