Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Stamceller på køl

Hvad er stamceller?

Stamceller kan udvikle sig til alle celler i kroppen. Det gør de særlige celler til et genialt værktøj for forskerne, der i stigende grad udnytter dem til at genskabe tabte sanser og behandle alt fra gigt til diabetes og kræft.

Shutterstock

I marts 2016 brækker den 20-årige amerikaner Kris Boesen nakken og bliver lam fra halsen til tåspidserne. Under en måned senere deltager Kris i et helt nyt medicinsk forsøg, hvor forskere sprøjter ti millioner stamceller direkte ind i hans overrevne rygmarv.

Resultatet er mirakuløst. Efter tre måneder kan han bruge begge sine arme og hænder, skrive sit navn, spise selv, bruge sin telefon og give sine venner og sin familie et kram.

Kris Boesen er ikke alene om at lade sig hele af stamcellernes utrolige kræfter. Overalt i verden forskes der i at udnytte stamceller til at kurere alt fra barnløshed og gigt til diabetes og kræft.

Hvad er stamceller?

Stamceller er celler med evnen til at omdanne sig til en hvilken som helst af kroppens cirka 200 forskellige typer af specialiserede celler, fx hudceller.

Ved at manipulere med stamceller i laboratorierne kan forskerne altså erstatte syge og svækkede celler i kroppen med raske og dermed på længere sigt kurere fx diabetes, alzheimer, lammelser og hjertelidelser.

Forskning i kroppens byggesten kommer ikke kun mennesker til gode.

Stamceller har også potentialet til at redde nogle af klodens mest truede dyrearter – og endda få uddøde dyr til at genopstå.

Forskere eksperimenterer fx med at omdanne bevarede mammutceller til stamceller, der igen kan stimuleres til at blive sæd- og ægceller.

Typer af stamceller

Stamceller kan groft sagt deles op i to hovedkategorier – vævsspecifikke stamceller og pluripotente stamceller.

Vævsspecifikke stamceller findes fx i huden, tarmen og blodet, men eksisterer også i organer som hjernen, hjertet og leveren. Deres funktion er at vedligeholde og reparere vores krop, når der slides på den.

Pluripotente stamceller eksisterer i fosterets tidligste udviklingsstadie og kan udvikle sig til stort set alle de ca. 200 forskellige celletyper i den voksne menneskekrop.

Pluripotente stamceller i et mikroskop

To kolonier af pluripotente stamceller set igennem et mikroskop. Kolonierne er omgivet af særlige celler, der understøtter stamcellernes vækst.

© Shutterstock

Hvad bruger man stamceller til?

I 1998 lykkedes det den amerikanske forsker James Thomson at isolere stamceller fra menneskefostre og få dem til at gro i laboratoriet. Siden da har forskere verden over arbejdet med at manipulere stamceller, så de udvikler sig til specifikke celler og kan bruges i kampen mod en lang række sygdomme.

Forskere har bl.a. opnået lovende resultater i gigtbehandling ved at forvandle fedtstamceller til bruskceller og sprøjte dem ind i knæet hos patienter med leddegigt.

Behandlingen reparerede det ødelagte væv og dæmpede betændelsen, så den nye brusk ikke blev ødelagt med det samme.

I 2019 genvandt en japansk kvinde synet, efter at forskere havde dyrket en ny hornhinde til hende af stamceller.

Det skete ved at omprogrammere hudceller til stamceller ved hjælp af kemiske vækstfaktorer, som sendte hudcellerne tilbage til fosterstadiet.

5 stamcellegennembrud

  • 1981

    Forskere finder og dyrker stamceller fra tidlige embryoner af mus.

  • 1998

    Stamceller tages for første gang ud af menneskelige embryoner.

  • 2006

    Japansk forsker får modne celler til at fungere som stamceller.

  • 2012

    Stamceller fra menneskeembryoner bruges for første gang på mennesker til behandling af nedsat syn.

  • 2014

    Forskere fremstiller forstadiet til æg- og sædceller ud fra et menneskes hudcelle i en skål.

Specialiserede hudceller, der er omprogrammeret til stamceller, kaldes for inducerede pluripotente stamceller (iPS), og metoden blev første gang anvendt i 2006 af den japanske forsker Shinya Yamanaka.

Forvandlingen fra hudceller til pluripotente stamceller sker typisk ved, at forskere tilsætter en såkaldt retrovirus til hudcellerne.

Retrovirussen nulstiller hudcellerne, så de bliver til stamceller, som herefter kan udvikle sig til alle typer celler.

Video: Sådan laver forskere pluripotente stamceller

I 2020 lykkedes det amerikanske forskere at instruere inducerede pluripotente stamceller i at opføre sig som insulinproducerende celler, der regulerer blodsukkeret i kroppen.

Forsøget blev lavet på mus, men håbet er, at metoden også en dag kan overføres til mennesker og helbrede de mange millioner mennesker verden over, som lider af diabetes.

Stamceller kan vaccinere mod kræft

Forskere fra Stanford University School of Medicine i USA håber også, at deres museforsøg kan overføres til mennesker. Deres resultater indikerer nemlig, at iPS-celler kan instruere immunforsvaret i at angribe og sågar forebygge kræftsvulster.

Stamceller og kræftceller minder om hinanden, idet de begge er umodne celler, som kan dele sig igen og igen.

Forskning tyder på, at kræft- og stamceller bl.a. deler et særligt protein (epitop) på celleoverfladen, som udløser en reaktion i immunforsvaret.

Teorien bag forsøget var derfor simpel: Ved at iPS-celler sprøjtes ind i kroppen, kan immunforsvaret trænes til at bekæmpe fremtidige kræftceller, så disse ikke spreder sig med vanlig hast i kroppen.

Stamcellerne skulle med andre ord fungere som en slags kræftvaccination.

I forsøget gav forskerne en gruppe mus en indsprøjtning med iPS-celler, mens en anden gruppe mus forblev ubehandlede. Alle mus fik efterfølgende transplanteret bryst- og lungekræftcelletyper ind i kroppen.

Hos de mus, der blev behandlet med iPS-celler, var væksten af kræfttumorer betydelig mindre end hos de ubehandlede mus.

To af de behandlede mus var sågar i stand til fuldstændig at afvise kræftcellerne i kroppen og levede et helt år efter forsøget.

“Konceptet er i sig selv ret simpelt: Vi kan tage dine blodceller, forvandle dem til iPS-celler og derefter sprøjte dem ind i kroppen for at forhindre fremtidige kræftformer i at opstå. Jeg er meget spændt på behandlingens fremtidige muligheder,” udtaler en af forskerne bag undersøgelsen, Joseph Wu.

Sådan vaccinerer stamceller mod kræft

Ved at omdanne blod- eller hudceller til stamceller og sprøjte dem ind i kroppen hos forsøgsmus har forskere påvist, at stamceller kan fungere som en slags vaccination mod kræft.

Private klinikker sælger behandlinger med farlige bivirkninger

Mulighederne for at kurere sygdomme med stamceller synes næsten uudtømmelige, men der mangler stadig en del forskning på området, før stamcellebehandling kan bruges i stor skala.

Det faktum synes dog ikke at afholde private klinikker fra at sælge behandlinger til deres patienter uden påviselig effekt.

Særligt i USA er der de senere år skudt mere end hundrede private klinikker op, som lover at kurere alverdens sygdomme ved hjælp af stamceller.

Problemet er blot, at behandlingerne sjældent er godkendt af den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA – og at de nogle gange kan gøre mere skade end gavn.

Sager med patienter, der er blevet blinde efter at have fået sprøjtet stamceller ind i øjnene eller har fået infektioner i kroppen som følge af indsprøjtninger af stamceller i rygsøjlen, er vokset de senere år.

“Ingen ved med sikkerhed, om de her stamcellebehandlinger rent faktisk er effektive. Indtil vi har udført velkontrollerede kliniske forsøg, som viser, at behandlingen virker på mennesker, blæser spørgsmålet om stamcellernes virkning stadig i vinden,” udtalte Scott Noggle, vicedirektør hos nonprofitorganisationen The New York Stem Cell Foundation, til avisen The New York Times i 2019.

Det er dog ikke kun i USA, at desperate patienter med nok penge på lommen kan søge hjælp i form af udokumenterede stamcellebehandlinger.

Kina råder i dag over mange hundrede klinikker specialiseret i alternative behandlingsmetoder med stamceller.

Senest har kinesiske forskere behandlet patienter med svære tilfælde af covid-19 med stamcelleterapi, hvilket angiveligt skulle have haft en positiv effekt.

Som det ofte er med stamcellebehandlingerne, er effekten dog ikke definitivt bevist endnu.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul