Svampe som indeholder psilocybin

Psilocybin slukker for sindslidelser

Psilocybin er et psykedelisk stof, som findes naturligt i flere svampe. Stoffet kan ikke blot vende vrangen ud på virkeligheden. Det kan også bruges til at behandle lidelser som depression og angst.

Psilocybin er et psykedelisk stof, som findes naturligt i flere svampe. Stoffet kan ikke blot vende vrangen ud på virkeligheden. Det kan også bruges til at behandle lidelser som depression og angst.

Shutterstock

Hvad er psilocybin?

Psilocybin er et psykedelisk stof, der optræder naturligt i mere end 200 forskellige svampearter. Disse svampe kaldes også for “magiske svampe”, fordi de giver stærke hallucinationer, der ændrer virkelighedsopfattelsen og forvrænger sanseindtryk.

Psilocybin blev første gang isoleret kemisk i et laboratorium og efterfølgende kemisk fremstillet i 1958 af den schweiziske kemiker Albert Hofmann.

Albert Hofmann

Den schweiziske kemiker Albert Hofmann syntetiserede både LSD og psilocybin. Han kaldte de nye stoffer "medicin for sjælen".

© Philip H. Bailey

15 år tidligere havde han ved et tilfælde syntetiseret det psykedeliske stof LSD under et rutineeksperiment med svampen meldrøje for det schweiziske lægemiddelfirma Sandoz.

Hofmann testede stoffet af på sig selv og beskrev sit trip således: “Det var en følelse af intenst velvære – som var jeg blevet genfødt. Livslyst og energi gennemstrømmede hver en fiber af min krop. Verden var som skabt på ny.”

Svampen Psilocybe azurescens

Svampen Psilocybe azurescens, som kun vokser i kystområdet i de amerikanske delstater Washington og Oregon, anses for at være den svampeart i verden som indeholder mest psilocybin.

© Caleb Brown

Misbrug førte til forbud

Firmaet Sandoz gjorde syntetiseret psilocybin og LSD tilgængeligt for forskere til medicinske forsøg i slutningen af 1950’erne.

Over de næste år blev psykedeliske stoffer testet på mere end 40.000 mennesker i USA alene, og i 1965 var der udgivet over 2000 videnskabelige afhandlinger om psykedeliske stoffer.

Mange af disse berettede om positive erfaringer med behandling af angstneuroser og alkoholisme.

5 andre psykedeliske stoffer i naturen

Det er ikke kun psilocybinsvampe, der kan sprænge virkeligheden i stumper og stykker med stærke hallucinationer. Her er fem andre psykedeliske stoffer, som findes ude i naturen:

  • Shamansalvie (Salvia divinorum)
    Shamansalvie er en planteart fra Mexico, hvis blade har psykedeliske egenskaber, når de tygges, ryges eller drikkes som te.

  • Ayahuasca
    Ayahuasca er en te brygget på planten Banisteriopsis caapi, der findes i Amazonjunglen, og som indeholder det psykoaktive stof dimetyltryptamin (DMT).

  • Elefantfodkaktus (Peyote)
    Elefantfodkaktus findes i Mexico og det sydvestlige Texas og er en kaktus, der indeholder hallucinogenet meskalin.

  • Gurunghonning
    I de vidtstrakte Annapurnabjerge i Nepal indsamler det lokale folk gurung honning fra Himalaybjergene, som i foråret indeholder en sjælden substans kaldet grayanotoksin, der har en psykedelisk virkning.

  • Muskatnød
    Muskatnød indeholder det psykoaktive stof myristicin, der kan give en rus og hallucinationer, hvis det indtages i store mængder.

Det var dog ikke kun personer med misbrug og psykiske lidelser, som indtog psykedeliske stoffer. I 1960’erne blev både LSD og psilocybinsvampe et hit blandt unge i USA og Europa.

For at komme misbruget til livs indførte USA i 1966 et totalt forbud mod psykedeliske stoffer. Samtidig blev kliniske forsøg med psykedeliske stoffer pålagt hårde restriktioner, så det blev tæt på umuligt at forske i dem.

De seneste årtier er interessen for medicinsk behandling med psykedeliske stoffer dog eksploderet. Flere taler sågar om en “psykedelisk renæssance” og om et muligt paradigmeskift i psykiatrisk behandling.

Hvordan virker psilocybin?

