Shutterstock / Kathy Hutchins

Nyt studie: Gigtmedicin kan fjerne pletskaldethed

Ved Oscar-ceremonien 2022 var det ikke kun statuetter, der blev uddelt. Skuespilleren Will Smith gav komikeren Chris Rock en syngende dummeflad for en joke om konens karseklippede hoved. Men nu viser et nyt studie, at gigtmedicin måske kan redde hårpragten fra alopecia - den autoimmune sygdom, der får lokkerne til at falde ud.

Ved Oscars-ceremonien 2022 jokede Chris Rock om Jada Smiths skaldede hoved.

Det fik sangerindens ægtefælle, Will Smith, til at gå på scenen og stikke komikeren en flad. Jada Smiths karseklippede isse skyldes nemlig den autoimmune sygdom alopecia – eller pletskaldethed.

Men et nyt studie viser, at almindelig gigtmedicin kan modvirke sygdommen.

Gigtmedicin stikker sygdommen en lussing

Almindelig leddegigt – eller reumatoid artritis - er ligesom pletskaldethed en autoimmun sygdom, hvor kroppen er under angreb fra sit eget immunforsvar.

Og de to meget forskellige sygdomme kan også bekæmpes med samme medicin. Det viser det nye studie af amerikanske alopecia-patienter, foretaget af forskere ved Yale University.

Forskerne arbejder med en skala for hårtab, hvor 0 betyder intet hårtab, og 100 indikerer et helt skaldet hoved. Alle testpersonerne scorede mindst 50 på skalaen.

I studiet blev 1200 mennesker med store hårtab delt ind i tre grupper. Første gruppe fik placebo-medicin, mens anden gruppe fik to milligram af gigtmedicinen baricitinib om dagen, og tredje gruppe fik fire milligram.

Efter 36 uger havde hver tredje i gruppen med den høje medicindosis fået meget af deres tabte hårpragt tilbage. De scorede nu 20 på skalaen – og flere havde altså fået minimum 30 procent af deres hår tilbage.

Medicin hæmmer immunforsvarets angreb

Gigtmedicinen virker mod alopecia – og leddegigt – fordi den bremser immunforsvaret.

Immunsystemet sender sine signaler ud til cellerne gennem et netværk, der består af Januskinase-enzymer og receptorer inde i cellerne.

Baricitinib hæmmer enzymerne, og på den måde mildner medicinen immunsystemets angreb på hårsækkene. Medicinen kurerer altså ikke den autoimmune sygdom, men den bremser den, så hårsækkene igen kan lade lokkerne gro.

I studiet fik flere af testpersonerne en række bivirkninger sammen med deres tilbagevendende hårvækst. Nogle fik værre akne, åndedrætsbesvær, hovedpine, forhøjet kolesteroltal eller blærebetændelse.

Medicinen skal derfor testes yderligere, inden den kan komme på markedet og bekæmpe skaldethed. Men det nye studie er en del af de kliniske tests i Fase 3 – den sidste inden medicinen skal endeligt godkendes af sundhedsmyndighederne.