Når myndigheder lukker ned for samfundet for at tøjle coronavirusudbruddet, sker det på baggrund af, hvordan fremtidsudsigterne tegner sig lokalt, nationalt og globalt.
Problemet er, at udviklingen i absolutte tal er stort set umulig at spå om mere end fire uger frem.
Derfor forsøger forskerne nu at forudsige, hvor meget faktorer som immunitet, vaccine-effektivitet og menneskelig adfærd ændrer på smittetallene i relative tal. De absolutte tal er rådata, fx antallet af smittede, mens de relative tal kan være faktorer, der fx procentuelt viser, hvor meget smittetallet falder, hvis alle bærer mundbind.
I en ny undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Science, har forskere fra Princeton University udviklet en model, der viser betydningen af bl.a. masker, flokimmunitet og superspredningsbegivenheder fem år frem i tiden.
Med modellen kan forskere bedre udpege den rette kurs mod en COVID-19-fri fremtid.
Vacciner udrydder ikke COVID-19 øjeblikkeligt
Hvor effektiv en vaccine er til fx at danne en stærk immunrespons mod coronavirus, og hvor længe den virker, vil have stor betydning for, hvor stor en rolle virussen fortsat vil have i samfundet.
Den type ubekendte faktorer har Princeton-forskerne inkorporeret i en såkaldt scenariemodel med en række justerbare ventiler, der kan spå om coronapandemiens udvikling.
Forskerne har offentliggjort modellen i en interaktiv version, hvor de forskellige parametre kan justeres og tegne et billede af smitten på kort, mellemlang og lang sigt i storbyerne New York, Jakarta og Delhi.
Selvom en betydelig del af befolkningen i en storby – her New York – er vaccineret, vil udbrud over tid kunne opstå, hvor nogle bliver smittet igen (secondary infection) og andre for første gang.
Tre afgørende parametre er dog stadig ukendte:
- Omfang af immunitet fra vaccine eller tidligere infektioner.
- Alder og køns betydning for immuniteten.
- Betydningen af virussens mutation.
Modellen konkluderer, at hvis de ca. 175 vacciner under udvikling virker så effektivt som ventet, vil de – efter en periode med flere tilbagevende udbrud – til sidst inddæmme epidemien eller næsten udrydde virussen. Men det kan tage flere år efter vaccinens udbredelse.
Coronaspådomme skal ligne vejrudsigter
Beregningerne kan også være med til at vise, hvilke smittebremsende tiltag, der har størst effekt.
Fx kunne modellen afsløre, at superspredningsbegivenheder – som koncerter, messer og fodboldkampe – på langt sigt ikke har nævneværdig betydning for smittetrykket.
Modsat viste modellen, at et højt niveau af modstand mod vaccination, mundbind og fysisk distancering kunne forlænge perioden, før pandemien kommer under kontrol.
Forskernes anbefaling er, at forudsigelserne i fremtiden bør bero på et bredt udsnit af modeller, der giver et samlet billede – lidt ligesom vejrudsigter.