Skanninger afslører nye mønstre

Psilocybin og andre psykedeliske stoffer stimulerer en særlig neurotransmitter, kaldet serotonin 2A, i hjernen.

Serotonin er et af hjernens vigtigste signalstoffer og regulerer alt fra søvn, appetit og hukommelse til vores følelse af velvære og glæde.

Når hjernen bliver overstimuleret af serotonin, som det altså er tilfældet ved indtagelse af psykedeliske stoffer, ændrer det den gængse måde, vi tænker og oplever os selv og omverdenen på.

Folk, der har taget psilocybin, beskriver oplevelsen som en nedbrydelse af selvet og en opløsning af eget ego.

I 2016 benyttede forskere fra Imperial College London for første gang hjerneskanninger til at visualisere, hvordan psykedeliske stoffer påvirker hjernen.

Skanningerne viste, at psykedeliske stoffer forbedrer kommunikationen mellem dele af hjernen, der er mindre tilbøjelige til at kommunikere med hinanden.

Samtidig mindsker stofferne kommunikationen mellem områder, der hyppigt kommunikerer sammen. Dette kan forklare den markante ændring i måden, man opfatter og oplever omverdenen på, når man indtager psilocybin.

Svampetrip visualisering

Denne visualisering viser koplinger mellem forskellige dele af et menneskets hjerne før og efter et svampetrip. Grafiken til venstre (a) viser en normal, frisk hjerne, imens (b) viser en normal, frisk hjerne, efter indtagelse af psilocybin.

© Flickr

Ruseffekten optræder først 30-45 minutter efter indtagelse af psilocybin og varer derefter typisk mellem fire og seks timer.

Hvad kan psilocybin behandle?

Psilocybin kan lindre depression

Psilocybin har potentiale til at lindre og måske helt kurere patienter med angst, depression, afhængighed, spiseforstyrrelser og Hortons hovedpine. I hvert fald viser en lang række kliniske forsøg med psilocybin, at netop disse lidelser lider et knæk ved indtagelse af det psykedeliske stof.

Folk med svære depressioner har et nedsat niveau af signalstoffet serotonin i hjernen, og da psilocybin antænder et festfyrværkeri af netop serotonin i hjernen, kan stoffet hjælpe mod de mørke tanker.

Patienter med depressive symptomer har i flere kliniske forsøg beskrevet, at deres negative tanker stoppede med at gå i ring efter indtag af psilocybin. Samtidig oplevede de en stærkere forbundethed med sig selv og deres omverden.

Svampe i laboratorium

I kliniske studier utvinner man som regel svært små mengder psilocybin fra soppene og gir dem til pasientene. Dette kalles mikrodosering og gjør at hallusinasjonene uteblir

© Shutterstock

Det mest omfattende forsøg med psilocybin til behandling af depression blev foretaget af det britiske biotekselskab Compass Pathways i 2021. Her deltog i alt 233 patienter fra ti forskellige lande i Europa og Nordamerika.

Patienterne fik hver én dosis psilocybin, der blev givet under vejledning af en samtaleterapeut. Doserne varierede i størrelse fra 1 mg til 25 mg.

29,1 procent af de patienter, der fik den største dosis psilocybin, oplevede en markant bedring i deres sindslidelse allerede dagen efter – en bedring, som fortsatte tre uger efter. 24,1 procent af patienterne oplevede fortsat en bedring 12 uger efter forsøget.

Aztekerne var skæve på psilocybin

Brugen af psykedeliske svampe var udbredt blandt de indfødte indianere i Mesoamerika – området, der gik fra det centrale Mexico og gennem Mellemamerika, før Columbus koloniserede den nye verden.

Minimum 54 forskellige hallucinerende svampe blev brugt af de oprindelige folk i Mesoamerika, viser en videnskabelig rapport fra 2015.

Brugen af psilocybin kan spores mere end 3000 år tilbage i tiden til mayaerne og aztekerne, som brugte det psykedeliske stof under religiøse ceremonier.

Den spanske franciskanermunk Bernardino de Sahagún studerede aztekernes religion og kultur i det 16. århundrede og beskrev de indfødtes trip i bogen “General History of the Things of New Spain”:

“De, som spiser svampene, hallucinerer og oplever hjertebanken. Visionerne, de oplever, er nogle gange uhyggelige, andre gange er de morsomme.”