Stamcelle-forskere verden over får nu mulighed for at undersøge den vigtige tredje uge i et fosters udvikling.
I maj 2021 løsnede forsker-organisation International Society of Stem Cell Researchers (ISSCR) nemlig deres retningslinjer, der hidtil havde sat grænsen for forsøg med laboratorie-skabte fostre ved to uger.
Specielt fostrets tredje uge er afgørende, da de spæde celler her begynder at udvikle sig i forskellige retninger - til muskler, organer og nerver.
Forskerne håber, at nye og længere forsøg vil give indblik i ufrivillige aborter og medfødte sygdomme, ligesom det giver bedre mulighed for at teste nye gen-teknologier.
Fostret får grundplan i tredje uge
Siden 1970'erne - i stamcelle-forskningens spæde dage - har forskere skabt og studeret menneske-fostre i laboratorier via kunstig befrugtning. Og lige så længe har grænsen for disse fostres laboratorie-liv været to uger.
Det skyldes både etiske overvejelser og praktiske begrænsninger - det er således først for nylig, forskerne har haft held med at holde fostrene i live så længe.
Men teknologien udvikler sig hurtigt, og eksperterne i ISSCR regner med, at det snart bliver muligt at eksperimentere med kunstigt skabte fostre meget længere, og det kan blive starten på en fremtid uden barnløshed.
Det befrugtede æg deler sig, og efter en uge er det en kuglerund bold med 16 celler.
Fostrets tredje uge er nemlig særligt afgørende for det videre forløb. Her starter en proces ved navn gastrulering, hvor fostret så småt begynder at udvikle sig fra en ubestemmelig klump af celler til et individ med særlige egenskaber og anlæg.
Grundplanen for det ufødte menneske bliver så at sige optegnet her, og derfor mener forskerne, at denne mystiske periode rummer svarene på barnløshed, ufrivillige aborter og medfødte sygdomme.
Kritikere vil have ny grænse
De nye retningslinjer får særligt kritik for én mangel: Der er ikke nogen ny øvre grænse på, hvor længe forskerne må holde liv i de kunstige fostre.
Teknologien sætter i sig selv nogle begrænsninger, men eksperterne mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før de kunstige fostre kan holdes i live meget længere end to uger. Og så bliver det alene op til videnskabsfolkenes etiske overvejelser, hvor længe de vil fortsætte eksperimenterne.
I deres nye retningslinjer skriver ISSCR dog, at forsøg med kunstige fostre kun bør løbe længere end to uger, hvis de har stort sundhedsmæssigt potentiale, der ikke kan opnås gennem anden forskning.
Det er på en måde uetisk ikke at vide mere om det, når vi ved, hvor vigtig en periode det er for menneskets udvikling Robin Lovell-Badge, International Society of Stem Cell Researchers
Derudover skal forsøgene ifølge ISSCR være lovlige, hvor de foregår, og have opbakning fra lokale myndigheder og befolkning.
I flere lande er den gamle 14-dages-regel nedskrevet som lov, og her skal juraen altså ændres, inden forskerne kan fortsætte deres forsøg.
Ligesom fostrenes tredje uge er særligt spændende, fordi cellerne begynder at blive mere specialiserede, er det netop også kritikernes argument for, at det er uetisk at overskride de to uger.
Inden den tredje uge er fostret en ubestemmelig celle-klump, men under gastrulering-processen, begynder det fremtidige menneske at tage form i fostret.
Her starter livet for alvor, siger modstanderne af de nye retningslinjer.
Fra fosterets tredje uge (tv.) indtræffer gastruleringen, hvor de ydre og indre overflader etableres, og rygsøjlen tager form. Herefter går det stærkt - i midten er fosteret 6 uger og til højre 8 uger.
Videnskaben mener til gengæld, at vi kan lære ufatteligt meget ved at studere fostret længere end to uger - og blandt andet potentielt bekæmpe alvorlige sygdomme.
"Du kan også argumentere etisk for, at vi bliver nødt til at forstå, hvad der sker i vores tidlige udvikling," udtaler lederen af gruppen bag de nye retningslinjer, Robin Lovell-Badge, og uddyber:
"Det er på en måde uetisk ikke at vide mere om det, når vi ved, hvor vigtig en periode det er for menneskets udvikling."
Læs mere om kunstige fostre, gen-teknologi og kampen mod barnløshed
Kunstige fostre kan kurere barnløshed
I årtier har forskere kunstigt befrugtet æg i laboratorier og dyrket menneskefostre med spæde forstadier til hjerte og nervesystem. Gemt i de mikroskopiske vævsklumper ligger de skjulte årsager bag en række sygdomme og mulig kur mod barnløshed.
Forskere bekæmper barnløshed: Drik dig gravid
Barnløshed rammer mange millioner, men i et laboratorium i Australien er biologer på sporet af den simpleste fertilitetsbehandling hidtil: et pulver i et glas vand. Og med en ny generation af medicin kan vi måske en dag helt afskaffe barnløshed.
Genterapi kan udrydde arvelige sygdomme
Kunstige fostre kan blive vigtige i udviklingen af gen-værktøjet CRISPR. Forskere regner med, at den nye teknologi kan revolutionere sundhedssektoren - og måske klippe enhver arvelig sygdom ud af et menneskes gener, inden det bliver født.
