Hvad er placebo?
Placebo er inaktiv medicin eller behandling, der anvendes i medicinsk forskning til at kontrollere, om den aktive medicin eller behandling virker.
Placebo-præparater kan fx være vandindsprøjtninger, kalkpiller eller sukkertabletter, som har det til fælles, at de ikke indeholder virksom medicin. Forskere kan også foretage placebo-operationer, hvor der ikke fortages nogen form for behandlende kirurgi.
Alligevel mærker kontrolgruppen i visse tilfælde en effekt, selvom de kun har fået placebo-behandling. Det er det, man kalder placebo-effekten.
Placebo-effekten er den positive virkning, som selve behandlingssituationen og forventningen om behandling har på patienten.
Placebo-effekten blev opdaget i 1700-tallet
Ordet placebo stammer fra latin og betyder ‘jeg vil behage’, og det var netop det oprindelige formål med den inaktive medicin.
I 1700-tallet var placebo, fx i form af sukkertabletter, en anerkendt behandlingsmetode, som havde til formål at behage snarere end helbrede patienten.
I nogle tilfælde viste det sig dog, at den syge faktisk følte sig rask efter at have fået 'snydemedicinen'.
Det satte den engelske læge John Haygarth sig for at undersøge, og i 1799 beskrev han som den første placebo-effekten i bogen On the Imagination as a Cause & as a Cure of Disorders of the Body.
Haygarths påstand var, at psyken kan påvirke kroppen i en sådan grad, at den rent faktisk bliver helbredt.
Lige siden har placebo-effekten været et omdiskuteret emne, og forskere ved endnu ikke med sikkerhed, hvorfor placebo virker på nogen og ikke på andre.