Skæg bekæmper infektioner
Skæg har fået en renæssance, og nu kan bærerne endda begrunde deres ansigtsbehåring videnskabeligt: Mænd med skæg har tre gange færre infektionsbakterier i ansigtet end glatragede – og det kan være fordi, skæg producerer sin egen antibiotika.
Tre gange så mange stafylokokker i ansigtet.
Sådan ser bundlinjen ud for de glatbarberede mænd ift. mænd med skæg, ifølge en amerikansk undersøgelse.
Barberingsrifter kan være én af årsagerne, men skæg kan også have antibiotiske egenskaber, viser et opfølgende britisk forsøg.
Stafylokokker er ikke for skæg
I den amerikanske undersøgelse udviklede hospitalspersonale uden skæg mere end tre gange så mange MRSA-bakterier i ansigtet (Methicillin-Resistente Staphylococcus Aureus) end personale med skæg.
MRSA-bakterier er en særligt plagsom type af stafylokokker, der er ansvarlig for mange hospitalsinfektioner og desuden er resistent overfor mange slags antibiotika.
Forskerne bag forsøget spekulerer i, at barbering anretter mikroskopiske afskrabninger i huden, hvor bakterierne nemmere kan putte og formere sig - men der kan også være en anden årsag; nemlig at skæg producerer sine egne antibiotiske mikroorganismer.
Skæg producerer antibiotiske stoffer
Den britiske mikrobiolog dr. Adam Roberts fra University of London har fornylig dyrket 100 forskellige bakterier fra skæg i forbindelse med et BBC-program.
Resultatet var slående: Noget dræbte bakterierne i hans petriskål.
Mikrobiologen sporede dræberorganismen til bakterien Staphylococcus epidermidis og testede den derefter på en hårdhudet E. coli-bakterie, der giver urinrørsinfektion.
Kolibakterien blev slået ned med det samme af skægbakterien.
Ifølge den den britiske forsker kan Staphylococcus epidermidis-bakterien have produceret en antibiotisk gift, der er i stand til at slå andre infektionsbakterier ihjel. Som en slags survival of the fittest-mekanisme i bakteriernes interne kamp for at overleve.
Nye sygdomsdræbere skal findes i skæg og jord
Skæg-fundet er opsigtsvækkende, men hvorvidt det fører til et nyt, gennemtestet antibiotikum, kan kun tiden vise.
Udviklingen af ny antibiotika er en dyr og langsommelig proces, og derfor forventer man også, at det tager det ca. fem år at få godkendt det senest opdagede antibiotikum fra 2015 – der kommer fra jord.
Læs mere om antibiotika i vores store artikel: