2.Hovedet skilles fra kroppen
Hos begge skæres halsens hud, muskler, nerver og andet væv over.
Blodårer og spiserøret lukkes med klemmer, og alle dele markeres, så de senere hen kan sættes korrekt sammen. Kroppen får luft direkte ned i luftrøret, som kobles til en ventilator, dvs. en slags blæsebælg.
Med en lille sav skæres et stykke af nakkens to ryghvirvler, så rygmarvens nervebundt ligger frit, og til sidst skæres rygmarven over i et fuldkommen rent snit.
3. Nerveenderne smelter sammen
En helende lim af sukkerstoffet chitosan og PEG smøres på nerverne i de to rygmarve. Nerverne bringes i tæt kontakt, men rører kun akkurat ved hinanden for ikke at få trykskader.
PEG får nervecellernes membraner til at smelte sammen, sandsynligvis fordi det binder vandet, der ligger som en barriere mellem de fedtholdige cellemembraner.
Uden vandet har fedtmembranerne lettere ved at komme i kontakt med hinanden.
Med nogle få løse sting holdes de to rygmarvsstumper sammen, så marven får ro til at heles.
Alle beskyttende hinder i rygraden sys sammen, og rygsøjlen stabiliseres med skruer, klemmer og ståltråd.
4.Hoved og krop sys sammen
De farvemarkerede blodårer, muskler og nerver sys sammen, så de igen danner de korrekte forbindelser mellem krop og hoved.
Mens det er relativt simpelt at sy de store nerver og luft- og spiserøret sammen, er det sværere at forbinde de mange blodårer og muskler.
For at kroppen kommer til at fungere, må lægerne sirligt parre hver enkelt med den rette makker.
Når blodårerne sys sammen, modtager det kolde hoved varmt blod fra kroppen, så temperaturen langsomt normaliseres. Til sidst sys huden sammen.
5. Kroppen vækkes langsomt
Patienten lægges i kunstig koma med bedøvelsesmidler og køles ned til 33 grader. Komaen sikrer, at krop og hjerne går i dvale og får fuldstændig ro, så nerveforbindelserne kan heles og genvinde evnen til at sende nervesignaler.
Desuden lægger lægerne et drop med immundæmpende medicin som fx binyrebarkhormoner, azathioprin eller cyclosporin. Medicinen skal forhindre, at kroppen afstøder hovedet. En eventuel afstødning kan enten være akut, hvor kroppen på få timer eller dage afstøder hovedet, eller kronisk, hvor hovedet over flere år gradvist nedbrydes
Under den kunstige koma er aktiviteten af nervesignaler gennem rygmarven minimal. Nerverne stimuleres ikke og kan blive nedbrudt. For at undgå det indopereres en elektrode i rygmarven, hvor krop og hoved er sat sammen. Elektroden forbindes til nerverne og en strømkilde, der leverer en serie impulser, så nerverne “motioneres”.
Personen skal derefter i gang med at træne sin krop. For at undgå, at hovedet bliver afstødt af kroppen, skal han tage immundæmpende medicin resten af livet.