Foto: Shutterstock
Parkinsons sygdom er en kronisk nervesygdom, der skyldes mangel på signalstoffet dopamin.
Dopamin dannes i nogle dybtliggende centre i hjernen kaldet basale ganglier, og stoffet fungerer som en slags kemisk budbringer, der overfører budskaber fra én nervecelle til den næste i de lange cellekæder, som udgør nervesystemet.
Hjernen skal konstant bruge dopamin til at kontrollere kroppens bevægelser, og signalstoffet dannes og nedbrydes derfor hele tiden.
Men særligt for parkinsons-patienter er det, at produktionen af dopamin nedsættes, mens nedbrydningen fortsætter som normalt.
Og det betyder, at man gradvist kommer i dopamin-mangel, hvilket fører til den tilstand, eller sygdom, vi kalder Parkinsons.
2. Hvorfor får man parkinsons?
På trods af årtiers intense studier, ved forskerne stadig ikke med sikkerhed, hvad der udløser Parkinsons sygdom, og i de fleste tilfælde er årsagerne til tabet af dopamin-celler ukendt.
Man tror dog, at årsagen kan være en kombination af genetisk skrøbelighed, altså arvemasse, og udefrakommende faktorer, som miljø,opvækst og giftpåvirkninger.
Sygdommen viser sig oftest hos personer mellem 50 og 70 år, og sygdommens hyppighed stiger med alderen.
Mænd rammes lidt hyppigere end kvinder.
Læs også: Genteknologi kan hjælpe med en løsning på kræft
3. Hvad er symptomerne?