Den nye coronavirus, der lige nu lægger gader øde, angriber primært luftvejene, hvor den kan medføre lungebetændelse, åndenød og i værste fald død.
4-5 procent af patienterne oplever symptomer som opkast og diarré, der tyder på at virussen også angriber fordøjelsessystemet.
En række mindre undersøgelser beskriver en stribe overraskende og urovækkende symptomer hos individuelle patienter, der ikke fejlede andet end COVID-19, hvilket indikerer, at viruspartiklerne tilmed kan finde vej ind i hjernen. En videnskabelig artikel fra Kina vurderer endda, at godt hver tredje indlagte med COVID-19 bliver ramt af symptomer i hjernen.
5 corona-symptomer i hjernen
Små, men efterhånden talrige undersøgelser beskriver symptomer i hjernen, der formodes at være forbundet til smitte med den dødelige virus. Fordi der er få tilfælde, er det for tidligt at sige, om de entydigt skyldes coronavirus eller underliggende skavanker kan være medvirkende.
Lugtesans
Et temmelig bizart, men tilsyneladende ikke helt ualmindeligt symptom på Covid-19 er en pludseligt og komplet mistet lugtesans. En lang række sager vidner om patienter, der pludselig ikke kunne lugte fx blegemiddel eller hvidløgsbrød, og som siden er blevet testet positiv for sygdommen.
I et beskrevet tilfælde mistede en kvinde i 40’erne lugtesansen komplet uden at have feber eller være tilstoppet i næsen. Hendes smagssans var upåvirket. Skanninger afslørede, at området mellem sansecellerne i næsehulen og enden af hjernens centrale lugtenerve, lugtekolben, var stoppet med betændelse. Siden testede hun positiv for COVID-19.
Vildelser
I tre beskrevne tilfælde i Italien har læger observeret COVID-19-patienter, hvis eneste symptomer var delirium – den medicinske betegnelse for vildelser, der kan vise sig som svækket korttidshukommelse, forståelsesbesvær og hallucinationer.
Delirium kan hænge sammen med kraftig feber, men de tre italienske patienter havde hverken feber eller luftvejsbesvær. De italienske læger opfordrer til, at sundhedspersonale behandler uforklarlige psykiske symptomer, som om de havde COVID-19.
Hvor: Bl.a. den bagerste del af gyrus cingularis
Taleevner
En 74-årig mand, der rejste fra Europa til USA, blev undersøgt på et hospital for hoste og feber, men hverken prøver eller røntgen viste i første omgang tegn på COVID-19. Da han 24 timer senere vendte tilbage til hospitalet var han ved bevidsthed, men stum og ude af stand til at reagere på kommandoer.
Efterfølgende målte lægerne de elektriske impulser i mandens hjerne – en såkaldt EEG-skanning – som viste en general svækkelse af hjernens funktion i venstre side. Området styrer faktuelle minder og evnen til at genkende ansigter og objekter. Manden blev senere bekræftet smittet med coronavirus.
Hvor: Venstre temporallap
Krampeanfald
I Iran blev en 30-årig kvinde uden forudgående diagnoser indlagt med epilepsi-lignende krampeanfald, der opstod fem gange på otte timer. Læger beskriver hendes lidelse som generaliserede tonisk-kloniske anfald, hvilket er en type, der rammer begge hjernedele og giver muskelkramper og bevidstløshed.
Fem dage før indlæggelsen havde kvinden en tør hoste, og en halspodning afslørede coronavirus i hendes svælg. Efter medicinering stoppede anfaldene, og de iranske læger konkluderer dermed, at kramperne opstod som følge af coronavirussmitten – som det også ses ved andre virusinfektioner. For andre vira opstår anfaldene, når viruspartikler infiltrerer hjernevævet eller udskiller giftstoffer i hjernen.
Hvor: I hele hjernen
Ændret mental status
Efter tre dage med feber og hoste hos blev en kvinde sidst i 50’erne indlagt. Yderligere led hun af såkaldt ændret mental status, som er et vidtfavnende begreb for forandringer i fx humør, opførsel og kognition.
Efterfølgende blev den kvindelige luftfartsmedarbejder diagnosticeret med den sjældne sygdomsproces akut infektiøs encefalitis i hjernen, der også er registreret i forbindelse med andre virusinfektioner som influenza og herpes. Tilstanden er så alvorlig, at den ofte fører til blødninger i hjernen og efterfølgende død. Kvinden blev testet for en lang række andre infektioner, men var kun smittet med coronavirus.
Hvor: Bl.a. i thalamus
Videnskaben har ikke overblik over, hvordan viruspartiklerne har held med at krydse blodhjernebarriereren, der beskytter hjernen, men tidligere forsøg viser, at det kan ske gennem næsen.
Følg den formodede vej til hjernen her:
Indsnuset virus kan ende i hjernen
I et forsøg med mus i 2008 fandt forskere ud af, at virussen bag sygdommen SARS fandt vej til forskellige centre i hjernen gennem næsen. Andre vira har vist sig at gøre det samme.
Næsehulen
Viruspartikler snuses ind, hvor de kan inficere sanseceller øverst i næsehulen.
Lugtekolben
Fra sansecellerne kan viruspartikler rejse videre til lugtekolben – en nerveende, der forbinder næsen og hjernen.
Hjernen
Via lugtekolben bliver virussen spredt i hjernen, hvor den påvirker forskellige områder.
Nogle læger mener, at en del af de svære COVID-19-tilfælde med akutte vejrtrækningsproblemer netop skyldes at viruspartiklerne angriber hjernestammen og lammer centralnervesystemet.
Den nye viden kan være med til at forme retningslinjerne for, hvilke symptomer sundhedspersonale såvel som private borgere skal være opmærksomme på.