Kønssygdomme er en global epidemi.
Det anslås, at 417 millioner mennesker lider af herpes i kønsdelene og ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO seneste rapport, var der alene i 2016 127 millioner nye tilfælde af klamydia og 87 millioner nye tilfælde af gonoré.
Den massive smitte og stigningen af antibiotikaresistente bakterier betyder, at vaccine og behandling af kønssygdomme står højt på dagsordnen.
Men kampen mod kønssygdommene er ikke let.
For selvom forskere for ti år lancerede en vaccine mod HPV-virus i kønsvejene, mangler der stadig vacciner til størstedelen af kønssygdomme. Og i tilfældet med herpes, har man kun formået at behandle udbrud - ikke forhindre dem.
Årsagen til de beskedne fremskridt skal blandt andet findes i kønssygdommenes avancerede forsvarsmekanismer og i det faktum, at immunforsvaret i vores kønsveje ikke er ligeså effektivt som i andre dele af kroppen.
Heldigvis er verdens forskere vedholdende, og nye gennembrud ser nu ud til at slå skår i forsvarsværkerne på tre af de mest almindelige kønssygdomme.
Succesfuldt forsøg med klamydiavaccine på mennesker
Det danske nationale sundhedsvæsens centrale laboratorium, Statens Serum Institute, offentliggjorde i denne uge resultater for en klamydiavaccine, der i de første forsøg på mennesker har være særdeles positive.
Vaccinen blev testet på 35 kvinder, og alle udviklede efterfølgende antistoffer og specialiserede hvide blodlegemer, T-celler, der var målrettet klamydia.
Blandt antistofferne var det specielle antistof IgA, der i slimhinderne er effektiv til at stoppe virus og bakterier.
Sammen med slimhindernes naturlige sekret danner IgA nemlig et slags net, der fanger bakterier og virus og hindrer dem i at nå de celler, de gerne vil hen til. På den måde kan IgA standse klamydia i de helt tidlige infektionsstadier.
En klamydiavaccine har været på tegnebrættet i mange år, men forskningen har været besværliggjort af, at bakterien er god til at gemme sig for immunsystemet og kan gå i en slags dvaletilstand.
I 80'erne fik man dog første gennembrud, da man identificerede et nøgleprotein i bakteriens ydre skal, den såkaldte overflademembran. Proteinet er kritisk for bakteriens evne til at inficere, og man havde derfor nu noget konkret at rette angreb imod.
Alligevel skulle der gå flere årtier før, man fandt en måde at fremstille den vaccine, som måske nu kan blive enden på klamydia.
Nyopdagede proteiner giver håb for gonorévaccine
Forskere på Georgia State University i USA har for nylig opdaget en gruppe af proteiner i gonorébakteriens overflademembran, som gør det muligt for den at udvinde zink og jern fra det såkaldte calprotein, der findes i vores immunforsvars hvide blodlegemer.
Det vil sige, at når immunforsvaret celler går til angreb på gonorébakterien og forsøger at udsulte og slå den ihjel, så serverer det faktisk et måltid til bakterien, der gør det muligt for den at vokse og sprede sig.
Gonorébakterien har altså udviklet en overlevelsesstrategi, der vender immunforsvarets taktikker til sin fordel.
Zink og jern er vigtige for at gonorre kan overleve i kroppen, og derfor er opdagelsen også af stor betydning.
Forskerne håber på, at man ved at målrette angreb på de nyopdagede proteiner kan blokere bakteriens mineraloptagelse og derigennem komme tættere på udviklingen af en præventiv vaccine.
Immunterapi kan blokere herpesudbrud
Nye undersøgelser fra Yale University i USA viser drastisk nedgang af herpes type 2-udbrud i kønsdelene gennem en form for immunterapi kaldt 'prime and pull'-metoden.
Metoden går ud på, at man via såkaldte systemiske vacciner først trigger immunforsvaret og derefter anvender en creme med indholdsstoffet imiquimod, der tiltrækker stærke immunceller, T-celler, til slimhinderne i det ramte område.
Indledende forsøg viste, at forekomsten af tilbagevendende udbrud faldt drastisk, og forskere håber på, at videre forsøg på mennesker vil give lignende resultater.
I det tilfælde kan metoden nemlig åbne døren til en såkaldt terapeutisk vaccine for herpes, der, modsat en præventiv vaccine, stimulerer immunforsvaret mod eksisterende sygdom.
Herpes-virus er en notorisk svær nød at knække, da den sætter sig fast i kroppens nerveceller og etablerer en permanent infektion, der svinger mellem at være aktiv og latent.
Fra sit gemmested i nervecellerne bruger virussen et arsenal af proteiner, der modvirker immunforsvaret, hvilket kun gør det ekstra svært kroppen at opdage og angribe virussen.
Herpes kan derfor gå under kroppens radar og forblive en uvelkommen gæst.
