Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

5 ting du skal vide om coronavirus

Virussen har bidt sig fast i Europa, og har nu spredt sig til alle nordiske lande. Men hvad betyder det for dig? Vi har samlet de 5 vigtigste facts.

Shutterstock

1. Hvor farlig er coronavirus?

Coronavirus er ekstremt smitsom, men ikke specielt dødbringende.

3,4% af dem, der får coronavirus, dør af det, anslår Verdenssundhedsorganisationen WHO. Det er flere end for almindelig sæsoninfluenza, men samtidig færre end for andre coronavirusser som MERS og SARS, hvor dødeligheden ligger på hhv. 34% og 10%.

Over 96% af de corona-smittede bliver raske igen. Mindst. For WHO's estimat for dødelighed tager udgangspunkt i antallet af bekræftede syge og døde. De mange milde tilfælde af sygdommen, som ikke bliver diagnosticeret og rapporteret, tæller ikke med, og et stort antal ukendte smittede – det såkaldte mørketal – kan altså trække den reelle dødelighedsprocent ned.

I en undersøgelse publiceret i tidsskriftet The Lancet vurderer et forskerhold fra Imperial College London således, at dødeligheden i Kina med alle smittede indberegnet – kendte såvel som ukendte tilfælde – ligger på 0,66%. I en anden undersøgelse, når forskerne frem til, at dødeligheden blandt alle smittede i Storbritannien kan ligge på omkring 0,9%.

Selvom coronavirus ikke er specielt dødbringende i sig selv, så smitter den mere end dobbelt så nemt som fx almindelig influenza og når derfor ud til rigtig mange mennesker. Det udgør en fare.

For jo flere smittede, jo flere dødsfald. Især blandt de særlige risikogrupper – ældre og mennesker med eksisterende helbredsproblemer – og især, hvis rigtig mange bliver alvorligt syge på én gang. Det kan overbelaste sundhedsvæsnet og overstige hospitalernes kapacitet, så ikke alle kritiske tilfælde kan modtage den nødvendige behandling.

I værste fald kan det også gå ud over ikke-smittede borgere – fx gravide eller folk i længerevarende behandling – fordi hospitalsvæsnet er under pres fra kritiske coronapatienter.

Stor forskel mellem alderstrin

Den største undersøgelse af coronavirus til dato, foretaget af Det Kinesiske Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse, angiver store udsving i dødeligheden (udregnet alene blandt bekræftede smittede) i de forskellige aldersgrupper:

  • 10-39 år: 0,2% dødelighed
  • 40-49 år: 0,4% dødelighed
  • 50-59 år: 1,3% dødelighed
  • 60-69 år: 3,6% dødelighed
  • 70-79 år: 8% dødelighed
  • +80 år: 14,8% dødelighed

Heldigvis viser WHO's undersøgelser også, at 80% af alle sygdomsramte udviser milde symptomer på virussen, og kun i de værste tilfælde – primært blandt ældre og personer med fx forhøjet blodtryk og diabetes – er der risiko for at udvikle lungebetændelse, åndedrætsbesvær og organsvigt, som kan føre til dødsfald.

For at coronavirussen for alvor skal gå hen og blive farlig for rigtig store dele af befolkningen, skal den dog mutere til en version, der både er meget smitsom og meget dødelig.

2. Kan sygdommen behandles?

Hvis symptomerne er begrænset til hoste, feber og træthed, behandles virussen som en normal forkølelse. Hvis den smittede får lungebetændelse, kan det være nødvendigt med hospitalsindlæggelse.

Den lungebetændelse, som virussen kan forårsage, er nemlig viral og ikke bakteriel. Derfor virker antibiotika ikke.

Indtil nu er omkring 462.000 smittede kommet sig over sygdommen, vurderer det amerikanske Johns Hopkins University.

3. Hvad er symptomerne?

Normalt starter sygdomsforløbet med feber efterfulgt af en tør hoste.

Den smittede kan derefter opleve udtalt træthed, muskelsmerter, hovedpine og vejrtrækningsproblemer – ligesom ved en slem influenza. I svære tilfælde kan sygdommen også udvikle sig til lungebetændelse, akut luftvejssyndrom og organsvigt.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO fordeler symptomerne sig sådan:

  • 80% oplever milde symptomer
  • 14% oplever alvorlige symptomer
  • 6% oplever kritiske symptomer

I 97,5% af tilfældene udvikler de smittede symptomer indenfor 11,5 dage, viser en nyere undersøgelse. Derfor er karantæneperioden for corona-smittede eller borgere, der har opholdt sig i risikozoner, oftest 14 dage.

Det tager i gennemsnit fem dage, fra man er smittet, til man bliver syg – den såkaldte inkubationstid – men det kan potentielt vare helt op til 14 dage.

4. Hvordan skal jeg beskytte mig mod smitte?

Coronavirus har vist sig at være cirka dobbelt så smitsom som en almindelig influenzavirus.

Luftbårne spytpartikler kan overføres fra person til person gennem fx hoste og nys, men kan faktisk også føres op til tre meter gennem luften ved en almindelige samtale.

