Siden pandemiens begyndelse, har et mønster tegnet sig i statistikken: Betragteligt flere mænd end kvinder bliver alvorligt syge og dør af COVID-19.
Der er nationale forskelle, men globalt set har dobbelt så mange mænd været indlagt på intensiv. For hver ti kvinder, der dør af COVID-19, dør 13 mænd.
Fra de lande, hvor coronastatistikkerne bliver opgjort i køn, viser tallene, at mænd hyppigere dør af COVID-19. Farverne repræsenterer en talværdi, som viser, hvor mange flere mænd end kvinder, der dør af sygdommen i de respektive lande. Er tallet 2, dør der to gange så mange.
Tallene taler deres eget klare sprog, og videnskaben er på sporet af, hvorfor der er så stor en kønsforskel. Her er tre af de bedste teorier:
1. Hormonbalance – Kønshormoner hjælper immunforsvaret
Forskere har undersøgt sygdommens effekt på østrogen og testosteron i kroppen.
Vores kønshormoner indgår i immunforsvaret ved at skrue op for produktionen og aktiveringen af immunceller hos både mænd og kvinder – men på forskellige måder.
Hos mænd er testosteron med til at bekæmpe infektioner i luftvejene, og et lavt niveau af testosteron kan øge risikoen for lungebetændelse fra fx SARS-CoV-2.
En undersøgelse har vist, at testosteron-niveauet daler i takt med, at COVID-19 indtager kroppen hos ca. halvdelen af de mænd, der bliver smittet.
Resultatet antyder, at COVID-19 får mænds testosteronproduktion til at falde så meget, at immunforsvaret sænker paraderne.
Omvendt ser det ud til, at østrogen spiller en beskyttende rolle for kvinders immunforsvar.
Når corona-viruspartikler trænger ind kroppen, gør de det via såkaldte ACE2-receptorer på vores celler. En undersøgelse har vist, at det kvindelige kønshormon sænker antallet af de såkaldte ACE2-receptorer i hjertet.
Dermed kan kvinders hjerter være bedre beskyttet mod visse senfølger fra COVID-19, fx hjertekarsygdomme.
2. Biologi – To X-kromosomer er kvindernes hemmelige våben
Kvinderne kan i kampen mod coronavirus have et trumfkort indbygget i hver en celle. I cellekernen rummer en celle kromosomer, der indeholder over tusind gener, som styrer et hav af kroppens funktioner.
Forskning har vist, at X-kromosomer, som kvinder har to af og mænd kun ét, rummer mindst 60 gener, der har med kroppens immunrespons at gøre. Fx kodes et protein, der opfanger coronavirussens tilstedeværelse, på X-kromosomet – og kvinders immunceller kan dermed være dobbelt så godt rustet til at gå ind i kampen mod smitten.
Kvinder har beviseligt et bedre immunforsvar end mænd, hvilket under tidligere epidemier – fx da SARS hærgede i 2003 – kan have højnet kvindernes overlevelseschancer.
3. Helbred – Mænd er oftere syge i forvejen
Folk med forudgående sygdom bliver ifølge en undersøgelse mere end dobbelt så hyppigt ramt af alvorlige symptomer, og i USA er 38 procent af tilfældene i forvejen syge.
Mænd er generelt overrepræsenteret i en lang række sygdomsstatistikker, fx for hjertesygdomme, brok, gigt og betændelse i bugspytkirtlen. Det kan være en medvirkende faktor i de uligevægtige corona-statistikker.
Opgørelser viser fx at kvinder sjældnere bliver diagnosticeret med diabetes og forhøjet blodtryk end mænd, men det er ikke nok til at forklare forskellen.
Vacciner rammer også skævt
Selvom forskningen endnu ikke giver entydige forklaringer på forskellene i statistikkerne, er viden om kønnenes generelle sundhed og immunrespons central for udviklingen af vacciner, som kvinder ifølge undersøgelser også får større gavn af.
Med forskellene i baghovedet, kan forskerne udvikle de mest målrettede vacciner – til både kvinder og mænd.