Selvom de kommende måneder byder på sommersol og ferie for de fleste, knokler myndighederne i flere lande lige nu for at forberede sig på den trussel, der kan vente, når efteråret og vinteren igen indtræffer: en større stigning i antallet af coronasmittede.
Men ét af de helt store lyspunkter er, at vi nu har et nyt våben på hånden, der af WHO bliver udråbt som “den bedste behandling for højrisikopatienter til dato.”
Lægemidlet hedder paxlovid og er en pille, der er udviklet af medicinalvirksomheden Pfizer og gives til patienter, som er smittede, men endnu ikke har alvorlige symptomer.
I de allerførste kliniske forsøg reducerede pillen risikoen for indlæggelser blandt særligt udsatte coronasmittede med hele 89 procent. Og det får forskere verden over til at tage store ord i brug.
“Den her pille kan blive en gamechanger, fordi den kan bruges forebyggende. Sammen med vaccinerne er det her meget positivt,” lyder det fra Lone Simonsen, der er epidemiolog og leder af pandemicentret ved Roskilde Universitet.
De nye coronapiller består af to forskellige komponenter og skal tages som to piller hver 12. time i fem døgn, efter man er blevet smittet.
“Man kunne forestille sig, at pillen fx kan bruges, hvis der er et udbrud på et plejehjem, og at det kan få en kæmpe effekt. Nu skal vi bare finde på en god strategi for at teste højrisiko-personer tidligt i deres sygdom og få pillerne frem til dem. Det kan blive kompliceret af, at få smittede bliver testede og andre ting," siger hun.
Men hvordan kan en pille nedkæmpe virussen, når den først er kommet ind i kroppen? Og hvorfor giver vi ikke bare pillen til alle smittede? Få svarene her.
Hvad er paxlovid?
Paxlovid er et antiviralt middel, der består af to forskellige komponenter i samme pakke.
Det ene komponent er et middel kaldet nirmaltrevir, der blokerer coronavirussen, så den ikke kan masseproducerere sig selv i vores celler og lave nye viruspartikler i kroppen.
Det andet komponent er et middel kaldet retinovir, der hjælper nirmaltrevir til at blive i kroppen i længere tid, så det bedre kan nedkæmpe coronavirussen. I øvrigt et lægemiddel der engang blev brugt til at behandle HIV OG AIDS.
Paxlovid sluges som to piller hver 12. time i fem døgn - efter du er smittet, men inden de alvorlige symptomer sætter ind.
Når coronavirussen støder på en af kroppens celler, fungerer spikeproteinene som en slags nøgle, der binder sig til molekyler på overfladen af cellen, såkaldte receptorer. Forskere opdagede tidligt i pandemien at coronavirussens overfladeproteiner binder sig til en speciel receptor på vores celler som kaldes ACE2 – som blandt andet findes i lungerne.
Sådan invaderer coronavirus din krop
Coronavirussens vigtigste våben er en evne til at kapre maskinrummet i vores celler og bruge det som en fabrik til at masseproducere sig selv. Forstå, hvordan viruspartikler trænger ind i kroppen og gør os syge i vores to-minutters lynguide lige her.
Hvor effektivt er det?
I en klinisk undersøgelse fra november 2021 minimerede paxlovid risikoen for indlæggelser eller død blandt højrisikopatienter med hele 89 procent - hvis pillerne blev givet tre dage efter de første symptomer.
Blev pillerne givet inden for fem dage efter de første symptomer, reducerede de risikoen med 85 procent.
I to nyere forsøg med 3078 coronapatienter reducerede pillerne også risikoen med 85. Blandt særligt udsatte kan det, ifølge WHO, betyde hele 84 færre indlæggelser per 1000 patienter.
Hvordan nedkæmper paxlovid coronavirus i kroppen?
Når du bliver smittet med coronavirus, trænger virussen ind i dine celler, så den kan bruge dem som en slags fabrik til at masseproducere sig selv til et utal af viruspartikler, der gør dig syg.
Og det er netop den proces, paxlovid-pillerne sætter en stopper for.
For at coronavirussen kan kapre dine celler og kopiere sig selv, skal den nemlig bruge en helt særlig proteinsaks, kaldet en protease. Proteinsaksen sørger for at klippe virussens proteiner i stykker, så de bliver aktive og kan danne kapsler til nye viruspartikler fyldt med virussens arvemateriale.
Men ved at binde sig til proteinsaksen, lige der hvor den skal klippe, sætter paxlovid saksen ud af spil. Og det er et effektivt middel mod en virus som corona. Det forklarer Magnus Kjærgaard, der er lektor ved Institut for molekylærbiologi og genetik ved Aarhus Universitet og har ekspertise i proteiner, og hvordan molekylære mekanismer virker:
"Der er forskellige punkter i coronavirussens livscyklus, man kan angribe for at sætte virussen ud af spil - proteasen er ét af de trin," forklarer han.
Den nye coronapille binder sig til coronavirussens proteinsaks, nærmest som en nøgle i en lås, og forhindrer dermed virussen i at masseproducere sig selv i vores celler og gøre os syge.
Hvorfor giver vi så ikke bare pillerne til alle smittede?
WHO anbefaler ikke, at pillerne gives til patienter med lavere risiko, da fordelene indtil videre ser ud til at være ubetydelige.
Samtidig er det, ifølge lektor ved Institut for molekylærbiologi Magnus Kjærgaard, vigtigt at bruge lægemidlet sparsomt for at undgå resistens:
"Fordi Paxlovid passer som en nøgle i en lås i coronavirus-proteasen, skal der meget små ændringer til at den ikke passer mere. Sandsynligvis kan en enkelt mutation være nok," forklarer han.
"Hvis vi behandler bredt med Paxlovid, vil der være en overlevelsesfordel for virussen i at være resistent. Derfor forventer vi, at de virus-varianter, som er modstandsdygtige over for Paxlovid vil overtage, og så har vi ikke længere glæde af lægemidlet. Jo mere, vi bruger det, jo hurtigere forventer vi, at virussen bliver resistent," forklarer han.