Ny medicin smelter leukæmi væk og kurerer hver femte

En ny slags medicin viser ubegribeligt lovende resultater for patienter med en type blodkræft, der ellers er svær at behandle.

leukæmi

En ny type medicin har reduceret kræftceller markant hos 80 % af leukæmi-patienter og smeltet dem helt væk hos en femtedel af dem.

Det er indtil videre resultatet af en fire år langt behandlingsforsøg, der nu er offentliggjort i The New England Journal of Medicine.

Testet på svær leukæmi

Venetoclax – som den nye medicin hedder – er blevet givet til 116 amerikanske og australske patienter i form af piller.

Alle patienterne lider af en type leukæmi, der hedder kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), og hvor øvrige behandlingsmetoder har fejlet.

Men resultaterne er imponerende og overstiger alle forventninger, siger professorer i hæmatologi John Seymor og Andrew Roberts, der har været en del af forsøget.

Leukæmi reduceret med 80 pct.

79 procent af CLL-patienterne fik reduceret deres kræftceller med over 50 %. Og hos 20 % af patienter blev antallet af kræftceller så lavt, at de ikke kan ses.

Medicinens strategi er at angribe et protein kaldet BCL-2. Dette protein yder næring til kræftceller og hjælper dem med at vokse. Og proteinet gør endda også kræftcellerne resistente over for almindelig behandling.

Men den nye medicin gør proteinet ukampdygtigt. Og professorerne bag forsøget kan se, at medicinen får kræftcellerne til at smelte væk..

Stadig på forsøgsbasis

Medicinet er stadig ikke godkendt til behandling, da den kan medføre bivirkninger som kvalme, lungebetændelse, diarré, luftvejsinfektioner og prostatakræft.

Men de fleste af disse bivirkninger er milde i forhold til hidtil uhelbredelig kræft.

Kræft får det sværere

En anden ny og lovende behandlingsform mod kræft er immunterapi, hvor kroppen selv angriber kræften.