Når mikronålene er belagt med den relevante vaccine, sættes plasteret på armen, og umærkeligt når nålene akkurat ned i huden, hvor vaccinen finder vej ind i kroppen.
3D-print har gjort det muligt at fremstille mikronålene med hidtil uset præcision til en meget lav pris, og plasteret har en lang række fordele i forhold til den konventionelle metode:
Den vaccinerede slipper for ubehag eller smerte fra et stik. Det kræver ikke uddannet sundhedspersonale at give vaccinen – patienten kan selv sætte plasteret på.
Og vaccineplastrene er langt nemmere at distribuere rundt i verden end at fragte injektionssprøjter, kanyler og glas med vaccinedoser.
Kroppen optager tilmed vaccine fra 3D-plasteret lettere, end når vaccinen gives med en indsprøjtning.
Det betyder, at vaccinen beskytter bedre, og at dosen kan nedsættes betydeligt, så samme mængde af vaccinestof kan beskytte flere mennesker.
Forskerne arbejder nu på at forfine plasteret, så det kan bruges til de nye mRNA-vacciner som coronavacciner fra Pfizer-BioNTech og Moderna.