1. Hvor stammer den nye coronavariant fra?
Den nye coronavariant går under navnet N501Y, men kaldes også cluster B117.
Varianten blev første gang påvist i en prøve fra 20. september fra grevskabet Kent i det sydlige England og dagen efter i en prøve fra London.
Én teori lyder på, at den kraftigt muterede variant er opstået hos en person med et svækket immunsystem. Her har kroppens celler i længere tid end normalt produceret viruspartikler, hvilket har medført flere mutationer.
Hvorvidt den nye coronavariant er opstået eller blot opdaget i England er usikkert.
Varianten har spredt sig i Storbritannien, hvor den tre måneder efter opdagelsen, var skyld i ca. to tredjedele af alle smittetilfældene i London.
Siden er den også dukket op i en række vestlige lande, herunder i hele Norden, store dele af det europæiske fastland og i USA.
En lignende coronavariant er desuden dukket op i Sydafrika.
2. Hvordan adskiller den nye coronavariant sig?
Den nye coronavariant rummer flere mutationer i de såkaldte spikeproteiner på viruspartiklernes overflade, som baner vejen ind i kroppens celler.
Særligt mutationerne i variantens evne til at binde sig til menneskelige celler, vækker bekymring. Varianten opdaget i Sydafrika har samme mutation, men mangler nogle af de andre.
De ligger på position 501 i proteinets aminosyrekæde, hvor såkaldt asparagin, N, er blevet udskiftet med tyrosin, Y – deraf navnet N501Y.
Ændringer her kan påvirke proteinets evne til at trænge ind i celler og kroppens evne til genkende antistoffer.
Virusvarianten N501Y har flere mutationer (blå, turkis, gul – de gule er mutationer i bindeevner.) i det såkaldte spikeprotein (gråt), som baner vej via receptorer (grønne) ind i kroppens celler.
De enkelte mutationer er set før, men ikke i kombination.
Hvorfor den nye coronavariant smitter mere, står endnu ikke klart, men Verdenssundhedsorganisationen vurderer, at den sydafrikanske variant medfører en øget produktion af viruspartikler hos smittede patienter, som derfor smitter mere.
Data fra England viser desuden, at N501Y smitter børn under 15 i højere grad end andre varianter.
3. Hvordan kan coronavarianten påvirke smittespredningen?
To metoder har afsløret, at den nye coronavariant er mere smitsom.
- En sammenligning af forekomsten af N501Y med forskellige varianter over tid.
- En gennemgang af mutationer i N501Y-prøver, som afslører hvor mange smittede, varianten har været igennem.
Begge metoder viser, at coronavarianten tilsyneladende smitter 50-74 procent flere end de tidligere varianter. Hvis varianten slår rod i samfundet, vil kontakttallet stige og flere vil dø af COVID-19.
Grafen viser antallet af sekvenserede N501Y-prøver. Kun få lande overvåger systematisk mutationer, og derfor er en stor ubekendt, hvor udbredt N501Y i virkeligheden er. Bemærk, at hvert trin tredobler værdien på y-aksen.
I Danmark bliver 25 procent af alle coronatests helgenomsekventeret, dvs. den komplette genetiske kode bliver kortlagt. I sidste uge af 2020 udgjorde N501Y-varianten 2,3 procent af alle prøver.
I England tog epidemien for alvor fart, da coronavarianten udgjorde ti procent af smittetilfældene.
Hvis smitten fortsætter ad samme spor, vil Danmark opleve en eksplosion i COVID-19-tilfælde i februar, ifølge eksperter.
4. Hvordan bekæmper vi den nye coronavariant?
Når der først er opstået bred samfundssmitte med en SARS-CoV-2-variant som N501Y, er det stort set umuligt at inddæmme den.
Dermed er den eneste mulighed at indføre eller skærpe såkaldte ikke-farmaceutiske interventioner, såsom:
- Brug mundbind
- Vask hænder
- Hold afstand/bliv hjemme
Forskere fremhæver desuden at myndigheder kan øge indsatsen for at opspore smitte, men hvis tiltaget skal være effektivt, skal sundhedspersonale hurtigt kunne undersøge, hvilke mutationer en virus indeholder.
5. Hvad betyder mutationerne for vaccinen?
Ifølge britiske sundhedsmyndigheder nedsætter N501Y umiddelbart ikke vaccinernes effekt, bl.a. fordi de ca. ti mutationer i varianten trods alt kun udgør en brøkdel af spikeproteinernes 1270 aminosyrer.
En lille, endnu ikke fagfællebedømt undersøgelse har imidlertid vist tegn på, at den sydafrikanske variant er mindre sårbar over for ét bestemt antistof, hvilket kan betyde at vaccinerne virker dårligere.
Det samme gælder en udbredt variant, oprindeligt opdaget i Rumænien, der tyder på at være lidt mindre følsom over for antistoffer. Umiddelbart undviger varianterne dog ikke vaccinernes effekt.
Vaccinationsprogrammer mod COVID-19 er i gang over det meste af verden – her i Spanien.
Desuden vil en virusstamme med et større kontakttal påvirke, hvor mange, der skal vaccineres for at opnå flokimmunitet. Eksperter gætter på, at grænsen kan rykke fra fx 60 til 80 procent.