Derfor bærer mange ansigtsmasker i de værst ramte områder, men WHO anbefaler det kun til dem, der allerede er smittet eller plejer andre.

Maskerne er kun effektive mod større slimdråber i luften, mens mindre viruspartikler – de såkaldte aerosoller – godt kan passere igennem membranen. Coronavirus kan desuden trænge ind gennem slimhinderne i øjnene, selvom man bærer maske.

Viruspartikler angriber ad luftvejen

Viruspartikler fra en smitteramt kan hænge i luften, og de smitter før sygdommens udbrud i kroppen.

Virussen kan også sprede sig gennem indirekte kontakt via spyt eller snot på hænderne, og WHO anbefaler, at vi tager følgende forholdsregler herhjemme:

  • Vask ofte hænder og brug gerne desinficerende håndsprit.
  • Undgå at røre ved øjne, næse og mund, da viruspartikler kan overføres til dine sårbare slimhinder.
  • Dæk næse og mund, når du nyser.
  • Hold mindst 1 meters afstand til mennesker, der nyser, hoster eller har feber.
  • Bliv hjemme, hvis du føler dig småsyg.
  • Tag kontakt til din læge på telefon, hvis du oplever symptomer på coronavirus.

Da coronavirus smitter mellem mennesker og risikoen er større, jo tættere man opholder sig, er det også en god ide at holde sig på afstand af andre i offentlig transport eller helt at undgå større forsamlinger. Desuden bør man afholde sig fra at rejse til risikoområder.

Nyere forskning viser desuden, at coronavirus kan holde sig svævende i luften i op til tre timer efter fx et host – og at viruspartikler overlever forholdsvist længe på uvaskede overflader:

  • Plastikoverflader: Op til 3 dage
  • Rustfrit stål: Op til 3 dage
  • Pap: Op til 24 timer
  • Kobber: Op til 4 timer

Heldigvis kan viruspartiklerne slås ihjel med ganske almindelig sæbe eller håndsprit.

VIDEO – Hvordan lang tid skal du vaske hænder? Få svaret her:

5. Hvad sker der nu?

WHO har erklæret coronavirussen for en pandemi.

Det betyder, at virussen nu spreder sig ud over det forventede, som det hedder sig, og er begyndt at sprede sig mellem mennesker i lokalområder mange steder i verden.

WHO traf beslutningen, efter at virustilfældene 13-doblede sig udenfor Kina på to uger.

Den nye kategorisering af coronavirus-udbruddet betyder ikke, at WHO har ændret deres trusselsvurdering eller deres anbefalinger til, hvad de enkelte lande og privatpersoner skal gøre for at modvirke smitten.

Helt grundlæggende kan man inddele myndighedernes foranstaltninger i 2 faser:

  1. Inddæm virussen: Her handler det om at opspore og isolere dem, der kommer hjem med smitten fra andre lande. Strategien bliver dog ikke ved med at give mening, når coronavirus begynder at sprede sig internt i landet. Så vil man skifte fokus fra de udefrakommende smittebærere til de ramte herhjemme.

  2. Forsink smittespredningen: Når virus først har bidt sig fast i en større del af befolkningen og er begyndt at sprede sig mellem medborgere lokalt, vil myndighederne forsøge at forsinke spredningen, så hospitalerne kan følge med. Sundhedsvæsnet vil undgå at skulle behandle et stort antal alvorligt syge på én gang – med risiko for at overstige sygehuskapaciteten, så ikke alle kan modtage den nødvendige behandling. Redskaberne i denne fase hedder forbud mod større forsamlinger, lukning af fx skoler og offentlige institutioner og, i sidste instans, nedlukning af hele landet.

... Men bringer forårssolen ikke håb?

Flere eksperter – bl.a. lederen af USA’s nationale center for sygdomsbekæmpelse, Dr. Nancy Messonier – har ytret håb om, at coronavirussen – ligesom mange andre inluenza- og forkølelsesvirusser – vil aftage i forår- og sommermånederne.

I den varme del af året opholder mennesker sig for det første ikke så tæt sammen indendørs som om vinteren, og desuden overlever viruspartikler normalt ikke i nær så langt tid på overflader, når Solen skinner, fordi UV-strålerne nedbryder dem.

Men da forskerne ikke ved, hvordan lige netop coronavirus opfører sig i den varme årstid, kan de ikke sige noget med sikkerhed. Den beslægtede coronavirus MERS var fx ikke sæsonafhængig. Desuden pointerer forskerne, at den sydlige halvkugle jo går koldere måneder i møde – og at en mulig effekt derfor alligevel ikke vil være global.

Endelig skal man huske, at selvom spredningen af coronavirus skulle aftage hen over sommeren på den nordlige halvkugle – så kan den sagtens tiltage igen, når vinteren 2020-21 sætter ind.

Læs også:

coronavirus
Sygdomme

Coronavirus update: Få overblikket her

113 minutter
Kinesiske ingeniører kigger på solceller
Klimaforandringer

Kina vil være CO2-neutral i 2060 – kan det lade sig gøre?

7 minutter
Mars

Kinas Mars-rover er lettet

3 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul