Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Corona-vaccine

Sådan virker coronavaccinen

De nye coronavacciner propper virusgener ind i dine celler for at gøre dit immunforsvar klar til kamp og redde dit liv.

Shutterstock & Malene Vinther

De har aldrig før været godkendt til brug i mennesker. De såkaldte mRNA-vacciner er en ny opfindelse, og i begyndelsen af 2020 var vejen til en færdig vaccine næsten uoverskueligt lang.

Normalt ville det tage op mod 15 år at udvikle sådan en vaccine, men forskerne klarede det på under et år.

De nye vacciner – som bl.a. omfatter vaccinerne fra BioNTech-Pfizer og Moderna – består af mRNA-molekyler, der indeholder genetiske instruktioner til at bygge proteiner fra coronavirussen.

Dine celler bruger molekylerne til at danne virusproteiner, så dit immunforsvar lærer at genkende virussen – og du bliver dermed immun over for sygdommen.

Rna gør immunforsvaret klar til kamp

En vaccine beskytter dig mod virus ved at lære immunsystemet at genkende og angribe virussen. Flere af de nye coronavacciner opnår målet via det dna-lignende stof rna, som får dine celler til at fremstille virussens proteiner.

Corona-vaccine - Pfizer BioNTech

1. Fedtkugler leverer mRNA til celler

Forskerne fremstiller mRNA (hvidt) med genetiske instruktioner til at bygge coronavirussens såkaldte spike-protein. Rna’et pakkes i fedtkugler (gule) og sprøjtes ind i kroppen. Fedtkuglerne leverer derefter rna’et til cellernes indre.

Shutterstock & Malene Vinther
Corona-vaccine - Pfizer BioNTech

2. Celler bygger virusprotein

Dine celler bruger normalt mRNA – skabt ud fra generne i dit eget dna – til at bygge proteiner. Vaccinen udnytter dette maskineri (gult) til at bygge spike-proteiner (røde trekanter). De nybyggede proteiner bliver udskilt til blodet.

Shutterstock & Malene Vinther
Corona-vaccine - Pfizer BioNTech

3. Immunceller skærer protein i stykker

Spike-proteinerne bliver optaget af celler fra immunsystemet kaldet antigenpræsenterende celler (hvid). De nedbryder proteinet til små fragmenter, som sætter sig på såkaldte MHC-II-molekyler (grå) på immuncellernes overflade.

Shutterstock & Malene Vinther
Corona-vaccine - Pfizer BioNTech

4. Immunforsvaret forbereder sig til angreb

Immunforsvarets T-hjælperceller (lysegul) binder sig til fragmenterne og aktiverer derefter andre immunceller (gule og grønne) – bl.a. de såkaldte B-celler, der skaber antistoffer mod virussen, og T-dræberceller, som dræber inficerede celler.

Shutterstock & Malene Vinther

Læs også:

Hævet albue
Sygdomme

Bivirkninger er et sundhedstegn

8 minutter
coronavirus
Sygdomme

Coronavirus update: Få overblikket her

45 minutter
Antistoffer angriber en coronaviruspartikel
Sygdomme

Brasiliansk variant rammer unge og tidligere smittede

5 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul