5 veje ud af mørket: Sådan bekriger du bedst vinterdepressionen

Føler du dig uoplagt, vender dig i sengen og sover længere og føler, at hverdagen er grå i de mørkere vintermåneder, så er du måske på vej ind i en vinterdepression.

Mangel på sollys gør vinterdepressioner udbredte blandt befolkninger, der bor langt fra ækvator – primært i områder, hvor antallet af lystimer falder drastisk om vinteren.

Manglende sollys påvirker hjernens produktion af vigtige kemiske signalstoffer som serotonin og melatonin, og det forstyrrer kroppens indre ur. Det indre ur regulerer en række behov i kroppen, fx hvornår vi vågner, og hvornår vi bliver sultne.

Personer med vinterdepression sover fx gennemsnitligt 2,5 timer mere om vinteren end om sommeren. Selvom lys er et oplagt våben mod vinterdepression, kan også samtaleterapi, motion og en særlig type kost sende mørket på flugt.

1. Kuldechok sender lykkehormoner i omløb

Huden kommer i kontakt med koldt vand, og blodkarrene trækker sig sammen for at holde på varmen omkring de vitale organer som hjertet. Samtidig stiger blodtryk og puls for at undgå nedkøling.

Når vinterbadere kommer op fra det kolde vand, udvider blodkarrene sig igen og sender varme rundt i hele kroppen. Blodet sprinter i årerne og giver ifølge vinterbadere en prikkende fornemmelse på huden.

I hjernen skyder et festfyrværkeri af signalstoffer rundt. Det gælder blandt andet adrenalin, serotonin, kortisol og dopamin, som alle belønner hjernen som en slags tak for at have overlevet det kolde gys.

Hjernen sender også endorfiner i omløb. De er kroppens egne morfinstoffer og har en smertestillende effekt, der typisk holder i to til fire timer.

Vinterbadning kan derfor virke antidepressivt. At hoppe i det iskolde vand forbedrer simpelthen humøret og virker dæmpende på lettere depressioner.

2. Lys skyder lykkefølelse ud i hjernen

De lyse timer om sommeren kan hjælpe mod depression, men det kan stærkt lys fra en lampe også.

Forskere har undersøgt mennesker, der udånder for sidste gang i vintermånederne, og opdaget, at de oftere har lavere niveauer af det kemiske stof serotonin i blodet efter døden sammenlignet med mennesker, der dør i sommermånederne.

Forsøg med rotter har desuden vist, at serotonin-niveauet er højest på det lyseste tidspunkt af dagen.

Serotonin er et såkaldt signalstof, der sender beskeder imellem hjerneceller for at regulere alt fra appetit og hukommelse til vores søvn.

Forsøg har vist, at stærkt lys fra en lampe på 3000 lux eller mere kan levere det lys, vi mangler fra solen.

Når vi sidder foran lampen, får vores hjerne besked på at omdanne en aminosyre ved navn tryptofan til serotonin.

Selvom forskerne stadig ikke kender serotonins præcise forbindelse til depressioner, ved de, at de højere mængder serotonin løfter humøret.

3. Morfinkopier dulmer løbesmerter

Fænomenet “runner’s high” er velkendt blandt erfarne løbere.

Motion producerer signalstoffer i hjernen og skyder en følelse af lykke, der minder om eufori, ud i kroppen. Signalstofferne er nøglerne til motions effektive virkning mod depression.

I en undersøgelse blev personer med mild-moderat depression sat til at løbe og cykle tre gange om ugen. De oplevede, at symptomerne faldt med 47 pct. efter 12 ugers træning.

Men også styrketræning gavner. Blot 15 minutters hård træning dagligt er nok til at reducere depressive symptomer med op mod 26 pct.

Forklaringen er, at fysisk aktivitet skruer op for neuroners produktion af signalstoffer som morfinlignende beta-endorfiner og cannabislignende endocannabinoider.

Signalstofferne er ansvarlige for den euforiske tilstand bedre kendt som runner’s high, men deres væsentligste funktion er at dulme de pinsler, kroppen bliver trukket igennem ved hård fysisk aktivitet.

Ud over at lindre smerten sørger endorfiner også for, at belønningsstoffet dopamin bliver frigivet, og det giver os en lykkefølelse. Selvom endorfiner har taget det meste af æren for den begærede runner’s high, er endocannabinoider mindst lige så afgørende.

I et forsøg blokerede forskerne opioidreceptorer med stoffet naltrexone og forhindrede dermed endorfiners aktivitet, men det afholdt ikke løberne fra at opleve en form for runner’s high.

Ud over motions indvirkning på selve hjernekemien styrker det også selvopfattelsen at være regelmæssigt aktiv – og en positiv selvopfattelse er det stærkeste middel mod depression.

Da vinterdepression i høj grad skyldes, at kroppen mangler lys, er det en fordel at motionere udendørs.

4. Plantestoffer udsletter betændelse

Flere undersøgelser har vist, at den rette kost har betydning for vores mentale helbred, og det har banet vej for et forskningsfelt kaldet ernæringspsykiatri.

Hvis vi fylder tallerkenen med forarbejdet mad, der er rig på sukker og mættet fedt, øger det risikoen for depression.

Men en sund kost har en positiv virkning.

I en stor undersøgelse udgivet i tidsskriftet Molecular Psychiatry i 2019 fandt forskere, at en middelhavskost rig på frugter og grøntsager sænkede risikoen for depression med 33 pct.

Nøglen er, at plantestoffer reducerer betændelse i kroppen, og betændelse er forbundet med øget risiko for depression.

Desuden afhænger vores humør og mentale velvære af en række mineraler, vitaminer, og aminosyrer, der er involveret i hjernens stofskifte og produktion af signalstoffer.

Næringsstoffer som zink, magnesium, selen, B-vitaminer, omega-3-fedtsyrer og tryptofan sænker depressive symptomer og forbedrer humøret.

5. Psykologbesøg forkorter mængden af vinterdepressioner

En stor udfordring i kampen mod vinterdepression er, at vintermørket vender tilbage hvert år.

Derfor ryger folk med tendens til vinterdepression let tilbage i negative tankemønstre. For at komme problemet med tilbagevendende depressioner til livs kan vinterdeprimerede personer drage stor nytte af psykologhjælp ifølge en undersøgelse fra University of Vermont.

I undersøgelsen blev 177 personer med vinterdepression opdelt i to grupper.

Den ene gruppe blev behandlet med lysterapi, mens den anden modtog psykologsamtaler i form af såkaldt kognitiv adfærdsterapi, hvor terapeuten og patienten identificerer og udfordrer patientens negative tanker og selvopfattelse.

Samtalernes formål er at vende patientens adfærd fra negative tankestrømme til en mere positiv selvopfattelse.

Sammenlignet med lysterapi var samtaleterapien langt mere effektiv til at dæmpe vinterdepressioner. To vintre efter terapiforløbet blev kun 27 pct. ramt igen. Til sammenligning led 46 pct. af gruppen med lysterapi igen af vinterdepressioner.