5 ting vi kan lære af coronavirus i Norditalien

Coronavirussens tragiske hærgen i det nordlige Italien viser, hvordan vores sundhedsmyndigheder med fx tidlige indsatser og tests kan ruste sig bedre til de kommende uger.

Intet europæisk land er blevet ramt så hårdt af coronavirus som Italien, hvor over 35.000 indbyggere er blevet diagnosticeret med COVID-19.

Samtidig har landet oplevet en høj dødsrate med 42,2 dødsfald for hver én million indbyggere, ifølge tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO. Gennemsnittet er langt højere end i fx Tyskland med 0,3 døde pr. million.

Antal dødsfald per én million indbyggere:

© Lasse Lund-Andersen. Kilde: WHO

Den tragiske situation har i de seneste uger kastet en stribe dyrekøbte erfaringer af sig i form af videnskabelige artikler, forsøg og rapporter, der gør hele verden – og vores egne sundhedsmyndigheder – klogere på COVID-19.

Her er de 5 vigtigste læringer:

1. Overfyldte hospitaler har katastrofale følger

Den dyrebareste lektie fra det italienske sundhedsvæsens håndtering af coronasmitten er at undgå et højt antal smittede samtidig.

Særligt den norditalienske region Lombardiet, hvor de første tilfælde opstod, har været hjælpeløse over for smittespredningen. Det har ført til over 17.700 smittede i en region med godt 10 millioner indbyggere.

Så mange syge på én gang, har medført katastrofal mangel på senge, masker og respiratorer – med tabte menneskeliv til følge.

Regionen oprettede i løbet af udbruddets første 14 dage 482 sengepladser dedikeret til intensiv behandling – en kapacitet, der ifølge sundhedsmyndighedernes opgørelse for længst er overskredet og forventes at blive overskredet med mindst dobbelt så mange syge.

For at gøre ondt værre er 8,3 procent af de ansatte i sundhedssektoren ramt.

2. Næsten alle døde led af eksisterende sygdomme

Situationen i Italien bekræfter billedet af, at COVID-19 går hårdt udover ældre og svækkede.

De italienske sundhedsmyndigheders forskningsenhed Istituto Superiore di Sanita har gennemgået sygdomshistorikken på et udsnit af de over 3000 døde i Italien. Gennemgangen viser, at halvdelen af de døde led af mindst tre forskellige sygdomme – typisk forhøjet blodtryk, sukkersyge og hjerteproblemer.

I hele 99 procent af dødsfaldene var patienterne i et eller andet omfang syge i forvejen, og gennemsnitsalderen for de afdøde er ca. 80 år.

3. Tests bremser effektivt smitte

Den lille norditalienske by Vò understreger effektiviteten i at teste – særligt dem, der ikke udviser symptomer.

Professor i infektionssygdomme Andrea Crisanti fra University of Padua har taget del i et forsøgsprojekt, hvor samtlige byens 3300 indbyggere to gange er blevet testet for coronavirus.

Første testrunde 6. marts fandt 90 smittede, og viste, at for hver patient med symptomer, var der 10 uden.

Derefter blev alle med sygdommen i byen underlagt en striks karantæne. I anden testrunde var antallet af syge faldet med 90 procent, og byen meldes nu helt COVID-19-fri.

4. Tidlig indsats virker mod smittespredning

Kurverne viser udviklingen af antal smittede i de norditalienske provinser Lodi og Bergamo. Lodi blev lukket ned i en tidlig fase, Bergamo i en sen.

© Leverhulme Centre for Demographic Science, University of Oxford & Nuffield College

Lukkede skoler og en befolkning i hjemmekarantæne i en tidlig fase er sundhedsmyndighedernes forsøg på at flade kurven over antallet af smittede ud.

De to provinser Lodi og Bergamo i Lombardiet har ifølge en opgørelse fra University of Oxford leveret de første indikationer på, at tilgangen virker for at inddæmme coronavirus.

Den italienske regering afskar 23. februar Lodi for omverdenen, mens skolerne lukkede og befolkningen blev anmodet om at blive hjemme.

I den mere folkerige provins Bergamo blev samme tiltag først indført 8. marts. Det har resulteret i to vidt forskellige kurver, hvor kurven over antallet af smittede i Lodi flader ud, mens Bergamos smittekurve er stejlt stigende.

  1. marts havde Bergamo over dobbelt så mange tilfælde som Lodi – 2368 tilfælde over for 1133.

5. Isolation har enorm betydning

Norditaliens indsats mod coronavirus fik en svær start, da den første patient i Lombardiet fra 14.-19. februar var i løbende kontakt med flere dele af sundhedsvæsenet – uden at blive sendt i isolation.

I den mellemliggende periode havde den 38-årige mand og hans nærmeste mulighed for at sprede smitten gennem en lang række sociale interaktioner og på Codogno Hospital, hvor han i sidste ende blev indlagt og har ligget i koma.

Det er ikke muligt at spore alle smittekæder fra patienten, men hans manglende isolation har helt konkret vist sig at have store konsekvenser. Bl.a. er en læge, der i første omgang undersøgte den 38-årige, syg med COVID-19 og en 77-årig kvinde, der blev behandlet for lungebetændelse på samme skadestue, er afgået ved døden.

Den 38-årige mand er vågnet fra koma og i bedring.