4 ting du SKAL vide om Parkinsons sygdom
I mere end tre årtier kæmpede bokselegenden Muhammad Ali mod den kroniske nervesygdom Parkinsons. Her kan du blive lidt klogere på en sygdom, der stadig mangler sin endelige kur.
Som tredobbelt verdensmester i sværvægt er Muhammad Ali hovedperson i nogle af de største bokseopgør i historiebøgerne.
Men den hårdeste modstander, parkinsons sygdom, mødte han først for alvor, da boksehandskerne var lagt på hylden.
Ifølge et estimeret overslag lider mellem syv og 10 millioner mennesker verden over af Parkinsons.
Her kan du finde svar på nogle af de mest hyppige spørgsmål om sygdommen.
1. Hvad er parkinsons?
Foto: Shutterstock
Parkinsons sygdom er en kronisk nervesygdom, der skyldes mangel på signalstoffet dopamin.
Dopamin dannes i nogle dybtliggende centre i hjernen kaldet basale ganglier, og stoffet fungerer som en slags kemisk budbringer, der overfører budskaber fra én nervecelle til den næste i de lange cellekæder, som udgør nervesystemet.
Hjernen skal konstant bruge dopamin til at kontrollere kroppens bevægelser, og signalstoffet dannes og nedbrydes derfor hele tiden.
Men særligt for parkinsons-patienter er det, at produktionen af dopamin nedsættes, mens nedbrydningen fortsætter som normalt.
Og det betyder, at man gradvist kommer i dopamin-mangel, hvilket fører til den tilstand, eller sygdom, vi kalder Parkinsons.
2. Hvorfor får man parkinsons?
På trods af årtiers intense studier, ved forskerne stadig ikke med sikkerhed, hvad der udløser Parkinsons sygdom, og i de fleste tilfælde er årsagerne til tabet af dopamin-celler ukendt.
Man tror dog, at årsagen kan være en kombination af genetisk skrøbelighed, altså arvemasse, og udefrakommende faktorer, som miljø,opvækst og giftpåvirkninger.
Sygdommen viser sig oftest hos personer mellem 50 og 70 år, og sygdommens hyppighed stiger med alderen.
Mænd rammes lidt hyppigere end kvinder.
Læs også: Genteknologi kan hjælpe med en løsning på kræft
3. Hvad er symptomerne?
Foto: Shutterstock
Stivhed i musklerne, påvirkning af balance og gang, hvilerysten og langsomme bevægelser er nogle af de mest hyppige symptomer på Parkinsons sygdom.
Men sygdommen kan også føre til en række andre symptomer, som nedsat mimik i ansigtet, nedsat stemmekraft og almen træthed.
Som oftest er symptomerne asymetriske. Det betyder, at forandringerne i hjernen ikke rammer de to hjernehalvdele ens.
4. Kan det behandles?
Der findes lægemidler, der kan afhjælpe nogle af symptomerne for Parkinsons-patienter, men der findes ikke medicin, som direkte kan bremse sygdommens udvikling. Forskerne leder dog stadig efter løsninger.
Så sent som i 2014 offentliggjorde et hold forskere fra Harvard University et overraskende resultat.
Som en del af et eksperimentelt forsøg transplanterede forskerne dopamin-celler ind i hjernerne på en lille gruppe Parkinsons-patienter, og opdagede, at de transplanterede dopamin-celler var i stand til at holde sig raske og funktionelle i de 14 år, undersøgelsen varede.
Forskerne håber nu, at transplantation af dopamin-neuroner kan bane vejen for en bedre behandling af Parkinsons-patienter i fremtiden.
Kilder: Parkinsonforeningen, netdoktor.dk