De har aldrig før været godkendt til brug i mennesker. De såkaldte mRNA-vacciner er en ny opfindelse, og i begyndelsen af 2020 var vejen til en færdig vaccine næsten uoverskueligt lang.
Normalt ville det tage op mod 15 år at udvikle sådan en vaccine, men forskerne klarede det på under et år.
De nye vacciner – som bl.a. omfatter vaccinerne fra BioNTech-Pfizer og Moderna – består af mRNA-molekyler, der indeholder genetiske instruktioner til at bygge proteiner fra coronavirussen.
Dine celler bruger molekylerne til at danne virusproteiner, så dit immunforsvar lærer at genkende virussen – og du bliver dermed immun over for sygdommen.
Rna gør immunforsvaret klar til kamp
En vaccine beskytter dig mod virus ved at lære immunsystemet at genkende og angribe virussen. Flere af de nye coronavacciner opnår målet via det dna-lignende stof rna, som får dine celler til at fremstille virussens proteiner.
1. Fedtkugler leverer mRNA til celler
Forskerne fremstiller mRNA (hvidt) med genetiske instruktioner til at bygge coronavirussens såkaldte spike-protein. Rna’et pakkes i fedtkugler (gule) og sprøjtes ind i kroppen. Fedtkuglerne leverer derefter rna’et til cellernes indre.
2. Celler bygger virusprotein
Dine celler bruger normalt mRNA – skabt ud fra generne i dit eget dna – til at bygge proteiner. Vaccinen udnytter dette maskineri (gult) til at bygge spike-proteiner (røde trekanter). De nybyggede proteiner bliver udskilt til blodet.
3. Immunceller skærer protein i stykker
Spike-proteinerne bliver optaget af celler fra immunsystemet kaldet antigenpræsenterende celler (hvid). De nedbryder proteinet til små fragmenter, som sætter sig på såkaldte MHC-II-molekyler (grå) på immuncellernes overflade.
4. Immunforsvaret forbereder sig til angreb
Immunforsvarets T-hjælperceller (lysegul) binder sig til fragmenterne og aktiverer derefter andre immunceller (gule og grønne) – bl.a. de såkaldte B-celler, der skaber antistoffer mod virussen, og T-dræberceller, som dræber inficerede celler.