Piller på en blå baggrund

Placebo - Sådan påvirker placebo-effekten din hjerne

Placebo er hverken magi eller medicin. Alligevel har ‘snydemedicinen’ vist sig at kunne hjælpe mod alt fra depression til kroniske smerter. Placebo-effekten af en vandindsprøjtning eller en sukkertablet kan nemlig snyde kroppen i så høj grad, at den faktisk bliver behandlet.

Placebo er hverken magi eller medicin. Alligevel har ‘snydemedicinen’ vist sig at kunne hjælpe mod alt fra depression til kroniske smerter. Placebo-effekten af en vandindsprøjtning eller en sukkertablet kan nemlig snyde kroppen i så høj grad, at den faktisk bliver behandlet.

Shutterstock

Hvad er placebo?

Placebo er inaktiv medicin eller behandling, der anvendes i medicinsk forskning til at kontrollere, om den aktive medicin eller behandling virker.

Placebo-præparater kan fx være vandindsprøjtninger, kalkpiller eller sukkertabletter, som har det til fælles, at de ikke indeholder virksom medicin. Forskere kan også foretage placebo-operationer, hvor der ikke fortages nogen form for behandlende kirurgi.

Alligevel mærker kontrolgruppen i visse tilfælde en effekt, selvom de kun har fået placebo-behandling. Det er det, man kalder placebo-effekten.

Placebo-effekten er den positive virkning, som selve behandlingssituationen og forventningen om behandling har på patienten.

Placebo-effekten blev opdaget i 1700-tallet

Ordet placebo stammer fra latin og betyder ‘jeg vil behage’, og det var netop det oprindelige formål med den inaktive medicin.

I 1700-tallet var placebo, fx i form af sukkertabletter, en anerkendt behandlingsmetode, som havde til formål at behage snarere end helbrede patienten.

I nogle tilfælde viste det sig dog, at den syge faktisk følte sig rask efter at have fået 'snydemedicinen'.

Det satte den engelske læge John Haygarth sig for at undersøge, og i 1799 beskrev han som den første placebo-effekten i bogen On the Imagination as a Cause & as a Cure of Disorders of the Body.

Haygarths påstand var, at psyken kan påvirke kroppen i en sådan grad, at den rent faktisk bliver helbredt.

Lige siden har placebo-effekten været et omdiskuteret emne, og forskere ved endnu ikke med sikkerhed, hvorfor placebo virker på nogen og ikke på andre.

Hvordan virker placebo?

Det er stadig en gåde, hvorfor placebo-effekten er så forskellig fra person til person.

Til gengæld nærmer forskningen sig en forklaring på, hvordan den virker hos dem, der oplever en bedring efter at have fået inaktiv medicin.

Ifølge professor ved Harvard Universitet Ted Kaptchuk hænger placebo-effekten i høj grad sammen med en stærk tro på behandlingen og en forståelse for hjernens og kroppens forbundethed hos patienten.

Når patienten for eksempel tror på, at denne bliver behandlet med smertelindrende medicin, udskiller hjernen hormoner, som i sig selv kan modvirke smerter i kroppen.

Placebo-effekten er altså ikke det samme som positiv tænkning, men en helt fysisk effekt af forventningen om behandling, understreger Kaptchuk.

VIDEO: Sådan virker placebo-effekten

Derudover er ritualet omkring behandlingen vigtig for, at patienten oplever en placebo-effekt.

Når patienten modtager opmærksomhed og omsorg fra professionelle læger, øger det nemlig oplevelsen af at være helbredt.

Hvorvidt patienten blot oplever at føle sig rask eller placebo-effekten rent faktisk kan have en langvarig positiv virkning, afhænger i høj grad af lidelsen.

Det er nemlig langt fra alle sygdomme, der kan behandles med placebo.

Ifølge Kaptchuk kan placebo virke på symptomer, der er forbundet med hjernen, såsom smerte, stress eller træthed, mens ‘snydemedicinen’ altså ikke kan kurere sygdomme som fx en tumor eller for højt kolesteroltal.

Placebo og forskellige sygdomme

Placebo kan modvirke kroniske smerter

I lang tid har placebo-effekten været en uvelkommen følgevirkning, der har gjort det sværere for forskerne at finde ud af, om ny medicin virker.

Nu har forskere fra Manchester Universitet imidlertid sat sig for at undersøge de positive gevinster ved placebo-effekten.

I en undersøgelse, der skal undersøge, om placebo virker mod kroniske smerter, har forskerne givet mennesker med lidelser som slidgigt og fibromyalgi samt en kontrolgruppe af raske mennesker en ‘smertelindrende’ placebo-creme.

Patienterne med kroniske smerter fik ikke at vide, at cremen var placebo, men det gjorde den raske kontrolgruppe. Herefter blev de alle udsat for lokal smerte ved laser for at teste, om der opstod en placebo-effekt.

Eksperimentet viste, at forventningen om smertelindring kan mindske oplevelsen af smerte hos personer med kroniske smerte, såvel som personer uden. Det bekræftede forskerne i, at placebo kan påvirke, hvordan vi oplever smerte.

Forklaringen ligger i, at smerte er et resultat af processer i hjernen, og derfor kan den fysiske smerte afhjælpes ved at ‘snyde’ hjernen.

Virker placebo bedre end antidepressiva?

Placebo-effekten foregår i hjernen og derfor har man særligt inden for psykiatrien været interesseret i den.

I 2019 kunne amerikansk forskning konkludere, at fordelene ved antidepressiv behandling af angst og depression i høj grad skyldes placebo-effekten.

Udfordringen ved at give placebo i stedet for antidepressiva er imidlertid, at effekten reduceres, når folk er bevidste om, at de måske får en inaktiv behandling.

Derfor er det svært at udnytte placebo-effekten uden for forskningen, hvor man ikke på samme videnskabelige grundlag kan retfærdiggøre at ‘snyde’ patienten.