En operation var indtil midten af 1800-tallet lægens allersidste udvej.
Alle kirurgiske indgreb blev nemlig foretaget uden bedøvelse, og det var ikke ualmindeligt, at patienten døde af chok over de stærke smerter eller kæmpede så voldsomt imod, at lægen kom til at lægge snittet det forkerte sted.
Paradoksalt nok havde man længe kendt til bedøvende stoffer som morfin, lattergas og æter, men det var svært at dosere stofferne korrekt, så patienten både var smertefri og vågnede op igen efter operationen.
Se, hvordan æteren blev produceret, her:
Bedøvelsesmidlerne blev derfor mest brugt på markedspladser, hvor tilskuerne morede sig over at se, hvordan frivillige forsøgspersoner opførte sig efter at have indåndet æter.
Flere unge læger fra det nordøstlige USA blev dog interesseret i disse forestillinger.
En af dem, Crawford Long, opdagede, at forsøgspersonerne pådrog sig knubs under deres rus uden at tage notits af det.
Det fik ham til at eksperimentere med æter, og i 1840’erne opererede han med succes bedøvede patienter.
Urter blev brugt til bedøvelse under brystkræftoperationer.
Japansk læge var tidligt ude
Den japanske læge Hanaoka Seishu kom sine vesterlandske kolleger i forkøbet, da han allerede i 1804 gennemførte den første operation under fuld bedøvelse.
Seishu fjernede det ene bryst hos en kvinde med brystkræft. Bedøvelsesmidlet kaldet tsusensan var en blanding af urter som pigæble og stormhat, der medførte bevidstløshed i 6-24 timer.
Tandlægen William T.G. Morton, som også havde set effekten af æter på markedspladserne, allierede sig med en af tidens ansete kirurger, John Collins Warren.
Efter nogle indledende forsøg afholdt de den 16. oktober 1846 den første offentlige demonstration af en operation under fuld bedøvelse.
William Morton holder æterbeholderen, mens John Collins Warren udfører den første offentlige operation under fuld bedøvelse på Massachusetts General Hospital i 1846.
Under overværelse af en stor flok videnskabmænd fjernede de en svulst fra patientens nakke, uden at han viste nogen tegn på smerte.
Nyheden spredte sig hurtigt, og selvom Morton og Warrens bedrifter slet ikke var de første af deres art, høstede de en stor del af æren for, at patienternes ufattelige lidelser under kirurgens kniv nu var en saga blot.
