Sandheden om resistens

Medicinalindustrien har svært ved at udvikle nye præparater lige så hurtigt, som bakterierne udvikler resistens. Lige nu tipper våbenkapløbet til bakteriernes fordel.

Før 1950’erne kunne selv små rifter i huden være dødbringende, hvis de medførte infektion. Siden har alene penicillin reddet over 200 mio. liv, men i mellemtiden er bakterierne blevet mindre og mindre modtagelige over for behandlingen.

Fænomenet kaldes resistens og opstår ved, at bakterien udvikler evnen til at pumpe antibiotika ud gennem cellevæggen eller danner enzymer, der nedbryder antibiotikaene.

I de seneste 50 år er blot tre helt nye klasser af antibiotika blevet opdaget.

I samme periode har bakterierne udviklet resistens mod alle kendte præparater – bortset fra den allernyeste odilorhabdin, som endnu ikke er på gaden. Derfor taler lægerne om en ny medicinsk middelalder, hvor infektioner løber løbsk og ikke kan behandles.

Forskerne vurderer, at jagten på nye antibiotika skal prioriteres på internationalt plan, fx under FN, ligesom en findeløn i hundrede milliarder kroner-klassen skal anspore medicinalfirmaerne til at gå benhårdt efter at udvikle nye antibiotika.

Antallet af europæere, som hvert år dør som følge af multiresistente infektioner, er 33.000.

Lægen Tom Chiller, der leder svampeforsknings­enheden ved det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention, kalder Candida auris “mere smitsom end ebola”.