I marts 2016 brækker den 20-årige amerikaner Kris Boesen nakken og bliver lam fra halsen til tåspidserne. Under en måned senere deltager Kris i et helt nyt medicinsk forsøg, hvor forskere sprøjter ti millioner stamceller direkte ind i hans overrevne rygmarv.
Resultatet er mirakuløst. Efter tre måneder kan han bruge begge sine arme og hænder, skrive sit navn, spise selv, bruge sin telefon og give sine venner og sin familie et kram.
Kris Boesen er ikke alene om at lade sig hele af stamcellernes utrolige kræfter. Overalt i verden forskes der i at udnytte stamceller til at kurere alt fra barnløshed og gigt til diabetes og kræft.
Hvad er stamceller?
Stamceller er celler med evnen til at omdanne sig til en hvilken som helst af kroppens cirka 200 forskellige typer af specialiserede celler, fx hudceller.
Ved at manipulere med stamceller i laboratorierne kan forskerne altså erstatte syge og svækkede celler i kroppen med raske og dermed på længere sigt kurere fx diabetes, alzheimer, lammelser og hjertelidelser.
Forskning i kroppens byggesten kommer ikke kun mennesker til gode.
Stamceller har også potentialet til at redde nogle af klodens mest truede dyrearter – og endda få uddøde dyr til at genopstå.
Forskere eksperimenterer fx med at omdanne bevarede mammutceller til stamceller, der igen kan stimuleres til at blive sæd- og ægceller.
Typer af stamceller
Stamceller kan groft sagt deles op i to hovedkategorier – vævsspecifikke stamceller og pluripotente stamceller.
Vævsspecifikke stamceller findes fx i huden, tarmen og blodet, men eksisterer også i organer som hjernen, hjertet og leveren. Deres funktion er at vedligeholde og reparere vores krop, når der slides på den.
Pluripotente stamceller eksisterer i fosterets tidligste udviklingsstadie og kan udvikle sig til stort set alle de ca. 200 forskellige celletyper i den voksne menneskekrop.