“Vi løber snart tør for antibiotika” - Delvist sandt
Medicinalindustrien har svært ved at udvikle nye præparater lige så hurtigt, som bakterierne udvikler resistens. Lige nu tipper våbenkapløbet til bakteriernes fordel.
Før 1950’erne kunne selv små rifter i huden være dødbringende, hvis de medførte infektion. Siden har alene penicillin reddet over 200 mio. liv, men i mellemtiden er bakterierne blevet mindre og mindre modtagelige over for behandlingen.
Fænomenet kaldes resistens og opstår ved, at bakterien udvikler evnen til at pumpe antibiotika ud gennem cellevæggen eller danner enzymer, der nedbryder antibiotikaene.
Bakterier bliver usårlige over for antibiotika
Resistens overlever
Naturlige mutationer gør en bakterie resistent (blå) mod et antibiotikum, som dræber alle andre bakterier (rød).
Resistent bakterie formerer sig
Uden konkurrence formerer den resistente bakterie sig, så hele kolonien bliver resistent.
Resistens smitter
De resistente bakterier deler deres dna med andre arter bakterier og spreder resistensen.
I de seneste 50 år er blot tre helt nye klasser af antibiotika blevet opdaget.
I samme periode har bakterierne udviklet resistens mod alle kendte præparater – bortset fra den allernyeste odilorhabdin, som endnu ikke er på gaden. Derfor taler lægerne om en ny medicinsk middelalder, hvor infektioner løber løbsk og ikke kan behandles.
Forskerne vurderer, at jagten på nye antibiotika skal prioriteres på internationalt plan, fx under FN, ligesom en findeløn i hundrede milliarder kroner-klassen skal anspore medicinalfirmaerne til at gå benhårdt efter at udvikle nye antibiotika.
“Resistens er ikke et problem i Europa” - Falsk
Antibiotikaresistens er et lige så stort problem i EU som influenza, tuberkulose og hiv/aids tilsammen. EU’s sundhedsorganisation, ECDC, anslår, at 672.000 europæere hvert år bliver ramt af infektioner med multiresistente bakterier.
Blot to af syv antibiotika virker på bakterien i petriskålen.
Antallet af europæere, som hvert år dør som følge af multiresistente infektioner, er 33.000.
“Det er kun bakterier, som bliver resistente” - Falsk
En af de mest smitsomme multiresistente organismer på kloden er ikke en bakterie, men en gærsvamp.
Candida auris blev første gang opdaget i 2009 i øret på en japansk kvinde. Candida auris overlever problemfrit traditionelle svampemidler og i 20 pct. af tilfældene også de mest avancerede.
Lægen Tom Chiller, der leder svampeforskningsenheden ved det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention, kalder Candida auris “mere smitsom end ebola”.
Forskerne åbner nye fronter
Medicinske forskere på højtryk for at udvikle nye behandlingsformer, som kan støtte de pressede antibiotika.
Lånte antistoffer støtter dine egne
Når kroppen inficeres af bakterier, udvikler den antistoffer. Men udviklingen tager dage eller uger. Amerikanske forskere arbejder derfor på at udvikle en næsespray med syntetiske antistoffer. Som skabelon bruger de naturlige antistoffer fra bl.a. lamaer.
Gode bakterier bekæmper infektioner
Firmaerne SciBac i Californien og Vedanta Biosciences i Massachusetts arbejder begge på at stoppe infektioner med Clostridium difficile, der giver livstruende diarré. Våbnet er gode bakterier, der kan sluges som piller og udkonkurrerer Clostridium difficile i tarmsystemet.
Dobbeltdosis øger effektiviteten
Europæiske molekylærbiologer har testet 3000 dobbeltkure med to typer antibiotika eller ét antibiotikum og en såkaldt booster. Som booster har vanilje fx vist sig at være overraskende effektivt mod nogle typer resistente bakterier.